Elon Musk er verdens rigeste mand og har opbygget den ene store virksomhed efter den anden – og så hader han fagforeninger.

Han har personligt givet ordre til Tesla i Sverige om at afvise en overenskomst for de svenske Tesla-mekanikere og kaldt den svenske konflikt ”vanvittig”.

Senest har han erklæret sig ”uenig i ideen om fagforeninger”.

- Jeg kan bare ikke lide noget, som skaber en form for bønder og herremænd-situation. Jeg synes, fagforeninger naturligt forsøger at skabe negativitet i en virksomhed, sagde han på en konference d. 29. november.

Det er dog langt fra første gang, at Elon Musk går til kamp mod fagbevægelsen.

I USA har bilarbejdernes fagforening – The United Auto Workers – i mange år forsøgt at tegne overenskomst på amerikanske fabrikker.  

Men det er hver gang blevet slået ned af Elon Musk, som også har benyttet sig af utraditionelle – og ulovlige – midler for at undgå, at ansatte organiserer sig.

Truede ansatte med fjerne aktier

I marts 2023 trak Elon Musk det korteste strå i en principiel sag. Den amerikanske føderale appeldomstol vurderede, at han og Tesla havde overtrådt landets arbejdslov i sit forsøg på at bekæmpe fagforeninger.

Det skete efter, at Elon Musk på det sociale medie X i 2018 havde skrevet følgende:

- Intet forhindrer Tesla-teamet på vores bilfabrik i at stemme for en fagforening ... Men hvorfor betale fagforeningskontingent og opgive aktieoptioner for ingenting?, lød det fra Elon Musk.

Tweetet var en trussel om, at ansatte ville miste aktieoptioner i Tesla, hvis de tilsluttede sig fagforeninger, vurderede domstolen. Det er ikke lovligt, og derfor beordrede domstolen, at Elon Musk skulle slette det.

Overvågede ansatte på Facebook

Samme domstol vurderede i år, at Tesla på ulovlig vis havde fyret medarbejderen Richard Ortiz i 2017, der var ansat på selskabets fabrik i Californien.

Han og flere kollegaer havde offentligt kritiseret sikkerheden på fabrikken og forsøgt at skabe tilslutning til bilarbejdernes fagforening.

Herefter blev Richard Ortiz – sammen med en række kollegaer – fyret, og Richard Ortiz lagde sag an mod Tesla for at fyre ham for at ville organisere ansatte.

En anklage, han fik medhold i, og som betød, at Tesla skulle genansætte ham og tilbagebetale hans tabte løn.

Også i 2022 blev Tesla fanget i bruge kontroversielle midler mod fagforeningsarbejde.

Her kunne det amerikanske medie CNBC afsløre, at selskabet i 2017 og 2018 havde betalt et PR-firma for at overvåge ansatte fra førnævnte fabrik i Californien i en facebook-gruppe.

Firmaet skulle holde øje med diskussioner om uretfærdige arbejdsvilkår og eventuelle forsøg fra de ansatte på at organisere sig. Og ifølge nuværende og tidligere ansatte skete overvågningen mindst frem til 2022, skriver mediet.

Produktet før mennesket

Tesla og Elon Musk har altså taget flere skridt for at bekæmpe fagforeninger. Forklaringen kan være, at han har et ganske andet tankesæt, end man er vant til i Skandinavien.

Det mener Ole Hall, der er journalist og forfatter til bogen ”Techmogulen Elon Musk”.  

- Hvor vi prøver at fremelske det bedste i hver medarbejder ved at behandle dem godt og have øje for, hvad man kan og vil, så har Elon Musk ikke et menneskefokus, men produktfokus. Produktet er det vigtige, og det er igennem udviklingen af produktet, at han opnår succesen, har han sagt til Politiken.

Og her er fagforeninger – ud fra Elon Musks synspunkt – uforenelige med det fokus, mener Ole Hall.

- I hans hoved giver det simpelthen ikke mening, at der skal komme nogle ude fra med deres egne regler og krav og endda en eller anden tanke om, at man skal være solidarisk og stå sammen og sådan noget, siger han. 

Selvom Elon Musk indtil videre har undgået at tegne overenskomst noget sted i verden, så tror Ole Hall, at konflikten med de svenske Tesla-mekanikere presser Tesla så meget, at han nu kan blive nødt til at give sig.

- Det er gift for en virksomhed som Tesla, der er bundet op på nogle meget hårde målsætninger i forhold til hvor mange biler de skal sælge og levere til kunderne. De har simpelthen ikke tid til at levere på konflikter og arbejdsnedlæggelser, siger han til Politiken.