Gå til hovedindhold
Der er alvorlig risiko for, at regeringen med sine skatteletteser skyder sig selv - og os i foden. For det er ikke dokumenteret, at skattelettelser øger arbejdsudbuddet, lyder det fra økonomer.
FOTO: Arkiv / Ritzau Foto

Ingen garanti for at skattelettelser får flere til at arbejde mere, siger en tidligere overvismand. Udtalelsen bakkes op af ny måling og en professor i samfundsvidenskab.

De fleste faglærte og ufaglærte vil ikke arbejde mere, selvom skatten sættes ned, viser ny måling. Alligevel regner regeringen med, at mere arbejde vil fylde hullet i statskassen, når regningen for de foreslåede skattelettelser skal betales.

Tre ud af fire 3F’ere svarer, de ikke vil tage en ekstra tørn, hvis de bliver belønnet i form af lavere skat og flere penge i hånden. Det viser en måling foretaget af Analyse Danmark for Fagbladet 3F.

For de øvrige i undersøgelsen gælder, at ligeså mange siger, de vil arbejde mindre, som antallet, der vil arbejde mere.    

Der er en klar risiko for, at vi må sætte skatten op igen eller spare på velfærden om nogle år.

Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet.

Samtidig slår en række af landets tungeste økonomer luften ud af regeringens forventninger til, at lavere skat nødvendigvis vil få flere til at arbejde mere.

- Det er aldrig dokumenteret, at skattelettelser øger arbejdsudbuddet, siger tidligere overvismand, professor i økonomi og socialdemokratisk folketingskandidat, Christen Sørensen.

I samme åndedrag kalder han det studie, Finansministeriet baserer sine beregninger på, for ”tvivlsomt”.

- Og når vi ikke har videnskabeligt belæg for, at skattelettelserne vil have den ønskede effekt, så er det altså også muligt, vi slår et hul i statskassen ved at bruge af pengene allerede nu, siger han.

Skatten op igen

I den såkaldte Jobreform II og Erhvervs- og Iværksætterudspillet foreslår regeringen at bruge 25,7 milliarder kroner. Størstedelen af pengene går - med regeringens egne ord - til historisk store skattelettelser.

Men ifølge Finansministeriet koster det kun 17,1 milliarder kroner. De resterende 8,6 milliarder kroner vil vende tilbage til statskassen ved et såkaldt tilbageløb – først og fremmest moms - og forventede adfærdsændringer (læs: danskerne vil arbejde mere, hvis skatten sættes ned).

Til trods for Finansministeriets logo i bunden af regnestykket, mener Bent Greve, professor ved institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, ikke, det er en god idé at bruge af pengene allerede nu, som regeringen ellers lægger op til.

- Der er en klar risiko for, at vi må sætte skatten op igen eller spare på velfærden om nogle år, siger han.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen understreger, at der ikke er tale om ”rene fantasi-beregninger” fra Finansministeriet, men at vi har brug for mere dokumentation for, hvordan skatteændringer reelt påvirker arbejdsudbuddet. Han mener dog, der er er fagligt grundlag for at konkludere, at flere vil arbejde mere som følge af skattelettelser.

- Men der er usikkerhed omkring effekten, så derfor kan man ikke udtale sig med sikkerhed om, hvad effekten præcist vil være, siger han.

Venstre: Ingen problemer

Netop usikkerheden får Cheføkonom i 3F, Frederik Imer Pedersen, til at kalde regeringens fremgangsmåde for ”ekstremt uforsigtig”:

- Set i lyset af de normalt strenge forsigtighedsprincipper for offentlige udgifter, er det paradoksalt, at Finans- og Skatteministeriet her indregner en positiv virkning allerede samme år, som skatten lettes.  

På grund af lovbehandling i Folketinget har Venstres skatteordfører, Louise Schack Elhom, ikke haft tid til at deltage i et interview med Fagbladet 3F, men svarer skriftligt, at alle økonomiske analyser viser et større arbejdsudbud som følge af lavere skat:

- Det viser sig altså normalt, at lavere skat fører til, at en del danskere vælger at arbejde mere. Derfor kan man godt have en forventning om, at det sker igen, skriver hun.

Hun forklarer, at regeringen regner med ”en meget forsigtig adfærdsændring i forhold til, hvad de økonomiske analyser indikerer”:

- Derfor er der ingen problemer med beregningen af adfærdsændringer i skatteforslagene.

TEMAERSe alle