Danskerne kan se frem til skattelettelser.
Det har stået klart siden dannelsen af SVM-regeringen i december 2022. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil gennemføre en skattereform for fem milliarder kroner.
Men hvem får glæde af skattelettelserne? Og hvordan skal de fem milliarder fordeles?
Hvad?
Der er udsigt til skattelettelser i både toppen og bunden. Langt de fleste af pengene, fire af de fem milliarder kroner helt præcis, skal gå til at øge beskæftigelsesfradraget – altså det fradrag, alle får, når de arbejder.
Topskatten bliver også reduceret, ved at man indfører en “mellemskat” og en “top-topskat”. I fremtiden skal der derfor betales tre former for topskat.
Siden Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blev enige om regeringsgrundlaget, har Finansministeriet fundet 20 milliarder ekstra i statskassen. Det har fået Venstre til at foreslå at lette skatten yderligere end det, der er aftalt.
Flere Venstre-borgmestre opfordrer dog nu partiledelsen til at droppe planerne om ekstra skattelettelser, og i to Venstre-kommuner hælder man til at sætte skatten op:
– Lige nu kigger vi ind i nye udfordringer, der betyder, at hvis ikke vi gør noget, så skal vi endnu en gang ud i sparerunder. Derfor har vi valgt at kigge på skatten denne her gang, fordi vi er nødt til at have et velfærdsniveau, vi kan være bekendt, siger Venstres borgmester i Herning, Dorte West, til DR.
Også Socialdemokratiets bagland er utilfredse med skattelettelserne:
– Hvis det er skattelettelser til de rige på Strandvejen, så har Socialdemokratiet et medlem mindre, siger Frits Sørensen, der er er kredsformand i Brønderslev til DR.
Hvor meget?
I dag er beskæftigelsesfradraget på 10,65 procent af lønnen, og det skal forhøjes til 12,75 procent. Derudover øges det maksimale fradrag fra 44.800 kroner til 53.600 kroner.
Hvis man er enlig forsørger, bliver det særlige beskæftigelsesfradrag desuden hævet gevaldigt. Regeringen vil afsætte 300 millioner til at forhøje det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.
Det er særligt i tråd med Socialdemokratiets og Venstres skatteudspil fra valgkampen. De gik begge til valg på at hæve beskæftigelsesfradraget, og S havde også et ønske om at tilgodese enlige forsørgere.
De fleste danskerne, der betaler topskat, kan også se frem til skattelettelser. For indkomster mellem 618.000 kroner og 750.000 kroner vil topskatten blive halveret fra 15 procent til 7,5 procent. Det kalder regeringen for en “mellemskat”.
For den del af lønnen, der ligger mellem 750.000 kroner og 2,5 millioner kroner, vil topskatten fortsat være på de 15 procent.
Og så er der “top-topskatten”, som betyder, at det, man tjener over 2,5 millioner, nu vil blive beskattet med fem procent ekstra i forhold til topskatten. 8.600 danskere tjener over 2,5 millioner kroner.
DR har lavet en beregner, og her kan du se, hvor meget du skal betale i skat, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.
Hvis du for eksempel tjener 300.000 kroner om året før skat og AM-bidrag, skal du betale 1.600 kroner mindre i skat om året. Hvis du tjener 450.000 kroner om året før skat og AM-bidrag, skal du betale 2.200 kroner mindre i skat om året.
Hvornår?
Regeringen har ikke sat en dato på, hvornår den vil komme med sit forslag om at skattelettelser, men det vil blive “i løbet af efteråret” i den nye 2030-plan.