Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det var begyndt at gå bedre igen efter corona-restriktionerne sidste år. De nye restriktioner og aflyste julefrokoster rammer endnu hårdere, lyder det fra taxibranchen, der forventer styrtdyk i indtjeningen weekend og nat.

Hele omsætningen i weekender og efter klokken 24 forsvinder stort set, lyder det fra Danmarks største taxiselskab, Dantaxi.
Arkiv/Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

De nye corona-restriktioner med nedlukket natteliv og aflyste julefrokoster er en hård mavepuster for taxibranchen.

Taxichauffør hos Taxa 4x35 i København Faisal Mehmood understreger, at restriktionerne rammer hårdere denne gang. Fordi de kommer i kølvandet på sidste års nedlukning med dårlig indtjening og mindre at stå imod med. 

-  Jeg bliver også ramt. Jeg kommer til at få mindre kørsel og gå ned i indtægt. Jeg har allerede set, hvordan der var meget mindre at lave i sidste weekend i forhold til weekenden før, siger han.

Han er ikke fyringstruet og understreger, at han nok skal overleve færre køreture med julestemte kunder. Men han frygter konkurser i branchen. 

- Nogle vognmænd kan få det til at fungere med hjælpepakker, men selv med kompensation er der jo et tab. Jeg tror, at risikoen for, at vi ser konkurser, er større denne gang, siger han.

Restriktionerne betyder blandt andet, at nattelivet og diskoteker lukker, ligesom der lukkes for servering og salg af alkohol mellem klokken 24 og 5. Endvidere opfordres der til at aflyse julefrokosten på arbejdet.

Nu gik det lige fremad igen 

Vicedirektør i vognmændenes brancheorganisation Dansk Persontransport, Trine Wollenberg, pointerer, at corona-restriktionerne rammer taxibranchen på det værst tænkelige tidspunkt.

- En stor del af taxibranchens omsætning ligger i december, hvor der er større omsætning i nat- og aftentimer end i årets øvrige måneder. Vi forventer en nedgang i branchens omsætning på 85 procent i weekender og efter midnat, siger hun.

Hun oplyser, at ved sidste nedlukning i september 2020 faldt omsætningen 85 procent fra den ene weekend til den anden.

-  Restriktionerne rammer endnu hårdere denne gang, for det var begyndt at gå bedre i branchen, siger Trine Wollenberg, der holder vejret, indtil der kommer en melding om, hvordan kompensationsordningerne denne gang bliver udmøntet.

- Indtil videre har vi kun fået de overordnede linjer i ordningen, understreger hun.

Aftalen om midlertidig lønkompensationsordning for virksomheder, der er hårdt ramt hen over jul og nytår, betyder blandt andet, at mindst 30 procent af medarbejderne skal være hjemsendt, hvis man vil gøre brug af ordningen, der gælder fra 10. december 2021 til 15. januar 2022.

Rammer også eftermiddag

Rasmus Krochin, kommunikationschef i Danmarks største taxiselskab, Dantaxi, peger ligeledes på erfaringerne fra sidste nedlukning.

- Hele omsætningen i weekender og efter klokken 24 forsvinder stort set igen, så vi forventer en nedgang på omkring 85 procent efter midnat, siger han og fortsætter:

- Men restriktionerne rammer også på andre tidspunkter. For eksempel, når julefrokoster eftermiddag og aften aflyses, siger han.

Han oplyser, at Dantaxi var kommet tæt på niveauet før corona-nedlukningen sidste år med weekend og natkørsel.

- Samlet set manglede der dog stadig en del kørsel. Blandt andet fra lufthavne. Men desværre nåede det kun at gå den rigtige vej i nogle få måneder. Det er hårdt for vognmændene at blive ramt af restriktioner igen, siger Rasmus Krochin, der afventer udmøntningen af hjælpepakkerne.