Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte i weekenden ud, at sygeplejersker, sosu-medarbejdere, pædagoger og fængselsbetjente bør få gavn af de tre milliarder, der er afsat til lønstigninger i det offentlige.

Det har vakt stor frustration blandt andre offentlige grupper, der ikke er blevet nævnt, og politiske modstandere, som mener, at det er et brud med den danske model.

At udmeldingen kommer inden de ventede trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen er da også “besynderligt”, siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Det er ikke overraskende, at det er de her fire grupper, regeringen ønsker skal have mere i løn. Men det låser jo forhandlingerne, at man går ud og sætter navn og beløb på, inden de overhovedet er begyndt, siger han og nævner, at det er første gang i historien, at en trepartsforhandling bliver brugt til at forhandle løn. 

Øget risiko for strejker

Til næste år skal alle offentligt ansatte have nye overenskomster. Men ifølge Laust Høgedahl er der risiko for, at flere af de grupper, som ikke på forhånd har fået ekstra i lønningsposen, vil stemme nej til overenskomster.

- En del faggrupper føler sig overset og mener, at de også har problemer med at rekruttere og burde få mere i løn. Så det er klart, at det kan øge risikoen for, at der bliver konflikt og strejker, siger han og tilføjer:

- Socialrådgiverne er for eksempel utilfredse og mener, at de står med nogle af de samme problemer som sygeplejerskerne. Og det administrative personale i kommunerne føler sig både overset, men også særligt udsatte, fordi de står til at betale for de her lønstigninger.  

Han tror dog, at der er størst risiko for konflikt hos de fire grupper, der står til at få mere i løn i forvejen.

- Forventninger er meget høje hos for eksempel sygeplejerskerne, men det er jo ikke gratis at få mere i løn. Det kan ske på bekostning af skæve vagter og øget fleksibilitet til arbejdsgiverne, og det er ikke sikkert, at det står på mål med lønstigningerne, siger Laust Høgedahl.

Regeringen har forhandlingskneb i ærmet

Regeringen og arbejdsgiverne kan mindske risikoen for nej til overenskomsterne næste år ved at forhandle sig frem til ændringer i, hvordan der afgives stemmer blandt faggrupperne.

Normalt kan enkelte faggrupper i kommunerne og regionerne stemme hver især. Det resulterede eksempelvis i, at sygeplejerskerne stemte nej til deres overenskomst i 2021 og kunne gå i strejke.

Men ifølge Laust Høgedahl bliver det et krav fra regeringen og arbejdsgiverne i de kommende trepartsforhandlinger, at det skal være et samlet flertal, der stemmer om overenskomster næste år. 

- Det har man i den private sektor, og det betyder, at enkelte faggrupper ikke kan stemme nej og gå i konflikt alene. Selvom en faggruppe stemmer nej, så er den nødt til at acceptere overenskomsten, hvis der er et samlet ja, siger han.

Det skyldes, at regeringen og arbejdsgivere frygter konflikt, når bestemte faggrupper på forhånd har fået mere i løn.

- Man er meget nervøs for, at mange grupper stemmer nej og ender i konflikt. Så det er simpelthen for at undgå det, siger Laust Høgedahl.