Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efterlønnen skulle stadig være en central del af tilbagetrækningssystemet herhjemme. Men i dag er kun 50.000 på efterløn, og tallet vil formentlig falde endnu mere.

Mogens Blaabjerg fra Vojens er en af de efterlønnere, der rammes hårdt af modregning, men alligevel har været nødt til at vælge sin efterløn. I dag er kun ca. 50.000 på efterløn, det er langt færre end førhen.
arkiv/Michael Drost-Hansen

”Efterlønnen vil fortsat være en central del af tilbagetrækningssystemet.”

Sådan lød det i ”Aftale om en senere tilbagetrækning”, som VK-regeringen præsenterede i maj 2011, efter at aftalen var faldet på plads med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Det var den aftale, der skulle få danskerne til at arbejde længere, blandt andet ved at fremrykke den stigende efterløn- og pensionsalder, og ved at skære ned på efterlønnen og forringe den i øvrigt.

Men selvom det hed, at efterlønnen stadig skulle være central - og at den skulle have en stærkere social profil - så er antallet af efterlønnere siden da raslet ned. Fra knap 125.000 i maj 2011 til 51.500 i år.

A-kassesekretær i 3F’s a-kasse Thomas Bentsen finder det tankevækkende, at forudsætningerne dengang var så langt fra den virkelighed, der er i dag.

- Man havde åbenbart regnet med, at flere stadig ville bruge efterlønsordningen i dag. Sådan er det desværre ikke, siger Thomas Bentsen.

- Det er ærgerligt og beklageligt, at mange af vores medlemmer, som virkelig har brug for at trække sig tilbage efter mange år på arbejdsmarkedet, oplever at den forsikring, de har betalt til i mange år, giver så lidt på grund af modregning, at de ikke kan leve af det, siger han.

Almindelige lønmodtagere presses

I dag er det helt almindelige lønmodtagere, der presses af en kombination af højere efterlønsalder, hårdere modregning for pension og hårdt fysisk arbejde.

Flere seniorer har den senere tid stået frem i Fagbladet 3F og fortalt, hvordan de er ramt af hård modregning i efterlønnen, som går ud over deres efterlønssats. Nogle endda til en grad, så de ikke har råd til at gå på efterløn, men må fortsætte med at arbejde.

- Tidligere kunne man frivilligt arbejde to år længere efter efterlønsalderen og derved delvist undgå modregning for pension. Men i dag er du tvunget til at arbejde de ekstra år – og modregnes alligevel fuldt for din arbejdsmarkedspension. Man kan ikke længere slippe for modregning uanset hvad, siger chefkonsulent og efterlønsekspert i brancheorganisationen Danske A-kasser, Brian Kjøller.

- Derfor ser man i dag helt almindelige lønmodtagere, der ender med en lav efterlønssats. Man kan sige, at den eneste gulerod, der næsten er tilbage i systemet, er, at arbejde indtil folkepensionsalderen og gå efter den skattefrie præmie, hvis man kan, siger han.

Desuden har man, - hvis man er med i efterlønsordningen, adgang til et seniorjob i kommunen, hvis man skulle blive langtidsledig og opbruge retten til dagpenge. Derved kan man reelt sikre sig en indkomst i flere år, før man skal gå på efterløn.

Kun en femtedel betaler stadig i 3FA

Ifølge kvartalstal for efterløn fra jobindsats.dk var der i 1. kvartal i år knap 50.000 efterlønnere. Medlemmerne af 3F’s a-kasse (3FA) er fortsat den største gruppe, med 8.746 efterlønnere. HK har 6.135 efterlønnere i dag.

Men ser man på fremtiden, kan billedet ændre sig.

I 2011 var der over en million a-kassemedlemmer, der betalte til efterlønsordningen. Men på grund af aftalen fik danskerne mulighed for at træde ud af ordningen for altid, og få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. I dag er der 360.600 medlemmer af a-kasserne, der stadig betaler til efterlønsordningen og derfor potentielt kan få efterløn på et tidspunkt, hvis de opfylder betingelserne i øvrigt.

I 3FA er der godt 47.000 betalere. Det svarer til godt en femtedel af medlemmerne af 3FA. I 2011 var det langt over halvdelen af a-kassens medlemmer, der betalte til efterløn.

Men i dag er andelen overhalet af både BUPL, FOA og for den sags skyld også Lærerne, Metal og Din Sundhedsfaglige A-kasse. I BUPL betaler 28,2 procent af a-kassens medlemmer til efterløn.

Kan ikke undgå modregning

Per H. Jensen er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet:

- I dag er mindre end 20 procent af alle a-kassemedlemmer tilmeldt ordningen. Og mange af dem, der meldte sig ud i 2012 var dem, der havde mest brug for ordningen, blandt andet lavtlønnede, siger Per H. Jensen.

- Dem, der får efterløn i dag og stadig betaler, er den sidste generation. For de unge har meldt sig ud, tilføjer han.

Per H. Jensen peger blandt andet på modregningen for pension, som en af årsagerne:

- Problemet er, at du ikke kan undgå modregning, uanset om du modtager din pension eller ej. Derfor kan du blive tvunget til at hæve din arbejdsmarkedspension. Men jo tidligere du begynder af spise af den, jo dårligere stillet er du, for så skal det samme beløb jo strække sig over mange år. Er man tvunget til at trække sig tidligt tilbage, er man på herrens mark, siger han.

Må se på det igen

Per H. Jensen fra Aalborg Universitet mener, at der vil opstå en særlig udfordring, når pensionsalderen bliver endnu højere. For langt fra alle vil kunne holde til at arbejde så længe. Derfor vil den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder være lavere.

- Hvis pensionsalderen bliver 72 år, så vil den reelle tilbagetrækningsalder formentlig komme til at ligge på 68 år. Derfor vil der opstå et gab på omkring fire år. Det vil sige, at man kommer til at stå med store grupper af lønmodtagere, der ikke kan arbejde indtil pensionsalderen, og som ikke har noget at leve af, siger han.