Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Når det kommer til støjgener i hjemmet, er uønskede lyde fra naboen den ubetingede topscorer.

Seks ud af ti danskere, som føler sig generet af støj, oplever, at det er støj fra naboer, som er værst.
Colourbox

Naboens hvinende unger i trampolinen, overboens høje hæle og genboens dunkende bas. Selv når vi tror os private i eget hjem, griber vi via lydbølger ind i hinandens intimsfære. 

Og når det kommer til støjgener i hjemmet, er uønskede lyde fra naboen den ubetingede topscorer. Det viser undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” med al tydelighed.

Seks ud af ti danskere, som føler sig generet af støj, oplever, at det er støj fra naboer, som er værst. Det er især lejere og andelshavere, som oplever udfordringen med larmende naboer. Det er måske ikke så overraskende, da de ofte bor langt mere kompakt i etageejendomme. Blandt de lejere, der oplyser, at de har problemer med støj, er det i tre ud af fire tilfælde støj fra andre beboere, der generer.

Læs også: Støjgener i boligen

Ud over at beboere i lejligheder bor tæt, bor mange i bygninger fra en tid, før der var fokus på lydisolering. Omkring en halv million lejligheder er fra før 1950, hvor man byggede etageadskillelser i træ. De lever langtfra op til de krav, der bliver stillet til lydisolering i dag. Kun ca. 20.000 boliger i etagebyggeri lever op til de nuværende standarder.

Hvorvidt lyde fra de omkringliggende boliger er støj eller bare et lydtapet, er en meget subjektiv oplevelse. Og det er med til at gøre netop nabostøj til en svær størrelse at arbejde med, for generne kan ikke nødvendigvis gøres op i decibel. Blandt andet derfor er der heller ikke meget lovgivning på området at række ud efter, når lyd bliver til generende støj.

Tidspunktet for lydudgydelserne spiller naturligvis en afgørende rolle. Det er lettere at bære over med violinundervisning kl. 4 om eftermiddagen end kl. 4 om natten. Men andre faktorer spiller også ind ifølge hvidbogen “Nabostøj – en fælles udfordring”. Her fremgår det, at vi er mere tolerante over for de naboer, vi kender eller kan identificere os med. Vi bliver altså mindre generet af barnegråd inde fra naboen, hvis vi selv har børn. 

Men netop børn giver anledning til mange konflikter. I Københavns største boligforening, fsb, var børn problemet i 47 procent af de sager, hvor der var behov for konfliktmægling mellem naboer på grund af støjgener. Formentlig fordi børn er mere impulsstyrede og har sværere ved at regulere adfærd end voksne. Begreber som “adfærd” og “hensyn” er nemlig afgørende i oplevelserne omkring nabostøj.

Det er ofte det hensynsløse i et smæk med døren eller den høje musik sent om aftenen, vi reagerer på, lige så meget som lyden i sig selv, konkluderer forskerne bag “Nabostøj – en fælles udfordring”.

Læs også: Sådan kan du mindske larmen fra børneværelset

Nemme løsninger 

Lær din nabo at kende, og tal sammen om, hvad der generer. Alle undersøgelser tyder på, at det er langt lettere at tage konflikterne i opløbet, hvis man har en løbende dialog med sin nabo. 

Måske kan børnenes trampolin placeres et andet sted i haven. Overboen har muligvis ikke skænket det en tanke, at det kan høres nede hos dig, når hun fortravlet tripper gennem lejligheden på høje hæle. Det kan også være, højtaleren kan placeres på en væg, som ikke er skillevæg til en nabo.

Bor du i etageejendom, kan du tage lidt af brodden af henvendelsen ved at italesætte, at bygningen er dårligt lydisoleret, og at det derfor kan være nødvendigt at udvise lidt ekstra hensyn til naboerne.  

Omfattende løsninger 

Både gulve, vægge og døre kan bidrage til at mindske støj i etagebyggeri. Men det er omfattende løsninger, som ofte vil kræve tilladelse eller en fælles beslutning i ejendommen.  
Kommer støjen fra opgangen, kan en lyddæmpende dør være løsningen. Nogle døre kan mindske lyd med helt op til 44 dB. Er det ikke muligt, kan lydisoleringen forbedres ved at montere gummilister i dørfalsen og langs fodtrinet.

En forsatsvæg ind til naboen eller til teenageværelset i parcelhuset kan være en ret enkel og effektiv måde at standse støjgener på. En forsatsvæg er en væg, som sættes 10-15 cm foran den eksisterende væg, uden at der er kontakt mellem de to vægge. Hulrummet fyldes efterfølgende med isolering. Ulempen er, at det er en meget pladskrævende løsning.

Støj mellem etager er den mest krævende udfordring, men også her findes der løsninger. Enten ved at montere et forsatsloft efter samme princip som forsatsvæggen eller ved at lægge særlige trindæmpende gulve. Endelig kan man i ejendomme med etageadskillelse af træ opnå bedre lydisolering ved at bygge etageadskillelsen helt om – en omfattende og dyr løsning, som kræver, at de eksisterende gulve fjernes.

Læs også: Sådan forebygger du nabostøj