Når det gør ondt i ryg, skulder, arme eller knæ, er der mange tusind danskere, som hvert år besøger en arbejdsmedicinsk klinik for at se, om smerterne kan skyldes arbejdet.

Mange af de undersøgte er ikke fuldt selvforsørgende fem år senere.

Det viser en ny stor undersøgelse, som de to Arbejdsmedicinske Klinikker i Region Midtjylland står bag. 

Ud af de 150.000, som blev set af en arbejdsmedicinsk klinik fra år 2000 til 2013, har man fulgt 110.000 fem år før og efter, at de besøgte en arbejdsmedicinsk klinik.

Har folk sygdomme i muskler og skelet var cirka 80 procent selvforsørgende fem år før – men kun 40 procent fem år senere.

Manuelt betonet arbejde

- Det var lidt overraskende, at så mange ikke er fuldt selvforsørgende fem år efter. Tallet er højere end for flere andre sygdomsgrupper, siger cheflæge fra Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup, Marianne Kyndi.

Rapporten viser ikke, hvilke job folk har haft.

- Men ud fra de patienter, vi normalt ser i klinikken, ved vi, at de typisk har manuelt betonet arbejde, siger hun.

Med 40.000 patienter er gruppen af muskel- og skeletsyge den største gruppe i undersøgelsen. Andre grupper er blandt andet hudsygdomme (eksem), lungesygdomme, psykiske lidelser og kræft.

Levede i kraft af sit job

En af de 40.000 kunne være Lars Christian Nielsen, som var bagageportør i Københavns Lufthavn i 25 år. I dag er han nedslidt i arme, skuldre, ryg og knæ. Og selvom hans kollegaer skånede ham, så måtte han alligevel for et par år siden kaste håndklædet i ringen. Hvor nødig han end ville. For nylig fik han sin førtidspension.

- Det sværeste er at vide, at du ikke skal være med mere. Jeg har rigtig svært ved at være i det, siger Lars Christian Nielsen, der egentlig gerne have fortsat med at arbejde “til jeg stod med den ene fod i graven”.

Folk går længe

Ifølge Marianne Kyndis erfaringer opsøger mange mennesker først en arbejdsmedicinsk klinik, når de har gået længe med smerter og har svært ved at fortsætte i deres job.

- De har typisk haft en lang tilknytning til arbejdsmarkedet, har en stærk arbejdsidentitet og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, siger hun.

Marianne Kyndi mener, at der generelt kan være en kultur, som gør, at folk venter for længe.

- Hvis de kom noget før, kunne de måske hjælpes tidligere, mener hun.

Fem år efter deres besøg på en arbejdsmedicinsk klinik er mange kommet på en permanent offentlig forsørgelse. Som fleksydelse eller førtidspension.

Studiet er støttet med en bevilling fra AMFF (Arbejdsmiljøforskningsfonden).

Svært at vende tilbage

Muskel- og skeletproblemer er en af de grupper af sygdomme, som belaster både samfundet og borgerne hårdest. Det viser Sundhedsstyrelsens seneste to rapporter om sygdomsbyrden i Danmark.

Ifølge Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder ved Center for Sundhed i Muskler og led på SDU, så er der en sammenhæng mellem varighed af problemer, sygemelding og tilbagevenden til arbejdet.

Han mener desuden, at praktiserende læger generelt ikke håndterer helbredsproblemer relateret til arbejdspladsen særlig godt.

- Det er ofte meget lidt kontakt mellem arbejdsplads og læge, siger Jan Hartvigsen.

Ikke tungt arbejde altid

Professoren peger også på, at mennesker ikke bør have fysisk belastende job gennem et helt arbejdsliv.

- Det er fint i en periode. Men vi skal have blik for et langsigtet arbejdsliv, hvor man skifter funktioner. Det vil ofte kræve efteruddannelse og omskoling. Og det er et fælles ansvar for arbejdsgivere og lønmodtagere, siger han, og nævner også, at tungt arbejde skal tilrettelægges, så arbejdsdagen bliver mere varieret.

- Med fleksibilitet, åbenhed og samarbejde, burde vi kunne komme et godt stykke. Desværre er smerter og muskel- og skeletsundhed håbløst nedprioriteret både på arbejdspladserne, i sundhedsvæsenet og i forskningen, siger han.