Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

En samlet opposition vil have Dansk Folkeparti til at sikre kampen mod social dumping i fremtiden med 170 millioner på finansloven. Så meget vil DF ikke love, men "vi forhandler stadig", siger partiet.

Det presser danske lønninger, når udlændinge kommer hertil og bliver underbetalt. Derfor vil en samlet rød blok nu sætte flere penge af til at bekæmpe social dumping på steder som metrobyggeriet i København.
FOTO: Foto: Joachim Rode

Kampen mod social dumping giver penge i statskassen. Masser af penge.

Siden 2012 har SKAT sendt regninger til dumping-firmaer for 870 millioner kroner og skaffet næsten 500 millioner kroner til statskassen i såkaldt skatteprovenu, altså rent overskud der kan gå til skoler, plejehjem eller sygepleje.

Alligevel lever indsatsen et liv på kanten af tilværelsen. Om bare 15 måneder bliver pengene til at bekæmpe social dumping beskåret så meget, at indsatsen reelt må stoppe. Og på regeringens finanslovsforslag er der ikke sat midler af til at fastholde kampen.

Men nu stiller en samlet opposition sig op i forsvar for social dumping-indsatsen og kræver flere penge.

- Der skal betales dansk løn og skat i Danmark. Arbejdstilsynet, SKAT og politiet opsøger de udenlandske firmaer og sikrer, at snyd og bedrag får konsekvenser. Denne fælles indsats fra myndighederne skal ikke lukke. Derfor retter vi nu en kraftig appel til det borgerlige flertal, siger Socialdemokratiets social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye.

Sammen med SF, EL, De Radikale og Alternativet opfordrer han regeringen og Dansk Folkeparti til at sikre 170 millioner kroner på finansloven til at bekæmpe social dumping.

Pengene skal sikre, at der kan øremærkes 139 medarbejdere i Arbejdstilsynet og SKAT til at bekæmpe social dumping – hvilket var niveauet i 2015 under den tidligere regering.

Rød blok: Vi skal holde udenlandske firmaer i ørerne

Antallet af østarbejdere i Danmark har aldrig været højere, og for en uge siden fastslog De Økonomiske Vismænd, at Danmark skal huse 70.000 flere udenlandske arbejdere inden 2025 for at fastholde vores vækst.

Med så mange flere udenlandske firmaer på vej til landet, er det særligt vigtigt ikke bare at fastholde, men forbedre indsatsen mod social dumping, mener en samlet rød blok.

- Udenlandske firmaer og lønarbejdere er velkomne i Danmark. Men de har ikke et hammerslag at gøre her, før de respekterer danske overenskomster, reglerne for arbejdsmiljø og betaler skat og moms. Hvis vi ikke holder dem i ørerne, trækkes tæppet langsomt men sikkert væk under velfærdssamfundet, siger SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

Mangler bare DF’s stemmer

At der er findes social dumping i Danmark, fremgår tydeligt af seneste halvårsrapport fra social dumping-indsatsen.

Her beskriver Arbejdstilsynet, hvordan de giver påbud og forbud for brud på reglerne til hver andet udenlandske firma, de kontrollerer. Samtidig oplever Arbejdstilsynet, at omkring 2-3 personer stikker af hver gang, de er på kontrol.

Så sent som et par uger siden faldt endnu en bod på metrobyggeriet i København. Denne gang var metroarbejderne blevet snydt for løn, pension og feriepenge for i alt 12 millioner kroner. Og det er sager som disse, der skal forhindres ved at sætte flere penge af til at bekæmpe social dumping, mener Finn Sørensen fra Enhedslisten.

- Arbejdsgiverne importerer i stigende grad billig arbejdskraft, og bruger udenlandske underentreprenører, som ikke har respekt for danske arbejdsvilkår og regler om skat og godt arbejdsmiljø. Derfor er jeg rigtig glad for at oppositionen er enige om at kræve en permanent bevilling til myndighedsindsatsen. Nu har DF bolden, nu mangler vi bare deres stemmer, siger han.

DF: Vi forhandler stadig

Baglandet i Dansk Folkeparti har flere gange udtryk et stort ønske om at bekæmpe social dumping, blandt andet ved at gå imod regeringen og afsætte flere penge til Arbejdstilsynet.

Samme ønske lyder fra politikerne på Christiansborg. I et radiointerview på P1 sagde finansordfører René Christensen tidligere på året, at “Dansk Folkeparti vil gøre bevillingerne (til social dumping, red.) permanente”.  

Helt så langt er DF’s beskæftigelsesordfører ikke villig til at gå i sine løfter.

- Man skal huske på, at social dumping-indsatsen tjener penge ind til staten, selv om vi har udgifter ved det. Folkene i SKAT og Arbejdstilsynet tjener mere ind end det de bruger, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted til Fagbladet3F.

- Vi forhandler jo stadig, men vi arbejder på, at sikre at indsatsen mod social dumping kan komme til at fortsætte – både i 2018, men også i 2019 og 2020. Jeg vil blive meget overrasket, hvis det ikke lykkes for os, uddyber han.

Tidligere har Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre, sagt til Fagbladet3F, at der nok skal komme penge til social dumping-indsatsen på finansloven.

- Jeg er helt sikker på, at når finansloven bliver indgået, så kan vi fortsætte vores arbejde for, at der er ordnede forhold på danske arbejdspladser. Vi ønsker at være med til at bekæmpe social dumping. Det har vi gjort historisk, og det vil vi fortsat gøre, sagde han i et interview med Fagbladet3F.