Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kommunens redegørelse om Torben Hedegaard, der fik frataget sine sygedagpenge, fordi han havde fotos til salg på Facebook, er "mangelfuld og ensidig" og rejser blot nye spørgsmål, lyder det fra DF og SF.

Kommunens redegørelse i Torben Hedegaards sag er meget kort, mangelfuld og ensidig, lyder kritikken.
Claus Bjørn Larsen

Der rejser sig nye spørgsmål, efter at Thisted Kommune nu er kommet med sin redegørelse i sagen om Torben Hedegaard, der fik frataget sine sygedagpenge, fordi han havde fotos til salg på Facebook.

Det er i hvert fald Ib Poulsens opfattelse. Han er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og bad i sidste uge om en hurtig forklaring fra kommunen, efter at Fagbladet 3F beskrev sagen.

- Men kommunens redegørelse er meget kort, mangelfuld og ensidig. Den kan man ikke bestå en eksamen med, siger Ib Poulsen.

Torben Hedegaard blev lige i starten af oktober kontaktet af sin sagsbehandler fra Thisted Kommune, der fortalte ham, at kommunen havde modtaget et anonymt brev om, at Torben Hedegaard tog fotos og solgte dem via Facebook. På den baggrund havde man besluttet at lukke for hans sygedagpenge. Han er nu henvist til kontanthjælp.

Blev Torben hørt

Af Torben Hedegaards sagsakter fremgår det, at kommunen har været inde og studere facebooksiden, hvor billederne har været til salg.

Thisted Kommune konkluderer, at fotoaktiviteterne sker i et omfang, så kommunen “tvivler på, at dit samlede funktionsniveau er nedsat i en grad, der gør, at du ikke vil kunne være selvforsørgende på arbejdsmarkedet.”

Men Ib Poulsen er utilfreds med kommunens hurtige konklusioner og beder straks om en redegørelse, da sagen kommer frem.

Og det er altså denne redegørelse, der blot rejser nye spørgsmål, mener Ib Poulsen:

- Fik Torben Hedegaard reelt en mulighed for at blive hørt, inden afgørelsen om at stoppe hans sygedagpenge blev truffet? Det vil jeg gerne have svar på, siger Ib Poulsen.

Også Morten Bo Bertelsen, der sidder i Thisted Byråd for SF, har fokus på sagen om Torben Hedegaard:

- Vi er nødt til at få indsigt i hele den korrespondance, der har været frem og tilbage med kommunen, siger Morten Bo Bertelsen.

Dansk Folkepartis Ib Poulsen har desuden spurgt, om det er kutyme, at kommunens sagsbehandlere skal agere moderne dyneløftere ved at overvåge folks private facebooksider.

- Jeg vil også gerne høre, om det er ulovligt at have en hobby, man kan tjene penge på, når man er i en situation som Torben Hedegaard. For det mener jeg sådan set ikke, det er, siger Ib Poulsen.

Har aldrig solgt fotos via Facebook

I det brev til kommunen, hvori anklagerne om Torben Hedegaards fotosalg står beskrevet, skriver den anonyme, at “det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af hans sygedagpenge. Det skal STOPPES”.

Torben Hedegaard har dog ifølge eget udsagn aldrig solgt et foto via sin facebookside.

- Min kone har tjent ganske lidt på billeder på et marked, fordi hun engang havde nogle af mine billeder med. Men der er da flest udgifter ved sådan en hobby, og jeg har aldrig solgt et eneste billede over Facebook, siger Torben Hedegaard.

Fagbladet 3F har anmodet om at se kommunens redegørelse.

Men Thisted Kommune har afvist med henvisning til, at redegørelsen er “et internt nota, som offentligheden ikke har et lovmæssigt grundlag til at få indsigt i,” skriver kommunen i en mail.

Ry og rygte

Ib Poulsen ønsker sagen fuldt belyst. Ikke mindst i forhold til Thisted Kommunes ry og rygte.

- Vi skal have vendt den her pilrådne kultur - der skal noget Substral ind, så den kan komme til at blomstre igen. På kort sigt handler det om Torbens sag. Men på langt sigt handler det jo om, at vi skal have et jobcenter, der udviser empati og indsigt i stedet for at træde på folk, der ligger ned, siger Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

SF’s Morten Bo Bertelsen har også bedt om en redegørelse i en anden sag fra Thisted Kommune, som Fagbladet 3F har beskrevet. Den vedrører den 47-årige Tina Christensen, der gennem flere år har været sygemeldt, men som i sommers er aktiv ved musikfestivalen Thy Rock.

Dét ser hendes kommunale sagsbehandler tilfældigvis. Og det afstedkommer flere mails hen over sommeren, hvori sagsbehandleren undrer sig over, hvordan Tina Christensen har fysik og overskud til at deltage som frivillig.

Thisted Kommune har i et skriftligt svar til Fagbladet 3F meddelt, at de ikke kan udtale sig i nogen af sagerne, men oplyser, at man følger loven.