Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne vil grundlæggende ændre Danmarks roste pensionssystem. Partiets pensionsplan vil ramme 3F’ere og lavtlønnede hårdt på pengepungen.

Lars Løkke Rasmussen og Moderaternes pensionsplan vil ramme 3F'ere hårdt på pengepungen.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mellem 44.300 og 37.400 kroner om året.

Så meget står lastbilchauffører, tømrere og gartnere til at miste af deres indtægt efter skat, hvis de selv skal betale deres pension.

Det viser beregninger fra 3F.

Beregningerne er blevet aktuelle, efter det er kommet frem, at Moderaterne med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen vil ændre det danske pensionssystem meget radikalt og basere det på borgernes egen opsparing.

3F’ere fra 25 til 29 år skal betale mellem 50.000 og 80.000 kroner mere ind til pension for selv at kunne finansiere deres liv som pensionist, viser tallene fra 3F.

Hos 3F forstår forbundsformand Henning Overgaard ikke, hvorfor Moderaterne vil ændre pensionssystemet markant, når det er “utroligt stærkt”.

- Det er helt galt. Det vil kræve en enorm opsparing og betyde en gigantisk nedgang i 3F’ernes rådighedsbeløb. Det vil skabe en kolossal ulighed i alderdommen, fordi mange ikke har råd til at spare så meget op. Når det samtidig står klart, at den almindelige lønmodtager taber penge på Moderaternes skattereform, hopper kæden fuldstændig af, siger Henning Overgaard.

LÆS OGSÅ: Økonomer: Løkkes skatteplan vil forgylde direktøren og tage penge fra arbejdere i middelklassen

Et af verdens bedste

I det danske pensionssystem kan du få pension fra flere steder.

Systemet bliver typisk delt op i tre typer af pension: De lovbaserede pensioner såsom folkepension, arbejdsmarkedspensioner via overenskomstdækket arbejde samt individuelle pensionsordninger gennem for eksempel et pensionsselskab.

Det danske pensionssystem er flere gange kåret til et af verdens allerbedste.

Og i maj i år kom den såkaldte pensionskommission med en rapport under navnet “Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem”.  

“Analyserne har underbygget, at Danmark allerede i dag har et stærkt pensionssystem, opbygget over mange år og af flere generationer, som sikrer mange fundamentale balancer,” skrev Pensionskommissionen, som ikke anbefaler ændringer i pensionssystemets grundlæggende struktur.  

Folkepensionen er i dag en grundlæggende rettighed for alle.

Artiklen fortsætter under grafikken

Moderaterne: Pension skal baseres på egen opsparing

Men Moderaterne skriver i deres politikprogram, at det danske pensionssystem i fremtiden ikke længere skal være en social ydelse, men baseret på “egen opsparing”.

Moderaterne skriver i deres politikprogram:

“Grundlæggende mener vi, at størrelsen af den enkeltes pension hverken bør afhænge af den demografiske udvikling eller af skiftende politiske prioriteringer, men af, hvor meget borgeren har lagt til side til alderdommen.”

Over for TV 2 erkender Moderaternes politiske leder Lars Løkke Rasmussen, at partiet er klar til at tage et opgør med folkepensionen.

- Vi kunne godt se fremtidens folkepension – og der taler vi ikke om folkepensionister nu, men mine ufødte børnebørn – få en pension, som er indbetalt af dem selv gennem livet, ellers af staten, hvis man er uden for arbejdsmarkedet, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Professor: Vil øge uligheden

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann vurderer over for Ekstra Bladet, at Moderaternes plan vil betyde en afskaffelse af folkepension, som vi kender den i dag.

- Det rejser jo spørgsmålet om, hvem der skal passe på os, når vi bliver gamle. Det vil være op til den enkelte at sørge for det. Og det er klart, at det er sværest for de lavestlønnede, siger han til Ekstra Bladet.

Bent Greve, der er professor på Roskilde Universitet, vurderer over for samme avis, at Moderaternes vidtrækkende pensionsplaner vil øge uligheden og usikkerheden for mange:

- Det er en ændring, der gør, at ulighederne fra årene på arbejdsmarkedet vil blive videreført ind i pensionsalderen, siger han til Ekstra Bladet.

Dyrest for lavtlønnede

Et notat fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) fra 2020 peger i samme retning: Lavtlønnede vil skulle spare en forholdsvis meget større del af deres løn op til pensionsalderen end folk med højere lønninger.

For folkepensionen fylder langt mere i indtægten for en person med en lav løn, fordi deres løn ofte ikke er så høj, at de bliver modregnet et beløb i folkepensionens tillæg. Og samtidig udgør hver krone, som lavtlønnede lægger til side til deres pension, en større procentdel af deres løn, fordi lønnen ikke er så stor som højtlønnedes.

I 2020 fik 52 procent af pensionisterne i Danmark hele folkepensionens grundbeløb samt det fulde pensionstillæg. Og selvom færre pensionister i fremtiden vil modtage den fulde folkepension, er forventningen, at folkepensionen og de supplerende pensionsydelser stadig vil udgøre omkring halvdelen af indkomsten i gennemsnit, skriver ATP i notatet.

- Beregningerne viser, at det kræver meget store opsparinger selv at spare op til sin folkepension, siger Michael Jørgensen, analysechef i ATP i notatet.