Diagnosefejl i sundhedssystemet er udbredt og sker tit i den første kontakt med sundhedsvæsnet, viser rapport.
De seneste 10 år har 7.600 patienter fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.
Hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.
Det fremgår af en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Rapporten er baseret på Patienterstatningens data fra 2009 til 2018 og er en kortlægning af omfanget af fejldiagnosticering i det danske sundhedssystem.
Det er første gang, der er lavet en sådan kortlægning, og det er yderst vigtigt, hvis patientsikkerheden skal styrkes, mener Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
- Der bliver stillet tusindvis af diagnoser i Danmark hvert år - og heldigvis er mange af dem rettidige og rigtige - men der er også tilfælde, hvor de kunne være stillet hurtigere.
- Vi skal lære alt det, vi kan, når det går galt, så vi kan sikre, at så mange som muligt får den rigtige diagnose til rette tid, siger hun.
Det er oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, fejlene bliver begået, fortæller Eva Benfeldt, der er speciallæge og har været med til at skrive rapporten og gennemgået lidt over 200 af sagerne.
- Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt.
- Ud fra de oplysninger, vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcist, hvorfor fejlene sker, siger hun.
Men Eva Benfeldt peger på flere mulige grunde til, at der bliver givet forkerte diagnoser.
- Faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud, siger hun.
Samlet er der fra 2009 til 2018 udbetalt et beløb på 2,25 milliarder kroner i erstatning for diagnosefejl til skadelidte patienter og deres pårørende.
/ritzau/
