Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Knap 300 unge fra 45 forskellige fag skal de næste tre dage kæmpe om at blive Danmarks bedste håndværker. Undervisningsministeren takker deltagerne for at gøre sig umage.

Sammen med flisemurerne dyster håndværkere fra 44 andre fag om at blive Danmarks bedste.
Linda Johansen

I er cremen af vores ungdom. I er blandt Danmarks bedste. Og I er kendt for at give værdi til andre. 

Der blev ikke sparet på de store, lovprisende ord til de unge deltagere i DM i Skills 2020, da startskuddet lød i Bella Center i København torsdag morgen. 

De næste tre dage skal knap 300 unge fra landets erhvervsskoler dyste om at blive den bedste håndværker inden for 45 forskellige fag. Bella Center er pakket til randen med familie, venner, lærere og andre interesserede tilskuere, som har lagt vejen forbi for at støtte op omkring de unge talenter. 

- Det danske herrehåndboldlandshold mangler skills, men heldigvis har I ikke det problem. I, kære konkurrencedeltagere, er stærke rollemodeller for erhvervsuddannelserne, sagde formand for Skillsdenmark, Jesper Juul Sørensen.

Der er brug for flere håndværkere 

Som sædvanlig blev åbningsceremonien indledt med, at deltagerne fra de forskellige fag blev præsenteret. Som stolte repræsentanter for deres fag gik de hen over scenen til klapsalver fra de mange tilskuere.

Brolæggerne bliver præsenteret under åbningsshowet.
Brolæggerne bliver præsenteret under åbningsshowet. FOTO: Linda Johansen

Derefter skød de forskellige talere konkurrencen i gang.

Overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S), lagde vægt på, at København mangler flere dygtige håndværkere. 

- Erhvervsuddannelserne er en adgangsbillet til et spændende liv med mange muligheder. København er bygget af og stadig dybt afhængig af dygtige håndværkere, sagde borgmesteren. 

Undervisningsministeren: Tak for, at I gør jer umage 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde i sin tale til de unge talenter, at håndværkere er noget helt særligt. Danmark er afhængig af, at folk gør sig umage, og det er lige præcis essensen af håndværksfagene.

Fra venstre formand for Skillsdenmark, Jesper Juul Sørensen, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), forbundssekretær i 3F og næstformand i Skillsdenmark, Søren Heisel, og overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S).
Fra venstre formand for Skillsdenmark, Jesper Juul Sørensen, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), forbundssekretær i 3F og næstformand i Skillsdenmark, Søren Heisel, og overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S). FOTO: Linda Johansen

- DM i Skills er vigtigt, for der er ikke noget vigtigere som samfund end at hylde folk, som gør sig umage. Når man gør sig umage, ender man med at være et forbillede for nogle, der så også gør sig umage. Derfor betyder det her arrangement noget. Ikke bare for dem, der er her, men også for os som samlet samfund, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til Fagbladet 3F. 

- Vi lever i en tid, hvor folk i de sidste årtier gerne vil være kendte uden at kunne noget særligt. Dér skiller I jer ud. I er kendt for indholdet. For at skabe noget. Og for at skabe værdi for os andre, sagde hun til de knap 300 unge deltagere, som spændt sad og ventede på at komme i gang med konkurrencen.

“Et brag af et show”

Skills har også en helt speciel plads i forbundssekretær i 3F og næstformand i Skillsdenmark, Søren Heisels, hjerte. Han er ikke i tvivl om, at DM i Skills 2020 bliver “et brag af et show”. 

- Vi forsøger at vise, hvor dygtige de unge mennesker er. Det er ikke bare lige at være murer. Det er ikke bare lige at være tømrer. Det er en uddannelse, som kræver noget, og det er dygtige unge mennesker. Og derfor har vi det som et udstillingsvindue for alle de unge, som siger: Var det ikke en god idé at tage en erhvervsuddannelse? sagde han til Fagbladet 3F. 

Medaljerne i de 45 konkurrencefag uddeles af statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag over middag.