Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Socialdemokratisk overborgmester og radikal socialborgmester er røget i totterne på hinanden i sag om, hvorvidt Københavns Kommune skal sanktionere Intervare for underbetaling af chauffører.

Politikerne på Københavns Rådhus er røget i flæsket på hinanden i uenighed om, hvordan de skal håndtere løndumping hos Intervare.
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Efter De Radikales socialborgmester, Mia Nyegaard, nægtede at smække kassen i for Intervare A/S, der er Nemlig.coms moderselskab, er der udbrudt et større skænderi på Københavns Rådhus.

- Sagen har været håndteret efter alle gældende regler. Og sådan skal det selvfølgelig være, når vi overvejer at gennemføre så omfattende sanktioner mod en af kommunens leverandører, lyder det fra overborgmester Lars Weiss (S) i Politiken.

Reaktionen kommer i kølvandet på, at Mia Nyegaard onsdag rettede en slet skjult kritik af Lars Weiss, der i utvetydige vendinger havde opfordret til, at kommunen opsagde kontrakten med Intervare:

- Denne sag har været utrolig uskønt håndteret. Jeg tror, der har været alt for mange bombastiske udtalelser i pressen frem for seriøse forsøg på at finde holdbare løsninger, sagde hun til Politiken.

Et markant andet syn

For Lars Weiss handler det om om noget grundlæggende:

- Vi har et markant andet syn på arbejdstageres rettigheder end Radikale Venstre. Retten til at blive behandlet anstændigt af sin arbejdsgiver er noget af det mest grundlæggende i vores samfund, siger Lars Weiss.

Om under to måneder tyder en del på, at hans borgmesterkæder i stedet skal hænge på partikollegaen Sofie Hæstorp Andersen, som også blander sig i debatten:

- Det er uforståeligt og under al kritik, at De Radikale ikke er med på at sætte stolen for døren over for Intervare. Vi forstår simpelthen ikke, hvordan det kan være til debat, at København skal være garant for gode arbejdsforhold, siger hun til Politiken.

Bureaukratisk ballade

I kølvandet på afsløringer af elendige arbejdsforhold for chauffører, der kører for Intervare, og for ansatte på Nemlig.coms lager, krævede Københavns Kommune i maj, at Intervare skulle efterbetale 300.000 kroner i manglende løn, pension og feriepenge til en række chauffører. Firmaet fik en frist til 3. september, som det ikke overholdt.

I sidste uge gik overborgmester Lars Weiss (S) ud og raslede med sablen og sagde, at han havde “meget svært ved at se, hvordan samarbejdet kan fortsætte”.

Mandag besluttede et enigt Sundheds- og Omsorgsudvalg mod forventning ikke at opsige kontrakten, men i stedet at smække kassen i for Intervare og give dagbøder. Og helt at opsige kontrakten 1. november, hvis ikke de underbetalte chauffører har fået deres manglende penge inden da.

Og så lå det i kortene, at Socialudvalget onsdag ville blåstemple beslutningen fra Sundheds- og Omsorgsudvalget. Men i stedet blev sagen sendt videre til Borgerrepræsentationen, hvor den skal behandles 7. oktober.

Intervare: God afregning

I en pressemeddelse fredag morgen lyder det fra Intervare, at firmaet “afventer afgørelsen” fra Københavns Kommune.

- De transportfirmaer, der forestår udbringningen af varerne til borgerne i Københavns Kommune, har et overskud på cirka 45.000 kroner om måneden efter faste udgifter. Ejerne af transportvirksomhederne er derfor sikret en god afregning for det stykke arbejde, de udfører, siger kommerciel direktør i Intervare, Mikkel Pilemand, ifølge pressemeddelsen.

Her gentager Intervare også sit synspunkt om, at deres chauffører fremover skal overholde arbejdsklauslen, og at en domstol skal afgøre, om firmaet skal holdes ansvarlig for løndumping blandt de chauffører, der hidtil har kørt varer ud:

- Vi vil endnu en gang opfordre Københavns Kommune til, at vi får en domstolsafgørelse i forhold til vores uenighed. Domstolene er nu en gang det bedste sted at få afklaret juridiske uenigheder i et retssamfund, lyder det fra Mikkel Pilemand.