Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

For en måned siden brød Vejle Kommune og rengøringsfirmaet Renell med hinanden efter for mange uoverensstemmelser. Nu rejser de Renell-ansatte, der gør rent for Helsingør Kommune, også kritik.

Karin Madsen har fået nok. Hun er ansat som rengøringsassistent hos det nordsjællandske servicefirma Renell, men nu åbner hun og flere kollegaer for første gang op om deres kritisable arbejdsforhold.
Joachim Rode

Ekstremt tidspres for at nå at gøre arbejdet ordentligt. Fritid, der må tages i brug, uden at der kommer løn ind. Ingen ekstra betaling for at arbejde om natten.

Opråb fra rengøringsassistenter, der har arbejdet for servicevirksomheden Renell i Vejle Kommune, har de seneste måneder fyldt Fagbladet 3F og flere andre medier. Nu gentager den samme kritik sig fra Renell-ansatte, der arbejder for Helsingør Kommune.

Flere rengøringsassistenter fortæller til Fagbladet 3F, at de ikke længere vil stå model til de forhold, de arbejder under i den nordsjællandske virksomhed. 

De bruger “interessetimer” for at nå den stramme tidsplan, de får en markant lavere løn end den løn, som andre i samme job får, og de oplever opsigelser fra kollegaer, der ikke orker presset.

- Det er først nu, at det er gået op for mig, at vi er blevet snydt. Jeg føler mig taget i røven rent ud sagt, fortæller 51-årige Karin Madsen, der har arbejdet hos Renell for Helsingør Kommune i fire år. 

Renell har hovedsæde i den nordsjællandske by og har overenskomst med Det Faglige Hus. 

Indtil for nyligt stod Renell også for rengøringen i ti af landets andre kommuner, men Vejle Kommune sagde brat farvel 1. december. Uoverensstemmelserne om Renells kvalitet var for store, så kommunen brød kontrakten næsten tre år før tid.  

Fritiden inddrages 

Karin Madsen gør rent hos ældre i plejeboliger i Helsingør og får 145 kroner i timen. De fleste hos Renell får 148 kroner i timen, men de Renell-ansatte får ingen tillæg for aften- og natarbejde. Og de får heller ikke tillæg for de ekstra timer, ansatte føler sig nødsaget til at arbejde hver dag. 

Karin Madsens kollega Janni, der ønsker at være anonym, fortæller, hvordan hun og de andre rengøringsassistenter hos Renell hver uge bruger en del “interessetimer”, som hun kalder det, på alt det, der ligger uden om den egentlige rengøring. 

- Vi skal i vores fritid hente rene klude på vaskeriet og aflevere de beskidte klude. Hvis vores støvsuger går i stykker, skal vi bruge vores fritid på at hente en ny. Når bilen skal vaskes, støvsuges og tankes, sker det også i vores fritid. Rengøringsmidler skal vi også hente i vores fritid, fortæller Janni.

Karin Madsen stemmer i:  

- Hvis man fylder bilen godt op, kan man nøjes med at hente og aflevere klude én gang om ugen. Men om sommeren skal det gøres hver dag, for at kludene ikke mugner. 

Også transporten mellem de steder, der skal gøres rent, går der fritid med.

- Der er afsat måske 10 minutter til den slags, men det tager i hvert fald en halv time, og så er jeg i hvert fald allerede bagud i forhold til dagens tidsplan, fortæller Karin Madsen.

Janni fortæller, at hun i gennemsnit arbejder en halv time mere, end hun får løn for, hver eneste dag.

Tidspres og “gratis” overarbejde

47-årige Haci Kizgin har arbejdet hos Renell i Helsingør i 12 år. Han arbejder fuld tid på en skole i Espergærde og oplever stort tidspres:

- Jeg har 45 minutter til fem klasselokaler – dét er meget svært at nå. Men hvis jeg sagde, at jeg ikke kan nå hele mit rengøringsområde, ville min nærmeste leder bare sige “så er det ud af vagten”, fortæller Haci Kizgin til Helsingør Dagblad

38-årige Mariana er fra Rumænien og har kun arbejdet hos Renell i Helsingør i godt et år. Hun skal holde en meget stor børnehave ren, men oplever, at de fem timer, der er sat af, langtfra er nok.

- Jeg bliver der altid hver dag i ekstra tid og gør arbejdet færdigt, for der går jo små børn der. Så duer det ikke, at der er beskidt. Det ville jeg ikke bryde mig om, hvis mit barn gik der. Så jeg bruger en time til halvanden ekstra hver dag, siger Mariana.

Den ekstra tid får hun ikke løn for. 

- Jeg har påtalt problemet. Men jeg får bare at vide, at jeg ikke kan få mere tid. Min leder siger bare “nej, jeg kan ikke give dig flere timer”, fortæller Mariana.
Hun har aldrig fået nogen konkret arbejdsplan for, hvilke opgaver hun skal løse. 

- De kommer hele tiden og siger, at jeg skal gøre mere og mere. Det er hårdt, og der har også været mange før mig, der kun arbejdede i børnehaven i én, to eller tre måneder. De kunne ikke holde til det, siger Mariana. Hun overvejer at rejse hjem til Rumænien, selvom hun ikke kan få job der. Arbejdet hos Renell er ikke det værd, siger hun.

Også Janni oplever, at nye ansatte stopper hurtigt igen. Selv har hun været hos Renell i flere år. 

- Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker at gøre rent ude hos de ældre. Men efter første corona-nedlukning har Renell vendt fuldstændig op og ned på sig selv. Det er blevet meget presset, og jeg er fyldt op til randen. Jeg har kæmpet i lang tid for at komme under 40 timer om ugen, for min krop kan ikke holde til det. Men når der er syge kollegaer og meget arbejde, så er det bare svært, siger Janni. 

I Helsingør Kommune har forvaltningen tidligere i år undersøgt forhold omkring de ansattes løn, da 3F mente, at der kunne være brud med de lokale arbejdsklausuler. Men kommunen fandt ikke, at der skulle være noget galt med de ansattes lønforhold.

3F valgte 18. oktober at varsle konflikt mod Renell. Det skete, fordi Renell ikke følger de løn- og arbejdsvilkår, der typisk er for rengøringsområdet, mener man i 3F.

Hverken Helsingør Kommune eller Renell er vendt tilbage med svar på Fagbladet 3F’s henvendelser inden deadline. 

Efter udgivelse af artiklen skriver borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K) i en mail til Fagbladet:

- Renell har forpligtet sig til at overholde en række betingelser - herunder at de ansatte har en overenskomst. Det følger vi løbende op på og undersøger ift. den politisk vedtagne arbejdsklausul. Og administrationen har ikke kunne finde grundlag for at betvivle, at Renell overholder deres forpligtelser. I det hele taget undersøger vi løbende, om vores leverandører overholder de sociale forpligtigelser de har som leverandører, og, og får vi nye oplysninger, undersøger vi naturligvis også disse.