Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

S går til at valg på indføre nyt princip om gradueret folkepensionsalder. Det skriver avisen Danmark.

I år skal man være 65 et halvt år, før man kan få folkepension. Om 11 år skal man være 68. (Arkivfoto)
Arkiv / Linda Kastrup / Ritzau/Scanpix

Hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal du kunne trække dig tilbage før lægen eller akademikeren, der først kom ud på arbejdsmarkedet i en mere moden alder. Det mener Socialdemokratiet, som tirsdag præsenterer et nyt udspil.

Det skriver avisen Danmark.

I år skal man være 65 et halvt år, før man kan få folkepension. Om 11 år skal man være 68. Og er man 17 år i dag, går på teknisk skole og skal til at finde sig en lærerplads som murer, tømrer eller VVS'er, kan man forvente, at man skal nå at fylde 75 år, før man kan trække sig tilbage efter langt over 50 år på arbejdsmarkedet.

Bliver Mette Frederiksen (S) statsminister efter det kommende valg, skal det være slut med alene at kigge på dåbsattesten. I stedet skal pensionstidspunktet også være afhængigt af, hvor mange år man har tilbragt på arbejdsmarkedet.

Så den 17-årige kommende håndværker kan vide, at efter 41-42 år er værnepligten på arbejdsmarkedet aftjent. Håndværkeren eller den ufaglærte skal med andre ord kunne trække sig tilbage før akademikeren, der kommer ud på arbejdsmarkedet senere i livet.

Det er en del af et forslag til en gennemgribende reform af pensionssystemet, som Socialdemokratiet vil præsentere tirsdag eftermiddag på et pressemøde. Det skriver avisen Danmark, som har set udspillet.

- Det, vi har i dag, fungerer ikke. Der er skævheder og uretfærdigheder i, at det kun handler om, hvorvidt man har nået en bestemt alder, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.

Socialdemokratiet vil både give alle ret til at gå på pension efter et endnu ikke fastsat antal år - men over 40, siger Mette Frederiksen - og give nedslidte mulighed for at trække sig tilbage endnu tidligere, hvis de lever op til en individuel vurdering.

Akademikeren, der trådte ind på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne og stadig er fit i slutningen af sit arbejdsliv, vil ikke opleve forandringer. Her vil grænserne fra velfærdsforliget i 2006 stadig gælde.

Udspillet er ikke konkret på antallet af år og vilkårene for, hvordan man lever op til en individuel vurdering. Det vil Socialdemokratiet efter en eventuel valgsejr gøre præcist sammen med arbejdsmarkedets parter i en forholdsvis hurtig proces.

Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet. Det skriver avisen Danmark.

- Det handler om, at vores arbejdsliv er meget forskellige. Nogle er gået lige ud af syvende, ottende eller niende klasse og begyndt at arbejde i fiskeindustrien på Læsø. Samtidig har vi en relativt stor gruppe, der først kommer ud på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne. Allerede fra begyndelsen har vi en ulighed på op mod 10 år.

- Og de, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, har de hårdeste job. Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.

Da Søren Pape Poulsen (K) i avisen Danmark præsenterede det konservative valgoplæg til lavere skat finansieret af blandt andet en fuldstændig afskaffelse af efterløn, var argumentet, at man ikke skal have et nedslidende job hele livet, men sørge for at skifte branche.

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, argumenterede for det samme og kom ud i en mindre shitstorm.

Spørgsmål: Men er det ikke en god pointe, at det ville være bedre, hvis mennesker ikke nåede at blive slidt ned inden pensionen?

- De borgerlige siger altid, at håndværkeren skal skifte til et arbejde som pedel eller i Silvan. Så mange stillinger i Silvan eller som pedel er der ikke. De borgerlige undervurderer, hvor hård nedslidningen er i nogle job. Når du lægger sten i 40 år, bliver dine knæ altså smadret. Når du er rørlægger i 40 år, sker der noget med dine skuldre og din ryg.

Spørgsmål: Ville det så ikke være bedre at lade være med at lægge sten i 40 år?

- Det bedste ville være, hvis ingen blev nedslidt. Men kig på vores arbejdsmarked - der kommer vi jo ikke hen. Man må ikke være naiv. Det handler om at få vendt tænkningen, så pension ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man er fyldt noget bestemt, men at det i højere grad afspejler arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet var med til at indgå det store velfærdsforlig i 2006, der gradvist hæver pensionsalderen i takt med, at levealderen stiger. Modellen i dag er, at man i gennemsnit skal kunne regne med et otium på 14 et halvt år.

Det var Socialdemokratiet, der sad i ministerkontorerne, da et flertal uden om regeringen - opstået før valget i 2011 - satte hastigheden på gennemførslen af velfærdsforliget op og fjernede efterlønnen. Tre af årene i den regeringsperiode var Mette Frederiksen beskæftigelsesminister.

- Da vi lavede velfærdsforliget, var det med den præmis, at vi havde en efterløn. Den blev de facto afskaffet eller i hvert fald stærkt forringet i 2011.

- Forhåbentlig kan nogle af dem, der var så friske til at afskaffe efterlønnen, nu se konsekvenserne. Nogle kan ikke arbejde så længe, de bliver bedt om. Det kan ikke lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Men det er jo ikke noget, I ikke kunne vide i 2011, da I vandt magten, og nu skriver vi 2019?

- Der var en grund til, at vi ikke ville afskaffe efterlønnen. Nu håber jeg, at man begynder at kunne se, at det ikke går. Det er positivt, at nogle kan arbejde længere - det beriger vores samfund og den enkelte, men nu handler det om at zoome ind på dem, der ikke kan.

Spørgsmål: Hvorfor gjorde I ikke det, da I havde regeringsmagten?

- Det er først nu, at velfærdsforliget flytter på pensionsalderen. Det gør, at jeg nu vurderer, at vi kan rykke på det. Det har hævet opmærksomheden, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.