Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Højere energiafgifter og skatterabat til danske virksomheder er hoveddelene i regeringens nye udspil til en grøn skattereform. 3F glæder sig over fokus på nye arbejdspladser.

- Det er afgørende at tage de nødvendige skridt nærmere det fælles mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Og det er vigtigt, at den grønne omstilling sker på en måde, så arbejdspladser og virksomheder bliver i landet, siger 3F's forbundsformand Per Christensen.

Regeringen har mandag præsenteret første fase af et udspil til en grøn skattereform, som Folketingets partier nu skal forhandle om.

Målet med skattereformen et at skabe nye grønne arbejdspladser og mindske udledningen af drivhusgasser, oplyser regeringen.

Udspillet er et skridt på vejen til at reducere de klimabelastende udledninger i Danmark med 70 procent frem mod 2030. Skattereformen skal reducere udledningen med 0,5 millioner ton CO2 om året fra 2025.

- Regeringen ønsker en grøn genstart af dansk økonomi. Dansk erhvervsliv er et afgørende tandhjul i den grønne omstilling af Danmark. Erhvervslivet tager allerede nu et stort grønt ansvar. Tusindvis af grønne arbejdspladser er skabt. Brede flertal har indrettet skatter, afgifter og tilskud, så udviklingen kunne fortsætte. Nu sætter regeringen den grønne omstilling i et nyt gear, så dansk erhvervsliv får endnu bedre muligheder for at satse på grøn omstilling, skabe mere vækst og endnu flere grønne arbejdspladser, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Højere afgifter og skatterabat

Som en del af regeringens udspil skal erhvervslivet betale højere energiafgifter. Regeringen foreslår, at energiafgifterne for især industrien samt landbruget og gartnerierhvervet skal stige med i alt 715 millioner kroner frem mod 2025. De øgede afgifter bliver dog først hævet fra 2023.    

Den socialdemokratiske regering vil samtidig give danske virksomheder skatterabat på investeringer, så de har mulighed for at indstille sig på fremtiden. Samlet set foreslår regeringen at give rabatter for 5,3 milliarder kroner i perioden 2021 til 2025. Nu kan virksomheder får fradrag på op til 14.000 kroner i såkaldte straksafskrivninger. Beløbet skal hæves til 30.000 kroner, mener regeringen.

Regeringens langsigtede mål er, at der skal indføres en mere ensartet beskatning af alle klimabelastende udledninger frem mod 2030. Det skal sikre, at erhvervslivet har de samme incitamenter til at belaste klimaet mindre. Men udspillet indeholder ikke en ensartet afgift på CO2-udledning. Men ifølge skatteminister Morten Bødskov er tiden endnu ikke moden til en sådan afgift, der ifølge ministeren ville kunne koste danske arbejdspladser.

3F glæder sig til nye job

3F glæder sig over forventningen til nye arbejdspladser som følge af udspillet til den nye reform.

- Det er første udspil fra regeringens side, og det er en rigtig god begyndelse. Det er særdeles positivt, at regeringens skattereform kan være med til at øge aktiviteten og beskæftigelsen i dansk økonomi samtidig med, at vi får sat gang i nye investeringer, der på lidt længere sigt kan øge produktiviteten og føre os videre af den grønne vej, siger Per Christensen, forbundsformand for 3F.

Regeringen forventer, at tiltagene samlet set vil styrke beskæftigelsen med omkring 2.500 personer i 2021 og knap 5.000 personer i 2022.

3F mener, at ikke mindst den sociale balance er vigtig, da det kan ikke undgås, at visse jobfunktioner og arbejdspladser bliver belastede, når virksomhederne skal omstilles.

- Det er ekstremt vigtigt fortsat at holde fokus på, hvordan vi - samtidig med den grønne omstilling - hjælper flest muligt danske lønmodtagere videre til nye grønne job ved hjælpe af uddannelse og opkvalificering, siger Per Christensen.