Gå til hovedindhold

S-regeringen satser på, at nedslidtes ret til at kunne trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, skal være virkelighed fra 1. januar 2021. Sådan lyder det fra beskæftigelsesministeren.

- Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra 1. januar 2021. Arbejdet med at udvikle en model er i fuld gang, sagde Peter Hummelgaard Thomsen (S) ved onsdagens samråd.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Der blev onsdag sat dato på, hvornår de danskere, der har knoklet hele livet, efter planen skal kunne trække sig tidligt og værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet.

- Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra 1. januar 2021. Arbejdet med at udvikle en model er i fuld gang.

Sådan sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) ved et åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget, som flere folketingsmedlemmer fra oppositionen havde indkaldt ministeren til.

De ville vide hvem og hvor mange, regeringens model for differentieret pension vil komme til at omfatte.

Og så ville de høre ministerens bud på, hvordan modellen ikke bliver et brud med forliget om levetidsindeksering af pensionsalderen.

Indekseringen trækker snore tilbage til Velfærdsforliget i 2006, og indebærer, at den stigende levetid i befolkningen også skal resultere i, at folk skal have flere år på arbejdsmarkedet.

Ingen let øvelse

Øvelsen er ikke let, men regeringen arbejder på en model, der respekterer forliget om levetidsindeksering, slog ministeren fast:

- Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan indføres uden at være i strid med forliget. Jeg kan i øvrigt gøre opmærksom på, at tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) også har oplyst dette til Folketinget, sagde Peter Hummelgaard Thomsen ved det åbne samråd.

- Mange skeptikere har ment, at det teknisk ikke ville kunne lade sig gøre at lave en model. Til dem vil jeg sige, at det er ikke rigtigt. Modellen er ikke færdigudviklet endnu, men den er i god gænge, sagde beskæftigelsesministeren. 

Er det kun lufthavnarbejdere?

Ud over datoen afslørede han dog meget lidt konkret om den model, som regeringen “hurtigst muligt efter overenskomstforhandlingerne vil præsentere”.

Anne Honoré Østergaard fra Venstre ville blandt andet vide, om modellen kommer til at bygge på fagforeningsvalg.

- Og hvor lang tid skal man have været på arbejdsmarkedet for at opnå rettigheden? Der er rigtigt mange ubesvarede spørgsmål, jeg i hvert fald har brug for at få afklaret, sagde Anne Honoré Østergaard.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen, ligeledes fra Venstre, undrede sig også over, at ministeren vedbliver at være tavs om, hvilke personer og inden for hvilke erhverv, man vil få ret til at trække sig før tid:

- Men ministeren kan godt love sine venner ude i lufthavnen, at de vil blive omfattet - sågar garantere det, sagde Hans Andersen med henvisning til, at lufthavnsarbejderne tilsyneladende er eneste konkrete faggruppe, som beskæftigelsesministeren officielt har nævnt. 

På to ben

Den tidlige pension bliver en rettighed, for ingen skal stå med hatten i hånden, slog ministeren fast. Og så skal den gå til folk, der har knoklet hele livet. DJØF’ere kan ikke forvente at være deriblandt, sagde Peter Hummelgaard Thomsen. Beskæftigelsesministeren understregede også, at indførelsen af ret til tidlig pension ikke kan stå alene.

- Det er afgørende, at vi går på to ben i forhold til seniorerne. Det er vigtigt, at vi får skabt de rette rammer for, at dem, der kan og vil, også får bedre mulighed for at arbejde længere, sagde ministeren.

Han henviste konkret til de 20 anbefalinger fra Seniortænketanken, som blev fremlagt for nyligt, og som skal være med til at fastholde seniorer i job.