I løbet af denne sommer er rigtigt mange blevet optaget på diverse universitetsuddannelser, og mange gange tillykke med det. Men denne glædelige nyhed er desværre kombineret med nyheden om, at vores virksomheder ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, og det synes jeg taler et tydeligt sprog: Vores virksomheder har simpelthen ikke formået at gøre deres uddannelser attraktive nok.

Nuvel, Christiansborg har et også et ansvar. Men i min optik er det nemmere at drikke vand af en flad tallerken end at få Borgen til at udvikle reel politik på området. Det betyder, at forandringen er nødt til at komme fra virksomhederne selv. Men når vi tager dialogen med arbejdsgiverne, om hvad de kan gøre for at det bliver mere attraktivt at være lærling, så er der larmende tavshed. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg, helt gratis, vil give et par bud på, hvad virksomhederne kunne gøre for at tiltrække flere unge mennesker.

1. Højere løn

Vi kan lige så godt starte med den åbenlyse vej. Lærlingelønnen har stort set ikke rørt sig i de seneste år, og er man ikke voksenlærling, så er der ikke meget at rutte med, skal jeg hilse at sige. Virkeligheden er sådan, at de fleste firmaer forventer, at man har bil. Derudover skal også lærlinge have tag over hovedet. Faste udgifter til telefon, mad, forsikringer har man også. Det efterlader ikke meget tilbage på kontoen til livets forår. Og modsat vores kammerater på SU, så kan vi ikke bare tage et job efter skole eller i vores ferie. Jeg oplever i dag, at mange af mine kammerater på SU har flere penge end mig om måneden uden at have flere timer. Lærlingelønnen skal derfor op og matche det arbejde, som vi udfører, og være tilsvarende til de udgifter, vi har.

2. Lærlingedage

Jeg tænker noget, som minder lidt om seniordage, men bare lærlingedage. De fleste starter i lære, når de er omkring starten af 20’erne, og på det tidspunkt i livet sker der virkelig meget, både med ens venner og personligt. Eftersom det stadig er umuligt at være mere end et sted af gangen, så kunne det måske hjælpe med et par lærlingedage. Så kan det blive lidt nemmere at nå den dér musikfestival med vennerne, hjælpe ham vennen med at flytte hjemmefra, komme et smut forbi lægen. Der sker tusind ting, og mange af dem sker i arbejdstiden. Derfor kunne det hjælpe, hvis det nu blev lidt nemmere at beholde sin læreplads, men uden at gå glip af alle de andre ting, som vennerne på gymnasiet også laver.

Skriv under på lærlingeløftet, som skal hjælpe med at skaffe flere praktikpladser

3. Stolthed og flere mesterlærepladser

Kære virksomheder, begynd nu at have lidt stolthed i at tage lærlinge!
Lav reklamer med jeres lærlinge på Facebook og alt det dér, og vær ikke så bange for at tage unge mennesker ind før grundforløbet. Mange af os har en god idé om, hvad vi gerne vil. Faktisk så god, at vi hellere end gerne vil i gang med det samme, således at hvis vi nu kunne spare lidt grundforløb, så gør vi det hellere end gerne. Specielt er der en gevinst for jer i at fange de unge mennesker allerede efter folkeskolen - hvis de er i tvivl, og de får et tilbud om at starte mandag hos jer i stedet for gymnasiet, så er jeg overbevist om, at I vil møde et ja.

4. Kørekort

I langt de fleste firmaer, i de fleste brancher, ses det helst, at man har kørekort - forståeligt nok. Man kan jo ikke tage bussen ud til det busstoppested, som man ikke har bygget endnu. Men sådan et kørekort er bestemt ikke helt billigt. De koster gerne i omegnen af 12-13.000 kroner om året. Netop dette område er et, hvor mester kan få pengene igen, fordi en lærling kan løfte så mange flere opgaver med et kørekort på hånden, specielt hvis det store trailerkørekort bliver koblet på.

5. Bolig

Dengang foden var i den anden sko, hvor vi manglede lærepladser og ikke lærlinge, der skulle vi lærlinge ofte lægge øre til sangen om, at vi ikke ville flytte os efter lærepladsen. Men er det ikke forståeligt nok? Sæt man nu skulle flytte fra Frederikshavn til Skjern. Det er dælme et stort skridt og ikke mindst en svær opgave. Man skal undersøge et boligmarked i et område, man slet ikke kender, og for nogle er det måske første gang, man flytter fra mor og far. Det største problem ville dog være usikkerheden: Mester kan jo fyre os uden den store grund inden for de første tre måneder.
Så en løsning, specielt i udkantsområder, kunne være at stille en bolig til rådighed. Om ikke andet, så giver det for lærlingen en brik mindre at skulle bekymre sig om, når det store puslespil skal lægges, og man skal overveje at flytte efter en læreplads.

Det her var bare en række forslag. Der findes sikkert flere gode råd. Men pointen er, at hvis virksomhederne gerne vil tiltrække flere unge, så behøver de på ingen måde vente på, at Christiansborg får udtænkt nogle tiltag. Virksomhederne har mange muligheder for selv at påvirke til en mere positiv retning... Hvis altså de har viljen?