Gå til hovedindhold
Socialdemokratiet åbner nu for at ændre på den udskældte førtidspensions- og fleksjobreform.
FOTO: Foto: Thomas Arnbo

Socialdemokratiet åbner nu for at ændre på den udskældte førtidspensions- og fleksjobreform. I mange kommuner er der sket det modsatte af det, vi ønskede med reformen, lyder det fra S.

Socialdemokratiet afviser ikke længere at ændre i Mette Frederiksens svendestykke fra tiden i Beskæftigelsesministeriet: De skrappe regler for tilkendelse af førtidspension.

- Vi skal finde ud af, hvorfor nogle kommuner gør det godt og andre dårligt. Og vi skal undersøge, om det er os i Folketinget, der har lavet en dårlig lov. For så skal loven laves om, siger partiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen til Fagbladet 3F.

Trods den seneste tids historier om sengepraktik, arbejdsprøvninger på få minutter om ugen og nu Fagbladet 3F’s omtale af, hvordan jobcentrenes behandling kan føre til psykisk nedtur, har socialdemokraterne afvist ændringer.

S: Intentionerne er ikke lykkedes

Men nu afviser beskæftigelsesordføreren altså ikke længere ændringer af den reform, som er til debat på et åbent samråd onsdag i Folketinget:

- Hvis vi kommer frem til, at det er kommunerne, som skal tage sig sammen, så må de gøre det. Men personligt kunne jeg godt forestille mig, at det ender et sted midt i mellem, hvor vi skal lave noget om, og kommunerne også skal ændre opførsel, siger Leif Lahn Jensen.

Reformen om førtidspension og fleksjob blev indført i 2012 og havde til hensigt blandt andet at forhindre, at unge blot blev parkeret på førtidspension. Siden er tilkendelser af førtidspensioner raslet ned. Til gengæld er kritikken af reformen steget. Ikke mindst kritikken af de nyindførte ressourceforløb.

Leif Lahn Jensen understreger, at partierne bag reformen – som tæller alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet – havde de rigtige intentioner med reformen.

- Hele ideen var, at når mennesker kommer ind på jobcentret, så ville vi hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet i stedet for at parkere dem på førtidspension. Problemet er bare, at vores intentioner ikke lykkedes. I mange kommuner er der sket det modsatte af det, vi ønskede, siger Leif Lahn Jensen.

I kommunernes vold

Finn Sørensen, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, fortæller, at han siden loven trådte i kraft 1. januar 2013 har modtaget omkring 1.000 mails fra frustrerede borgere. Derfor har han indkaldt til endnu et samråd om førtidspension i Beskæftigelsesudvalget.

- Først og fremmest føler borgerne sig mistænkeliggjort i sagsbehandlingen. Eller de føler sig økonomisk utrygge, fordi kommunen truer med at fjerne deres sygedagpenge eller en anden ydelse, siger han.

Kommunerne slipper ifølge Finn Sørensen af sted med at “skønne” – modsat læger, psykiatere og fagfolk. Det sker, fordi reformen blandt andet indebærer, at det skal dokumenteres, at borgerne ikke kan udvikle arbejdsevnen, hvis der for eksempel tilkendes førtidspension til en borger.

- Men hvordan i alverden dokumenterer du, at din arbejdsevne ikke kan udvikles fra 10 til 20 minutter i en eller anden fjern fremtid? Det efterlader borgerne uden rettigheder i et jobsystem presset af besparelser, siger Finn Sørensen.

Kritikken er ikke ny

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti, supplerer:

- Kernen af problemet ligger i det forlig, som Mette Frederiksen strikkede sammen som beskæftigelsesminister. Der er ingen klare rammer for, hvornår du har ret til førtidspension og fleksjob, siger han.

Ifølge begge beskæftigelsesordførere har kritikken været den samme i alle årerne, siden loven blev vedtaget.

- Men forligskredsen har alligevel ikke lavet noget om. Det er et stort problem, siger Bent Bøgsted.

En omfattende evaluering

Heller ikke beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser ændringer. Dog beror det på den samlede evaluering af reformen. Op til onsdagens samråd skriver ministeren i en foreløbig redegørelse om ressourceforløb:

- Regeringen og forligskredsen er klar til at foretage ændringer i lovgivningen, såfremt det samlede, dybdegående evalueringsarbejde giver anledning hertil.

Den samlede evaluering falder i to dele og ventes færdig omkring februar og med politiske drøftelser bagefter.