Socialdemokratiet afviser De Radikales finanslovsforslag om at sænke beløbsgrænsen. Danskerne skal ikke konkurrere med flere udenlandske arbejdere, mener partiet.
Der er ikke udsigt til, at det for fremtiden skal blive lettere for udenlandske borgere at komme til Danmark og arbejde.
I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet.
De Radikale tager ellers et forslag om at sænke beløbsgrænsen - den løn, en arbejder uden for EU skal tjene i et job i Danmark - med ind i forhandlingslokalet, når finansloven i den kommende tid skal forhandles på plads.
Men det forslag fejer regeringspartiet af bordet.
- Vi mener ikke, at danske lønmodtagere skal konkurrere mod mennesker fra udlandet, der har dårligere vilkår og derfor er villige til at tage et job til en lille løn i Danmark, siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Beskyt dansk model
I dag skal en udlænding uden for EU, der kommer til Danmark for at arbejde, garanteres en minimumsløn på knap 427.000 kroner. De Radikale foreslår at sænke det beløb til 325.000 kroner for at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det et spørgsmål om at beskytte den model, vi har i Danmark.
- Vi skal ikke have flere til at konkurrere om lønnen, siger han.
Han anerkender dog, at partiet - som mindretalsregering - også må være lydhøre over for støttepartiernes forslag.
- Vi skal finde et fælles fodslag, siger han.
R: Vil ikke tage jobbet fra danskerne
Ifølge tal fra 3F er det helt almindelige danske lønmodtagere, der skal konkurrere med udlændinge om job i Danmark, hvis De Radikale kommer igennem med deres forslag.
Blandt de mange job er også 3F-job som murer, buschauffør og brolægger.
De Radikale er dog ikke bekymrede for, at det vil tage job fra danske arbejdere.
- Den udenlandske arbejdskraft skal ikke erstatte den danske. I stedet skal den udfylde de huller, der er, siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
Ifølge ordføreren er efterspørgslen på arbejdskraft så høj, at politikerne bliver nødt til at handle på det.
- Vi hører fra virksomheder, at de gennem de sidste år har måttet sige nej til ordrer, fordi de manglede arbejdskraft. Også selvom de har været i kontakt med fagbevægelsen og lagt jobopslag op, siger Samira Nawa.
- Det må vi levere på - og det skal gå hurtigt, siger hun.
