Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Søfartsstyrelsen har konstateret 33 fejl efter inspektion på et russisk ejet fragtskib i Københavns Havn og har tilbageholdt skibet. ITF-inspektør blev smidt i land af en bange kaptajn og kalder forholdene det værste svineri i mange år.

En inspektør fra ITF, det Internationale Transportarbejderforbund, blev smidt af skibet af kaptajnen, da han gik ombord for at hjælpe besætningen.

Den er helt gal med sikkerheden og med forholdene for søfolkene ombord på det russisk ejede skib Aressa.

Søfartsstyrelsen har tilbageholdt skibet efter inspektion onsdag på Prøvestenen i Københavns Havn. Skibet må først sejle igen, når alle fejl og mangler er udbedret.

Synschef i Søfartsstyrelsen, Martin John, pointerer, at styrelsen fandt i alt 33 fejl og mangler. Blandt andet alvorlige sikkerhedsmæssige mangler som defekt brandudstyr og forældede søkort, men også manglende lønudbetaling.

De sanitære forhold var også under al kritik med kun koldt vand i bruseren. Der var heller ingen varme på og i det hele taget var opholdsarealerne uhygiejniske og beskidte.

Grotesk ringe proviant

Mandskabet på 11 søfolk er fra Rusland og Hviderusland.

- De var ved at løbe tør for mad, da vi var ombord. Der var intet kød og grønt, men der lå en sæk kartofler. Standarden på proviant var grotesk ringe. Det er usædvanligt at se et skib i så dårlig forfatning sejle i Nordeuropa, siger Martin John og fortsætter:

- Skibet er på en eller anden måde sluppet gennem nåleøjet, men nu klappede fælden så i Danmark, siger han og påpeger, at det 41 år gamle skibe har en sørgelig historik.

Sørgelig historik

I løbet af det seneste år har skibet også været tilbageholdt kortvarigt i Rusland og i seks uger i England og på grund af alvorlige fejl og mangler.

Skibet er i en usædvanlig ringe forfatning, har både Søfartsstyrelsen og ITF konstateret.

Søfartsstyrelsen er jævnligt ombord på skibet for at sikre besætningens ve og vel, så længe det er tilbageholdt i København.

- Vi kontrollerer, at der kommer proviant og vand om bord. Men vi frigiver ikke skibet, før vi har konstateret, at alle fejl er udbedret, siger Martin John, der ikke udelukker, at rederiet vil lade søfolkene i stikken.

- Vi er ikke i tvivl om, at det her drejer sig om et rederi med økonomiske vanskeligheder, siger Martin John og roser samarbejdet med det Internationale Transportarbejder Forbund, ITF.

ITF-inspektør smidt i land

ITF-inspektør Morten Bach gik ombord onsdag, da han blev orienteret om sagen. For at hjælpe besætningen med blandt andet den manglende løn, men det blev et kort besøg.

- Jeg blev smidt i land af den russiske kaptajn, der helt klart var bange. Han ville ikke snakke. Jeg fik en snak med nogle af søfolkene på kajen, og de var nervøse for at snakke med mig og bange for at miste jobbet, siger han og fortsætter:

- Det er et skib af den værste slags. Forholdene var rystende, og jeg har ikke set noget så slemt i de sidste mange år, siger Morten Bach, der oplyser, at rederiet har betalt for to af søfolkenes hjemrejse. De øvrige søfolks kontrakter er ikke udløbet endnu.

Formenes adgang til havne 

Men han oplyser, at det lysner lidt for søfolkene fredag morgen.

- Jeg har fået melding om, at der bliver leveret mad på skibet i eftermiddag. Ligesom at der kommer visa og billetter til de søfolk, der skal hjem, siger Morten Bach.

Derimod ser det sortere ud for rederiet.

- Det er tredje gang inden for et år, at skibet tilbageholdes, og skibet risikerer ifølge internationale regler at blive forment adgang til havne i blandt andet Europa. Det er selvfølgelig meget problematisk for rederiet, siger Morten Bach. 

Rederiet bag Aressa hedder Baltrechflot Ltd, Skt. Petersborg i Rusland. Det har i dag ikke været muligt at komme igennem til rederiet for en kommentar.