Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det står på side ét i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir: Ulighed skal bekæmpes, men den stiger stadig. Her er tre forskeres bud på, hvordan det kan gøres.

Uligheden i Danmark har været støt stigende siden 1991.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Uligheden i Danmark har været støt stigende siden 1991. Regeringen har bundet sig til at vende den udvikling i det såkaldte forståelsespapir, som er formuleret sammen med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

DM Akademikerbladet har spurgt tre forskere i ulighed, hvilke instrumenter regeringen bedst kan bruge, hvis den vil leve op til sin egen målsætning. Det er professor i samfundsvidenskab Bent Greve, lektor i økonomi Birthe Larsen og postdoc Rune Møller Stahl.

De tre forskere peger samstemmende på, at dagpenge, kontanthjælp og andre overførsler systematisk bliver sat ned i forhold til lønninger. Det skal stoppes, hvis ligheden skal øges. De er også enige om, at skattesystemet ikke omfordeler lige så meget, som det gjorde tidligere. Det kan regeringen også med fordel tage fat i, hvis den vil mindske uligheden, lyder det i DM Akademikerbladet.

Spørger man Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på RUC, om, hvad regeringen indtil videre har gjort for at bekæmpe uligheden, så er det ikke særligt meget.

- Udover nogle få, der her under corona har kunnet få en højere dagpengesats, og at der er talt om nogle fornuftige initiativer på uddannelsesområdet, så er det meget begrænset, siger Bent Greve til DM Akademikerbladet.

Han medgiver, at hjælpepakkerne fra regeringen klart har dæmpet den stigning, man kunne forvente i ulighed under corona, men det store initiativ, der skal vende udviklingen, lader vente på sig. Derfor bør regeringen tage fat på dagpengene, der i årevis er steget mindre end lønningerne.

- Især på grund af satsreguleringen er for eksempel dagpengene ikke fulgt med den almindelige købekraft i samfundet, siger Bent Greve.

Regulér på skatten

Birthe Larsen, lektor i økonomi ved CBS, har også et bud på, hvordan man kan komme uligheden til livs.

- De sidste mange år er skatten gradvist blevet mindre progressiv. En regulering af skatten er nok et af de bedste værktøjer, man har til at mindske uligheden, siger Birthe Larsen til DM Akademikerbladet.

Hun giver Bent Greve ret i, at en justering af de forskellige satser kunne være et stærkt værktøj for regeringen. Hun minder dog om, at det er en balancegang, hvor for markante stigninger mindsker tilskyndelsen til at søge job. I modsætning til Bent Greve synes Birthe Larsen, at regeringen har gjort en klar indsats for at øge ligheden i Danmark. Birthe Larsen fremhæver de store hjælpepakker som et godt eksempel.

- Ifølge vores seneste beregning har hjælpepakkerne reddet i omegnen af 81.000 jobs i Danmark. Uden dem ville vi have mange flere ledige, og det havde kunnet påvirke uligheden negativt mange år ud i fremtiden, siger Birthe Larsen.

Den økonomiske ulighed er steget i Danmark siden sidste valg i 2015 og nåede i 2017 sit højeste niveau i 30 år målt på den såkaldte ginikoefficient.

Årsagen til den stigende ulighed skal findes i de topskattelettelser, som den seneste regering indførte, samt reformer rettet mod at holde udviklingen i overførselsindkomsterne i ro.

Regeringen forpligtede sig i 2019 til at bekæmpe uligheden, men alligevel viste beregninger fra Finansministeriet, at finansloven 2020 ville få ginikoefficienten til at stige med 0,06 procentpoint.

Rune Møller Stahl, postdoc ved institut for statskundskab på KU, er enig med de to øvrige forskere i, at man bliver nødt til at kigge på overførselsindkomsterne og skattesystemet for at øge ligheden i Danmark.

- Den stigende ulighed, vi har set de sidste årtier, handler i høj grad om niveauet på overførselsindkomsterne. De er simpelthen ikke fulgt med lønniveauet. Så det er klart, at det er et område, hvor man kunne gøre ret meget for at øge ligheden, siger Rune Møller Stahl.