Regeringen lægger op til at lempe på reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter i en sådan grad, at der ikke længere er tale om en praktikordning, men derimod ren udnyttelse af billig udenlandsk arbejdskraft.

Sådan lyder den krasse kritik fra et flertal i Folketinget bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

- Regeringen lægger op til regulær løndumping - og den forsøger ikke engang at lægge skjul på det, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

- Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er en åben ladeport for social dumping, istemmer Socialdemokratiets udlændinge- og social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye.

Det skriver DR.

Regeringen fremlagde sit udspil om udenlandsk arbejdskraft i begyndelsen af oktober, og et af forslagene i udspillet handler om “afbureaukratisering for landbrugspraktikanter”.

Ordningen er i dag skruet sådan sammen, at udenlandske landbrugspraktikanter fra tredjelande uden for EU kan få opholds- og arbejdstilladelse i op til 12 måneder, hvis de er under 30 år, har bestået en sprogtest i engelsk, tysk eller et skandinavisk sprog og har påbegyndt en relevant uddannelse i hjemlandet.

Regeringen vil både sløjfe kravet om, at landbrugspraktikanterne skal være under uddannelse og også afskaffe kravet om sprogtest. Derudover vil regeringen hæve alderskravet fra 30 til 35 år og opholdstilladelsens længde fra 12 til 18 måneder.

- Regeringen skal ikke lykkes med at komme igennem med at kalde det en praktikordning, når det ikke har en snus med praktik at gøre, men om rå udnyttelse af billig arbejdskraft, siger SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, og tilføjer:

- Jeg synes, regeringen skal sige, hvad det her handler om - i stedet for at løbe om hjørner med offentligheden: Det her er at invitere social dumping ind ad fordøren.

Der er i skrivende stund knap 2.000 udenlandske landbrugspraktikanter. De arbejder med alt fra at fodre og muge ud i svineproduktionen til at malke køer og høste marker.

Deres månedsløn går fra 11.444,15 til 15.369,71 kroner alt afhængigt af, hvor længe de har været i praktik - og hvor gamle de er.

- Jeg betragter det sådan, at Venstre vil hjælpe vennerne i landbruget med noget billig arbejdskraft fra Østeuropa. Det er klart, at vi er et arbejderparti, så det kan vi ikke støtte, siger Mattias Tesfaye.

Han mener, at danskere de seneste mange år er blevet “presset ud” af det danske landbrug af især østarbejdere, og at regeringen med sit udspil “tager et syvmileskridt yderligere i den retning”.

Men er det ikke, fordi der ikke er nok danskere, der gider tage de her job?

- Nej, det synes jeg faktisk ikke er rimeligt at sige. Der er for det første unge, der starter på de uddannelser, som gælder i dansk jordbrug. Og for det andet er det jo også et spørgsmål om, hvilke vilkår man bliver tilbudt, siger Mattias Tesfaye.

Karsten Hønge ser også udspillet som regeringens forsøg på at hjælpe “vennerne i landbruget”. Hvis landmændene mangler arbejdskraft, kan de ansætte nogle af de mange danskere, der er arbejdsløse, lyder hans opfordring.

- Hvis det er svært at skaffe folk til et stykke arbejde, så må man sætte lønnen op - så skal der nok komme folk til, siger SF'eren.

Kritikken preller fuldstændig af på kvinden for enden af forhandlingsbordet, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

- Det her er ikke et spørgsmål om social dumping. Det er et spørgsmål om, at landbruget skal sidestilles med andre brancher - og at landbruget selvfølgelig også skal kunne få den arbejdskraft, de har brug for, siger hun.

Med jeres forslag vil en 35-årig ukrainer, der har færdiggjort sin landbrugsuddannelse i Ukraine, kunne arbejde i Danmark i op til 1,5 år for cirka 15.000 kroner om måneden. Hvorfor er det fair over for ham og over for hans danske kolleger?

- Jeg mener, at man både har fordrejet det og forsøger at tage en fuldstændig forfejlet tilgang til det her. Man kan simpelthen ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere på den her måde. Praktikordningen har netop et uddannelsesmæssigt sigte.

- Det nytter ganske enkelt ikke noget, at landbruget ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Selvfølgelig skal det være på fuldstændig ordnede vilkår. Men det skal også være sådan, at landbruget bliver behandlet som alle andre brancher, siger Støjberg.

Hun henviser til, at udenlandske praktikanter på eksempelvis sundhedsområdet i dag må være op til 35 år og have afsluttet deres uddannelse i hjemlandet, når de starter i dansk praktik.

Men nu skiller landbruget sig jo ud ved at have en særlig stor andel udenlandsk arbejdskraft. Og når man har færdiggjort sin uddannelse, så er man jo parat til et voksenjob med en voksenløn. Hvorfor skal man så i 1,5 år yderligere kun have en lærlingeløn?

- Fordi det er sådan, at landbruget har andre ordninger end andre brancher. Og det synes jeg er en underlig tilgang. Jeg forstår ikke, at man vil gøre det særligt besværligt for landbruget.

Det var Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister tilbage i 2014 tog initiativ til at skærpe reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter netop med argumentet om, at ordningen risikerede at blive misbrugt som bagvej til at tiltrække billig ufaglært arbejdskraft.