Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
TEMA
Slikfusk
TEMA
Slikfusk

Medarbejdere fra Skat fandt omkring 50 paller med slik, chips og chokolade på et uregistreret lager i Nordsjælland, uden spor af hvor varerne kom fra. Fundet førte til en sag om millionsvindel med afgifter mod David Yüksel.

David Yüksel er ved Retten i Hillerød blevet frifundet for unddagelse af knap 22 millioner kroner i afgifter til statskassen.

Et tip fra en borger førte Skat på sporet af mistænkelige forhold hos en af Danmarks største slikgrossister, David Yüksel, der lige nu er tiltalt for at have unddraget statskassen for knap 22 millioner kroner i afgifter for slik og chokolade.    

En medarbejder hos Skat fortalte om henvendelsen fra en borger, da han som vidne afgav forklaring i sagen ved Retten i Hillerød. Skattemedarbejderen oplyste, at borgeren henvendte sig i efteråret 2012, fordi der blev leveret slik på en adresse på Industrivej i Skævinge i Nordsjælland. Men der var ikke registreret nogen virksomhed på adressen.

Da Skat besøgte adressen 18. oktober 2012, mødte skattemedarbejderne en lukket og låst ejendom. Udlejeren oplyste til Skat, at det var et selskab ved House of Candy ApS, der lejede lagerlokalet.

- Der kommer to personer ind på lageret. To rumænere, der snakker meget dårligt engelsk. De to rumænere kommer i kontakt med deres chef. Jeg får telefonen. Det er David Yüksel. Han kommer en halv time senere, forklarede medarbejderen hos Skat i retten.

Styrelse: Manglende sporbarhed er alvorligt


Kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, der viser omfattende problemer ved David Yüksels virksomhed Visticker Aps.

På det tidspunkt var David Yüksel direktør for slikselskabet House of Candy ApS, der var registreret på hans private adresse på Harløsevej i Hillerød.

På lageret på i Skævinge fandt Skat omkring 50-60 paller med chokolade, slik og chips, oplyste skattemedarbejderen i retten - og vurderede, at varerne på hver af pallerne vejede 500-600 kilo.

- Der var ingen papirer på lageret. Der var ingen sporbarhed på varerne, sagde medarbejderen fra Skat i retten.

Ifølge Fødevarestyrelsen er manglende sporbarhed et alvorligt problem for både forbrugere og kiosker. For virksomhederne kan dermed ikke trække varerne tilbage, hvis det viser sig, at der er problemer med fødevaresikkerheden.

Slikgrossist: Forventer, at man handler ærligt

Ifølge forklaringen i retten fra medarbejderen hos Skat havde David Yüksel oplyst til dem, at der var afregnet afgift af varerne. 

House of Candy ApS sendte efter kontrolbesøget på lageret i Skævinge fire fakturaer til Skat. Fakturaerne viste, at David Yüksels firma blandt andet havde handlet meget med slikfirmaet Jakobsen Trade ApS. På en faktura fra Jakobsen Trade ApS stod der, at der var solgt chokolade med afgift.

Men Skats efterfølgende undersøgelse viste, at Jakobsen Trade ApS hverken var registret for chokoladeafgift eller moms hos de danske myndigheder. På den baggrund rejste Skat en sag, forklarede skattemedarbejderen i vidneskranken. 

David Yüksel har forklaret under retssagen, at han dengang ikke var bekendt med, at hans samhandelspartner Jakobsen Trade ApS ikke var registreret hos myndighederne.

- Jeg forventer, at man handler ærligt, sagde David Yüksel i retten.

Både David Yüksel og den anden tiltalte i sagen, tyskeren Roland Baumert, nægter sig skyldige.

Slikgrossist: Overrasket over dom

Den tidligere direktør hos slikfirmaet Jakobsen Trade ApS, Martin Jakobsen, blev i november 2015 dømt ved Retten i Glostrup for manglende betaling af 9,4 millioner kroner i afgifter for chokolade. Martin Jakobsen havde i stor stil handlet med David Yüksel og Mars Danmark.

David Yüksel erklærede sig under retssagen i Hillerød overrasket over, at Martin Jakobsen var blevet dømt for afgiftssvindel. David Yüksel anede ikke, at der var noget galt, fremførte han i retten.

Martin Jakobsen er indkaldt som vidne i retssagen mod David Yüksel og den medtiltalte tysker Roland Baumert. Sagen fortsætter fredag 23. marts 2018.