Tirsdag kunne byggeriets forhandlere præsentere en toårig overenskomst, som dikterer løn og arbejdsvilkår for 80.000 ansatte i byggeriet, herunder murere, tømrere og beton- og stilladsarbejdere.

Ud over pæne stigninger på lønnen er det især det nye boligtillæg på 25 kroner i timen til udenlandske bygningsarbejdere, som har fået opmærksomhed.

Blandt bygningsarbejdere landet over diskuteres det allerede, hvordan det nye tillæg vil virke ude på byggepladserne, og om det er en god idé.

LÆS OGSÅ: Byggeriets forhandlere enige om ny overenskomst

Baggrunden for boligtillægget er, at byggebranchen siden østudvidelsen i 2004, hvor Polen, Estland, Letland, Litauen og flere andre østeuropæiske lande blev budt velkommen i EU, har kæmpet med lønpres fra lavtlønnede østeuropæere.

- Det her tiltag er en brækstang for lønudviklingen for de udenlandske kollegaer og et gennembrud i den kamp mod social dumping og lønpres, som vi har kæmpet i snart 20 år, siger næstformand i 3F’s Byggegruppe Palle Bisgaard om boligtillægget.

Palle Bisgaard er sammen med Claus von Elling, der er formand i 3F’s Byggegruppe, topforhandler for landets bygningsarbejdere.

Løftes til 167 kroner i timen

Det nye boligtillæg er målrettet de udlændinge, som ligger omkring overenskomstens mindsteløn, som lige nu er på 133,65 kroner i timen.

Når boligtillægget træder i kraft 1. januar 2024, er mindstelønnen dog hævet til 142 kroner i timen, fordi der i den nye byggeoverenskomst ligger en stigning på i alt ni kroner på mindstelønnen.

Regnestykket vil herefter være, at hvis den udenlandske medarbejder går til mindstelønnen på 142 kroner i timen, får han et tillæg på 25 kroner, så han ender på 167 kroner i timen.

Hvis han derimod tjener 152 kroner i timen, så bliver der skåret 10 kroner af boligtillægget, som så kun udgør 15 kroner. Men han ender altså stadig på 167 kroner i timen.

Hvis medarbejderen har ret til andre tillæg som eksempelvis akkordafsavn, så lægges det oveni.

Højst 12 måneder

Udenlandske bygningsarbejdere, som ikke har bopæl i Danmark, når de begynder at arbejde på en dansk byggeplads, er garanteret et boligtillæg i de første fire måneder.

Hvis deres arbejdsgiver stiller en “passende bolig” til rådighed, bortfalder boligtillægget efter de første fire måneder.

Hvis det ikke er tilfældet, har den udenlandske bygningsarbejder ret til sine ekstra 25 kroner i timen i op til 12 måneder.

I overenskomsten defineres “passende bolig” som eksempelvis eget soverum på hotel, kro, motel, lejlighed, sommerhus, vandrehjem, boligcontainer eller campingvogn med toilet-, bade- og køkkenfaciliteter. 

I praksis vil det være ansatte i 3F, som skal sikre sig, at boligforholdene er i orden.

Stor udskiftning

Byggeriets forhandlere har også sikret sig, at perioden på de fire måneder starter forfra, hvis den udenlandske arbejder flyttes til en anden arbejdsgiver eller bliver opsagt og senere ansat igen.

- Vi kan se, at der er en stor udskiftning i de udenlandske kollegaer. En bygningsarbejder, der er ansat i en udenlandsk virksomhed og udstationeret i Danmark, er her i gennemsnitligt tre måneder, inden de er ude igen. Men de kommer ofte tilbage for at arbejde, nogle gange for en ny arbejdsgiver, siger Palle Bisgaard.

På samme måde er der lavet en bestemmelse om, at perioden, hvor medarbejderen har ret til sit boligtillæg, gælder fra det tidspunkt, hvor virksomheden indgår overenskomst. 

“Solidarisk løsning”

Boligtillægget finansieres blandt andet ved, at landets bygningsarbejdere får en stigning på 1,8 procent på deres særlige lønopsparing, hvor ansatte i industrien fik 2 procent.

Den særlige lønopsparing, som også kaldes fritvalgskontoen, er en opsparing, som medarbejderen selv kan råde over og bruge på enten ekstra løn, mere i pension eller flere fridage.

Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe, har kaldt det for en solidarisk løsning på et mangeårigt problem i byggebranchen.

Han vurderer, at det er omkring 7.000-9.000 udenlandske bygningsarbejdere, som kan få boligtillægget fra 1. januar 2024.