Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tvistighedsnævnet måtte afgøre en tvist mellem en landmand og en landbrugselev, der ophævede sin uddannelsesaftale. Sagen endte med en godtgørelse til eleven.

- Jeg føler mig meget chikaneret, siger landbrugselev Maria Winther om sin tidligere læremester.
FOTO: Cathrine Ertmann

53.785 kroner.

Det har en nordjysk landmand krævet i erstatning og godtgørelse af sin tidligere elev, der opsagde sin stilling som landbrugselev, fordi landmanden udbetalte løn for sent.

Det var ikke en besked, der blev taget særligt godt imod, fortæller 18-årige Maria Winther.

- Han sagde direkte til mig, at han ville sørge for, at jeg mistede min spritnye bil, og at jeg aldrig nogensinde fandt en ny læreplads, siger Maria i dag om opsigelsen i januar 2017.  

- Jeg tænkte, at jeg ikke havde penge til at betale ham. Jeg blev bange for, at det var mig, der havde gjort noget forkert.

Landmand: Måske har jeg ikke råd til at betale løn

Fagbladet 3F har fremlagt Maria Winthers udtalelser for den involverede landmand Hans Henrik Nielsen. Han ønsker ikke at udtale sig til Fagbladet 3F.

Maria Winther begyndte 8. august 2016 som landbrugselev hos Hans Henrik Nielsen, der har en svineproduktion nær Storvorde i Nordjylland.

Men allerede et par måneder senere måtte Maria Winther kigge langt efter sin elevløn, når lønningsdagen oprandt. I november og december 2016 fik den 18-årige elev udbetalt løn henholdsvis syv og 11 dage for sent, ifølge 3F.

Desuden skrev landmand Hans Henrik Nielsen 2. januar 2017 i en SMS til Maria Winther, at han på længere sigt måske ikke var i stand til at betale elevløn. Landmanden forberedte hende samtidig på, at hun måske skulle finde en ny elevplads.

Besked fra Maria Winther til Hans Henrik Nielsen - og hans svar.
Besked fra Maria Winther til Hans Henrik Nielsen - og hans svar.

Hos Tech College, som Maria er tilknyttet, understreger direktør Michael Johansson, at både praktikværter - i dette tilfælde landmand Hans Henrik Nielsen - og elever skal opføre sig ordentligt.

Om den konkrete sag siger direktøren:

- Elever skal have deres løn til tiden, så landmanden kan ikke tillade sig at være sur på eleven. Jeg synes ikke, at landmanden har opført sig ordentligt i den her sag, siger Michael Johansson.   

For mange kontanter

12. januar 2017 ophævede Maria Winther uddannelsesaftalen, efter at hun havde snakket med sin fagforening,  3F Aalborg. Elevens begrundelse var, at lønnen kom for sent. Det fremgår af ophævelsen, som både eleven og landmanden har underskrevet.

Landmand Hans Henrik Nielsen var utilfreds med opsigelsen og sendte en klage til Tvistighedsnævnet, som afgør tvister mellem elever og praktikværter. Han fremførte, at elevens begrundelse ikke var en gyldig grund. Og at der var tale om en fejl, der straks blev rettet.

Arbejdsgiveren skrev i et brev til Tvistighedsnævnet, at “sagen alene bygger på dårlig vejledning fra elevens fagforening”.

“Det er ikke acceptabelt, at elever bruger et så tyndt grundlag blot for at “shoppe” rundt i praktik-muligheder, fordi man ser noget, der lyder spændende,” skrev landmanden i brevet.

Over for Tvistighedsnævnet forklarede landmanden, at problemet med overførslen af løn til elevens konto skyldtes, at han havde fået nyt pengeinstitut. Landmanden lå inde med for mange kontanter, idet han af hensyn til indskydningsgarantien kun kunne have 750.000 kroner stående på sin konto, forklarede han ifølge nævnets kendelse i sagen.

Hans Henrik Nielsen oplyste også over for nævnet, at han forventede et overskud på 1,8 millioner kroner for 2017 på grund af højere svinepriser.    

Tilkendt godtgørelse

I september afgjorde Tvistighedsnævnet sagen. Her blev det fastslået, at arbejdsgiveren havde misligholdt uddannelsesaftalen i så væsentlig grad, at elevens ophævelse af aftalen var berettiget.

Tvistighedsnævnet gav eleven og 3F medhold i, at landmanden ikke skulle have hverken erstatning eller godtgørelse fra eleven. I stedet blev Maria Winther tilkendt en godtgørelse på 15.000 kroner.

- Jeg er meget tilfreds. Hvis vi bare kunne lukke sagen, uden at jeg skulle betale ham noget, var jeg tilfreds, siger Maria Winther.

Hos Den Grønne Gruppe i 3F siger forhandlingssekretær Flemming Grønsund:

- Virksomheden er efter min opfattelse sluppet meget billigt, da godtgørelsen efter normal praksis i Tvistighedsnævnet burde være på 30.000 kroner. Men af hensyn til medlemmet, som ønskede sagen afsluttet, har 3F ikke anket kendelsen.

Han oplyser, at Hans Henrik Nielsen ikke har anket Tvistighedsnævnets kendelse, og at arbejdsgiveren derfor er forpligtiget til at betale beløbet.

Har ikke betalt

Men landmand Hans Henrik Nielsen har ikke betalt godtgørelsen til Maria Winther, selvom tidsfristen for betaling er udløbet.

Han oplyser til Fagbladet 3F, at hun ikke var elev hos ham, men derimod var ansat som timelønnet medarbejder - og dermed ikke omfattet af overenskomst. Dermed mener han, at han ikke er forpligtet til at betale.

Hos 3F er der ikke tvivl om, at hun var elev hos virksomheden.

3F Aalborg har nu sat en advokat til at inddrive det beløb, som Hans Henrik Nielsens virksomhed skylder Maria Winther.