Danskerne elsker at spare penge op i banken.
De seneste tal fra Nationalbanken viser, at danskere over 18 år tilsammen har rekordhøje 1.119 milliarder kroner stående i landets banker, og i maj steg tallet med yderligere 1,9 milliarder kroner.
I gennemsnit svarer det til, at alle danskere har 234.000 kroner stående i frie midler.
Men som seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank Lisette Rosenbeck Christensen påpeger i en kommentar til tallet, så dækker det over en helt anden virkelighed.
– Nogle danskere har været nødt til at tære på opsparingen i en mere dyr tid, og samtidig er bankindlånet ulige fordelt blandt danskerne. Derfor vil mange danskere ikke helt kunne genkende sig selv i det tal, skriver hun.
Bankindlån er et andet ord for at have penge stående på sin konto i banken.
Derfor stiger vores opsparing i en dyr tid
Det kan undre, at danskerne over en bred kam har sparet mere op i banken efter den lange periode med store prisstigninger.
Men tre ting trækker i den modsatte retning, vurderer Lisette Rosenbeck Christensen.
– Beskæftigelsen slår den ene rekord efter den anden, som medvirker til at øge den samlede lønindkomst. Hertil får danskerne i gennemsnit nu igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store trods fald på det seneste, forklarer hun.
Det seneste år er bankindlånet steget med 38,9 milliarder kroner, men regner man stigningen i forbrugerpriserne med, så er virkeligheden, at man kan købe meget mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer man for det, så er bankindlånet blot steget med syv milliarder kroner det seneste år.
Overvej, hvor meget du sparer op i banken
Hører du til dem, der har opbygget en større opsparing i banken, så kan det give mening at overveje, hvor stor opsparingen bør være, og om den er placeret rigtigt i banken.
For selvom opsparede penge på kontoen er gode som buffer til uforudsete udgifter, så kan det på et tidspunkt give mest økonomisk mening at tænke i muligheden for afkast eller afvikling af gæld, mener eksperter.

