Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Pengeinstitutterne har hævet rentesatser på boliglån og andre lån med op til 1,85 procent, men kunder kan udnytte, at mange banker har stor spredning på deres tilbud.

Aktive kunder har mulighed for at fjerne den generelle rentestigning ved at forlange at få sat deres egen rentesats ned.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Renterne er gået meget op i 2022. For eksempel Spar Nord har generelt hævet sine rentesatser på udlån til private kunder med 1,85 procent. Men i Spar Nord og en række andre pengeinstitutter er der stor forskel på, hvilken rentesats den enkelte kunde får tilbudt. Det kan du udnytte i forhandlinger med din bank, anviser cheføkonom Mikael Mogensen fra sammenligningstjenesten Mybanker.

Spar Nord tog i januar i år mellem 6,25 procent og 15 procent i rente på en privat kassekredit. I starten af december ligger den samme kassekredit på 7,50 procent til 16,85 procent. Det vil sige, at aktive kunder har mulighed for at eliminere den generelle rentestigning ved at forlange at få sat deres egen rentesats ned.

Pengeinstitutter som Spar Nord forklarer, at de fastsætter udlånsrenten til den enkelte kunde ud fra en samlet vurdering af “kreditrisiko, engagementsstørrelse, forretningsomfang, sikkerheder, låneformål og låntagers indtægts- og formueforhold”. Men det er ikke matematiske og objektive naturlove.

- Enhver kan kræve at komme i den lave ende af rentespændet – og ellers tjekke, om ikke andre banker har bedre tilbud. Pengeinstitutterne konkurrerer på renter, og det skal kunder udnytte, opfordrer Mikael Mogensen.

Større gevinst ved at forhandle

De store individuelle forskelle på bankernes rentesatser gør det svært at følge med i, hvordan bankernes udlånsrenter samlet set bevæger sig. Men Mybanker kan gøre det. Brugerne kan via tjenesten hente tilbud på lån. Andelsboligejere fik i foråret i gennemsnit tilbud på lån til 2,9 procent. Nu ligger satsen omkring 4,1 procent.

Cheføkonom Mikael Mogensen fra Mybanker kan også se, at forskellen mellem de dyreste og billigste banker vokser. Den har været nede på 0,15 procent og ligger nu på cirka 0,5 procent.

- Det vil sige, at mange kunder i dag kan få en større gevinst ved at tage en forhandling med deres pengeinstitut om rentesats eller ved at skifte bank, siger Mikael Mogensen.

Bankerne tjener mere

Da rentestigningerne begyndte, var mange pengeinstitutter forholdsvis hurtige til at fjerne negative renter på indlån. Men hos de store banker er der ikke sket så meget, siden indlånsrenten kom op på 0 procent. Der er slet ikke kommet den samme stigning som på udlånsrenterne.

- Det betyder, at bankerne tjener flere penge nu. Dermed kan der også være noget at komme efter for de kunder, der kræver lavere udlånsrenter, anviser Mikael Mogensen.

Nogle mindre pengeinstitutter på nettet har øget indlånsrenten mere. Det gælder blandt andre Kompasbank, Bank Norwegian og Santander Consumer Bank. Her kan der nu fås op til 2,65 procent, afhængig af hvor længe kunderne vil binde pengene.

Nationalbanken slår takten

  • Traditionelt følger bankernes rentesatser ændringerne i Nationalbankens rente.
  • Den er steget tre gange i år: 0,5 procent i juli, 0,75 procent i september og 0,6 procent i oktober.
  • Det giver en samlet stigning på 1,85 procent. (For eksempel har udlånsrenten i Nationalbanken længe ligget på minus 0,45 procent, men er nu 1,4 procent).

Mere på vej

  • Nationalbanken følger ofte i sine ændringer, hvad der sker af ændringer i rentesatserne hos Den Europæiske Centralbank, ECB.
  • Midt i december holder ECB møde om sine renter, og mange analytikere mener, at rentesatserne igen vil gå op, måske med 0,5 procentpoint.
  • Blandt andre Jyske Bank spår, at Nationalbanken i Danmark midt i december vil nøjes med en stigning på 0,4 procentpoint.
  • Det vil så kunne føre til nye stigninger i udlånsrente hos bankerne.

Banker går forskellige veje

  • Tidligere har bankerne ofte nærmest i takt ændret deres satser omgående, når Nationalbanken ændrede.
  • Men denne gang har nogle pengeinstitutter været mere tilbageholdende og samlet sammen til færre, men større stigninger. De kan ikke lide at sende mange breve til kunderne om rentestigninger, mener Mikael Mogensen fra Mybanker.
  • Eksempelvis Danske Bank har nærmest ikke rørt deres satser endnu, men det sker fra 1. januar 2023, hvor udlånsrenterne generelt går op med 1,25 procent.

Sådan har bankerne ændret

  • Sydbank har foreløbig hævet udlånsrenterne til private kunder med samlet 1,25 procent. Banken fortæller, at den løbende kigger på priser og produkter.
  • Vestjysk Bank oplyser, at banken har fulgt Nationalbanken og har hævet udlånsrenter med samlet 1,85 procent. Nogle kunder skal nu betale 8,6 procent for et billån, mens andre kan slippe med under det halve – 3,5 procent.
  • Nykredit Bank har generelt hævet udlånsrenterne med samlet 1,25 procent. I starten af 2022 tilbød banken et forbrugslån til mellem 8,5 procent og 13,5 procent afhængig af kundens engagement i Nykredit Bank. I dag er renten 9,75-14,75 procent.
  • Jyske Bank har hævet renten til private kunder med 0,50 procentpoint i oktober og varslet en ny forhøjelse med 0,75 procentpoint pr. 1 januar 2023. Et boliglån kostede i starten af året 3,95-7,50 procent og i dag 4,25-8,00 procent.
  • Arbejdernes Landsbank hævede i august udlånsrentesatserne med op til 0,5 procent og yderligere i september med 0,75 procent.