Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen forringer efterlønnen ved at afskaffe seniorjob, men vil ikke kompensere med skattefri udbetaling af efterlønsbidraget. Trygheden udhules for 250.000 i efterlønsordningen.

- Det er en mærkværdig beslutning, regeringen har truffet. Seniorjobordningen hjælper rent faktisk nogle seniorer i job, siger Mads Samsing, HK Danmarks næstformand.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Regeringen vil fjerne retten til et seniorjob for de over 250.000 danskere, der betaler til efterlønsordningen. Det møder kras kritik fra a-kassechefer fra FOA, 3F og Dansk Metal samt HK’s næstformand.

Dansk Metal er stærkt imod, at regeringen vil fjerne seniorjobordningen. 

- Det er et helt vildt tilbageslag og kan være det sidste søm i ligkisten på efterlønsordningen. Trygheden bliver smadret, siger a-kassechef i Dansk Metal John Larsen.

Dansk Metal har cirka 11.000 medlemmer, der betaler til efterløn, og han er ikke i tvivl om, at mange betaler til efterlønsordningen for at have trygheden i muligheden for et seniorjob.

- Det er en væsentlig del af efterlønsordningen, der forsvinder. Ordningen er en del af velfærdsforliget, og jeg håber, at nogle af forligspartierne bag vil udfordre regeringen og prøve at blokere for ændringer i forliget, siger han.

3F: Det er snyd

Seniorjobordningen hører sammen med efterlønsordningen og giver mulighed for at få et job i kommunen til overenskomstløn, hvis man har opbrugt sin ret til dagpenge tæt på efterlønsalderen.

Men selvom efterlønnen bliver forringet ved at afskaffe seniorjob, vil regeringen ikke lade dem, der betaler til efterlønnen, forlade ordningen skattefrit med de penge, de selv har indbetalt. 

- Det er ikke i orden. Det er faktisk snyd, mener Eva Obdrup, som er forretningsfører for 3F’s a-kasse og samtidig formand for a-kassernes brancheorganisation, Danske A-kasser.

Beskæftigelsesminister afviser

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)  forklarede i sidste uge til Fagbladet 3F om afskaffelsen af seniorjob, at der er bedre måder at få arbejdsløse seniorer i arbejde. Uden at uddybe nærmere, hvilke måder hun tænker på. 

Ane Halsboe-Jørgensen understregede også, at regeringen ikke har planer om igen at give mulighed for at træde ud af ordningen med en skattefri udbetaling af efterlønspengene. Heller ikke selvom efterlønsordningen bliver forringet.

Forringer tryghed for 250.000 personer

Det er ellers sket tre gange siden 2012, at danskerne har kunnet få deres efterlønspenge skattefrit.

Første gang i 2012, da efterlønnen fik et ordentligt hug. Blandt andet skulle efterlønsperioden gradvist sættes ned fra fem til tre år, og efterlønsalderen stige.

Anden gang i 2018. Her var formålet mere overordnet at få danskerne til at arbejde længere.

Tredje gang i 2022 på grund af Arne-pension.

- Selvom muligheden har været der tre gange før, så har 250.000 danskere valgt trygheden ved at blive i ordningen. Nu vil man forringe den tryghed og værdi, som ordningen har for folk. Uden at åbne for skattefri udbetaling. Det er ikke rimeligt, siger Eva Obdrup.

Hun håber, at det lykkes at bevare seniorjob-ordningen, som er koblet sammen med efterlønsordningen.

Mads Samsing, HK Danmarks næstformand, har svært ved at se, hvorfor regeringen vil afskaffe seniorjob-ordningen.

-  Det er en mærkværdig beslutning, regeringen har truffet – ordningen hjælper rent faktisk nogle seniorer i job, siger han.

Hvis der skal gøres noget ved ordningen, synes han tværtimod, at den burde bredes ud, så det ikke kun er kommunerne, der er forpligtet til at finde seniorjob.

Han kalder det dybt problematisk, at regeringen bare går ind og fjerner en rettighed, der forringer efterlønsordningen.

- Uden samtidig at give mulighed for, at man kan få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Den kompensation har man tidligere kunnet få ved forringelser af efterlønsordningen. Nu bliver efterlønsordningen de facto forringet, uden at man får en reel mulighed for træde ud af den, siger Mads Samsing.

Efterlyser skattefri runde

Også a-kassechef i FOA’s a-kasse Brian Rosendal Nielsen er bekymret.

- Vi har en klar idé om, at mange af vores medlemmer er blevet i efterlønsordningen, netop fordi muligheden for et seniorjob giver tryghed, siger Brian Rosendal Nielsen, der fortsætter:

- Hvis man fjerner den mulighed, vil det være forventeligt, at man igen giver folk mulighed for at bestemme sig for at træde ud af ordningen skattefrit.

Allerhelst vil han bevare seniorjobordningen.

- Men afmonterer man det sikkerhedsnet, som for nogen har været grunden til at blive i ordningen, så vil det kun være helt naturligt med en ny runde med skattefri udbetaling, siger han.