Gå til hovedindhold

Den reelle tilbagetrækningsalder er på vej op og steg med fire måneder på kort tid. Men mange danskere forventer faktisk at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

Én ting er efterlønsalder og folkepensionsalder. Nu viser nye tal, hvornår vi konkret forlader arbejdsmarkedet. På bare ét år er tilbagetrækningsalderen steget med fire måneder.

65 år og syv måneder.

I gennemsnit siger vi farvel til byggepladsen, skrivebordet og kantinemaden for at gå hjem på folkepension eller efterløn, når vi er 65 år og syv måneder.

Det viser nye tal fra Forsikring og Pension, forsikringsselskabernes brancheorganisation.

Tallene gælder 2. kvartal 2019, som er nyeste tal.

Der er tale om en stigning på knap én måned på bare ét kvartal. Sammenlignet med samme kvartal året før, er der tale om en stigning på fire måneder. Tilbagetrækningsalderen ser ud til at stige i forhold til tidligere år.

- Den primære forklaring på, at tilbagetrækningsalderen stiger, er, at efterlønsalderen er steget gradvist over nogle år, og at folkepensionsalderen også er begyndt at stige. Desuden er der nogen, der ikke bruger retten til efterløn, og flere arbejder, selv om de kunne være gået på pension. Det gælder særligt personer med længere uddannelser, siger Andreas Østergaard Nielsen fra Forsikring og Pension.

Kan ikke se fremad

I flere år har der været fokus på, at ikke alle kan holde til at arbejde til langt op i 60’erne. Det fremgår ikke af de nye tal, fordi de alene dækker overgangen fra arbejdsmarked til efterløn og folkepension. Dem, der er gået fra job til for eksempel førtidspension, er ikke med i tallene.

- Statistikkerne viser, at indtil nu er folk stort set fortsat med at arbejde i takt med, at den lovbestemte tilbagetrækningsalder stiger. Derfor kan det samtidig godt være rigtigt, at nogen kommer i klemme og forlader arbejdsmarkedet før tid, siger han.

- Vi kan heller ikke bruge de historiske tal til at se, hvordan det vil gå fremadrettet. Måske vil billedet ændre sig, hvis vi rammer et loft, hvor folk ikke længere kan følge med, siger Andreas Østergaard Nielsen.

Det er professor Lars L. Andersen fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø enig i.

- Kurven ser ikke ud til at knække, og da der ikke er lande i Europa med meget højere pensionsalder end os, kan man heller ikke se til udlandet for at undersøge, om den faktiske tilbagetrækningsalder vil følge med en stigende pensionsalder op, siger Lars L. Andersen.

Ifølge Lars L. Andersen er der ingen undersøgelser, der siger, hvor længe folk rent faktisk kan arbejde, bortset fra viden om, hvordan vores muskelstyrke mindskes fra omkring 40-årsalderen.

Vi vil tidligere på pension

Samtidig har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø selv gennemført en undersøgelse om SeniorArbejdsLiv. SeniorArbejdsLiv er støttet af Trygfonden, og knap 13.000 personer over 50 år, som er i arbejde, har deltaget. Tallene fra undersøgelsen er repræsentative.

Resultaterne peger på, at mange af os regner med at trække os tilbage mindst ét år før folkepensionsalderen. Blandt personer, der har tungt fysisk arbejde, er det 6 ud af 10, som forventer at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Selv blandt dem, der har stillesiddende, ikkefysisk arbejde, forventer næsten halvdelen at stoppe før pensionsalderen.

I undersøgelsen siger folk desuden, at de gerne selv vil bestemme, hvornår de skal trække sig tilbage, og at de gerne vil have mere fritid.

- Undersøgelsen tyder på, at der er en ret udbredt forventning om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, også selvom det ikke er en adfærd, der ses endnu, og selvom mange givetvis ikke vil have råd til det, siger Lars L. Andersen.

Flere bekymringer

Mange vil ikke have råd til tidlig pension. Andre vil være henvist til andre former for indkomst, herunder førtidspension eller sygedagpenge.

- Der kan være nogle af dem med dårligt helbred og hårdt fysisk arbejde, som bliver fastlåst i en situation, hvor de ikke har råd til at trække sig tilbage, selvom de føler sig nedslidte. Så det er vigtigt med nogle systemer, der kan få dem over i nogle lettere job, der ikke er så fysisk anstrengende, mener han.

Sidste år – 2019 – steg folkepensionsalderen til 65,5 år. Frem mod 2030 vil den stige til 68 år. Efterlønsalderen har også været på vej op fra 60 år til nu 63 år. Den vil fremover stige til 65 år. Det er tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011, der slår igennem i disse år.

Det er aftalt, at politikerne her i 2020 skal mødes og aftale, om folkepensionsalderen eventuelt skal stige yderligere efter 2035.