Lene Petersen950 ledige fik en lavere dagpengesats, da de skulle tilbage i dagpengesystemet, end de før havde haft. Det kan være vikarjob og lignende, der koster på dagpengekontoen. De lave satser har ramt hundredvis af 3F-medlemmer. En af dem var Lolitta Jensen fra Nordjylland.
Kunne du leve for 8.000 kroner om måneden? Eller 9.000 kroner måske. Før skat?
Sådan har virkeligheden været gennem et par år for flere ledige, som har betalt til a-kassen, men alligevel er røget i et hul, den dag de blev ledige.
Deres problem har typisk været, at de har kæmpet for at få nok arbejdstimer. For eksempel som vikarer. På et tidspunkt har de haft arbejdstimer nok til at få beregnet en ny dagpengesats. Men på grund af flere måneder med lav indtjening, ryger bunden ud af deres dagpengesats.
Godt 950 ledige har alene i 2019 oplevet at få beregnet en lavere dagpengesats, end de var vant til. Ud af dem var næsten 300 medlemmer i 3F. Det fremgår af en ny evaluering af den dagpengereform, der trådte i kraft i 2017, og hvor et af de erklærede formål var, at det skulle være mere attraktivt at tage alle job – også i kortere tid.
En træls tid
En af dem, der blev hårdt ramt, var Lolitta Jensen fra Nordjylland, der i 2017 fik beregnet en dagpengesats på bare 8.682 kroner om måneden – før skat – og måtte på kommunen og søge om supplerende kontanthjælp.
- Det var en rigtig træls tid. Jeg vil ikke ønske det for min værste fjende, sagde Lolitta Jensen til Fagbladet 3F.
Den lille indkomst betød blandt andet, at hun måtte “skralde”, men siden har hun arbejdet sig op igen og har fået timer nok til en ny dagpengesats igen.
3FA: Nu er tiden inde
Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse, synes, at evalueringen skøjter for let hen over problemet.
- Selvfølgelig er det rigtigt, at reglerne har givet flere ledige en højere sats. Så for gennemsnittet er det en fordel. Men som tallene bekræfter, så er der ledige, der bliver ramt, og nu ved vi hvor mange, siger hun.
Eva Obdrup opfordrer til, at partierne bag aftalen nu går sammen om at få lukket hullet i reglerne.
- Vi kan ikke være det bekendt. Folk bliver ramt, alene fordi de har taget småjob, vikariater og andet, som et fleksibelt arbejdsmarked også har brug for. Det skal de jo ikke straffes for – men det bliver de, siger Eva Obdrup, der ikke mener, det kan koste alverden at få sat en form for bundprop i dagpengesatsen.
- Men det vil gøre en kæmpe forskel for dem, der bliver ramt, siger hun.
Forslag
Brancheorganisationen Danske A-kasser (DAK) har tidligere afleveret sin egen evaluering af reformen plus et katalog med forskellige løsningsmodeller. I forhold til de lave satser er der ifølge DAK flere enkle løsninger. Man kan for eksempel beslutte, at den ledige får lov til at fastholde sin tidligere sats og altså fravælge en ny beregning. Eller at der kun skal beregnes på måneder med “fuld indtægt”.
Både den forrige beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og den nuværende Peter Hummelgaard (S) har tidligere henholdt sig til, at samlet set har de nye regler betydet, at flere ledige får en højere dagpengesats.
De nyeste tal i evalueringen er fra 2019, altså fra før corona-tiden.
