Taget røg af. En del af muren væltede, og lufttrykket i lagerhallen var så voldsomt, at en mand fik trykket sin krop baglæns i den truck, som han sad i. Manden slap ud af den brændende bygning med livet i behold, men otte år efter støveksplosionen på Dangrønt i Aars i 2002 skete det igen.

Træpillefabrikken blev ramt af en ny støveksplosion, da de brandfarlige og findelte materialer på størrelse med bittesmå korn blev hvirvlet op fra gulvet og antændt af en gnist under en frontlæsser. Føreren af frontlæsseren blev alvorlig forbrændt. Han døde senere samme dag på Rigshospitalet i København.

- Ulykken kunne have været undgået, siger Frank Huess Hedlund, der er risikoekspert med speciale i farlige stoffer hos COWI og ekstern lektor på DTU.

Har analyseret flere ulykker

Ud fra politirapporter og aktindsigter hos blandt andet Arbejdstilsynet har Frank Huess Hedlund på privat basis gennem flere år analyseret og skrevet artikler om ulykker med farlige stoffer. Han mener, at undersøgelsen af dødsulykken i 2010 var mangelfuld. Og at politiet var alt for hurtige til at konkludere, at eksplosionen skyldtes en knækket kardanaksel og gnister fra overrevne ledninger fra frontlæsserens ledningsnet.

- Jeg kan ikke bevise det, men det virker usandsynligt. Min vurdering er, at træmelet blev antændt af de rødglødende gnister fra en trukket håndbremse på frontlæsseren. Håndbremsen på netop den type frontlæsser, der var involveret i ulykken, virker direkte på kardanakslen, der først svigtede senere i forløbet, siger Frank Huess Hedlund.

- Og hvis årsagen til eksplosionen var gnister fra håndbremsen, må man spørge sig selv, om den type frontlæsser overhovedet er egnet til sådan en arbejdsopgave, siger han.

Kunne være sket igen

Frank Huess Hedlund efterlyser, at der efter en ulykke som den i Aars bliver indsamlet og delt viden, som kan forebygge lignende ulykker andre steder.

- Efter eksplosionen i 2010 indstillede virksomheden produktionen. Var anlægget blevet genopbygget, kunne det samme være sket igen, siger Frank Huess Hedlund.

- I alle bøger om opklaring af ulykker står der på de første sider, at det er oplagt at se på, om det samme kan ske på andre arbejdspladser. Og det ville være oplagt at se på vejledningerne for at arbejde med maskiner i områder med brændbart støv. De er generelt langt mindre detaljerede end vejledningerne og klassifikationerne for brændbare gasser, siger han.

"Håbløs opklaring"

Frank Huess Hedlund har også analyseret en dødsulykke fra 2009, hvor en chauffør mistede livet. Chaufføren var kørt ud til en minkfodercentral i Holstebro for at hente seks kubikmeter svovlsyre for det daværende Kommunekemi med en slamsuger.

Chaufføren blev fundet livløs på slamslugerens tank, hvorfra vidner så en hvid damp stige op fra et åbent dæksel. Arbejdstilsynet vurderede, at der kom farlige syredampe fra tanken og reagerede i første omgang ved at udstede strakspåbud om at standse arbejdet og benytte maske.

Det var ifølge Frank Huess Hedlund første skridt i en “komplet håbløs opklaring” af dødsulykken, som flere medier skrev skyldtes, at chaufføren ikke havde brugt en maske under arbejdet og havde indåndet giftige svovlsyredampe.

Grov forsømmelse

- Arbejdstilsynets undersøgelse skriger til himlen. Det virker som om, at tilsynet er mere optaget af at placere et ansvar end i at finde årsagen til ulykken. Det var kun, fordi en medarbejder fra Kommunekemi tog ud og lavede analyser af de tanke, som chaufføren tømte, at det kom frem, at der ikke var svovlsyre i alle de palletanke, som var blevet tømt over i tankbilen, siger Frank Huess Hedlund.

Analyserne viste, at den ene palletank indeholdt myresyre, som kan udvikle sig til kulilte, når den blandes med svovlsyre. Kulilte er farveløs og kan hverken smages eller lugtes.

- Det hjælper ikke at have en maske på. Kulilten går lige igennem filteret. Du skal have friskluftsudstyr på for at være beskyttet, siger Frank Huess Hedlund.

Ud fra Kommunekemis undersøgelse vurderer han, at chaufføren, allerede da han stod ved siden af slamsugeren, blev udsat for kulilte fra afkastet på slamsugerens pumpe. Og ud over grov forsømmelse fra minkfodercentralens side var arbejdet dårligt tilrettelagt, mener han.

Ingen vidensdeling

Den virksomhed, som den afdøde chauffør arbejdede for, har efter ulykken indført en lang række tiltag og retningslinjer for at undgå lignende ulykker. Men i forhold til læring og forebyggelse, er Frank Huess Hedlund ikke imponeret over Arbejdstilsynets ageren i sagen:

- De tilsynsførende gør, hvad de kan, men skal hurtigt videre til næste opgave. Tilsynets jurister er glade, når de kan vinde en retssag. Alle er glade, når tilsynet lever op til dets måltal, og fagforeningerne er glade, når de efterladte får en erstatning. Men overordnet er der ingen læring eller vidensdeling efter en sådan ulykke, siger han.  

- Ulykken kan ske igen. Og hvor mange skal dø, før vi lærer noget?, spørger Frank Huess Hedlund.