Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mens eksperter påpeger risiko for smittespredning fra udenlandske arbejdere, kæmper regeringens støtteparti imod corona-karantæne. Beskæftigelsesministeren vil ikke give klart svar på, om karantænen bliver til virkelighed.

Radikale Venstres beskæftigelsesordfører Samira Nawa.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selvom sundhedsfaglige eksperter fastholder, at det kan øge smittespredningen med corona-virus, at et stort antal udenlandske arbejdstagere dagligt rejser ind i Danmark uden hverken at blive testet eller komme i karantæne, så har de politiske partier endnu ikke fundet en løsning på problemet.

Mens danske rejsende har fået indskærpet, at de skal gå i karantæne efter enhver rejse til udlandet, så kan udenlandske arbejdere nemlig frit rejse over grænsen og gå på arbejde på byggepladser, fabrikker, slagterier med videre.

Før påske forsikrede regeringen, at man hurtigt ville indkalde til forhandlinger om en karantæneperiode til udenlandske gæstearbejdere, men flere partier kæmper imod.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger kan sende udenlandske arbejdere i karantæne

Ud over de borgerlige partier Venstre, Konservative og Liberal Alliance er også regeringens støtteparti Radikale Venstre modstandere af at sætte udenlandsk arbejdskraft i corona-karantæne.

Øger risiko for smittespredning

Ifølge forsker på Aarhus Universitet Christian Wejse, som også er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og beskæftiger sig med global sundhed og infektionssygdomme, er det “ulogisk”, at der er restriktive retningslinjer for danskere og udlændinge, som skal ind i Danmark, mens udenlandske arbejdstagere frit kan rejse frem og tilbage over grænsen.

- Vi kommer snart i en situation i Danmark, hvor vi har så lav smittespredning i samfundet, at den mest betydelige risiko for smitte kommer fra udlandet. Derfor er det relevant at tænke i tiltag, som begrænser netop den smittespredning. Karantæne er en oplagt mulighed, men det kan også være screening i form af test for corona-virus, siger han.

LÆS OGSÅ: Corona: Ansatte i oprør på supersygehus-byggeri

Professor og virusforsker ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen mener, at manglen på karantæne til udenlandske gæstearbejdere kan være med til at øge risikoen for corona-smitte i Danmark.

- Det er uhensigtsmæssigt ligefrem at importere mulige tilfælde af corona fra udlandet. Der er ingen tvivl om, at der også skal gælde de almindelige regler om karantæne i 14 dage for gæstearbejdere, der kommer fra udlandet, har forskeren tidligere udtalt til Fagbladet 3F.

“Varetager kritiske funktioner”

Radikale Venstres beskæftigelsesordfører Samira Nawa står dog fast på, at arbejdskraft fra udlandet fortsat skal kunne rejse frit ind i Danmark.

- Vi synes i udgangspunktet ikke, det er en god idé at sætte udenlandske arbejdstagere i karantæne. Der er meget af den arbejdskraft, som varetager kritiske funktioner, blandt inden for forsyning af fødevarer, siger hun til Fagbladet 3F.

- Men er det ikke også kritisk at sikre, at der ikke sker en stigning i antallet af corona-smittede?

- Hvis de er syge eller har symptomer på corona-virus, skal de udenlandske arbejdere selvfølgelig ikke møde op, og de skal følge den sundhedsfaglige vejledning ligesom alle andre. Men vi er ved at åbne samfundet op, så der er nogle kritiske funktioner, som skal fungere.

LÆS OGSÅ: Corona-virus på Googles danske milliardbyggeri

- Det lyder som om, I ikke lytter til eksperternes vurdering, når I arbejder imod en karantæne?

- Vi lytter til eksperternes gode råd. Men vi lytter også til de råd, vi får om at sikre kritiske forsyninger af dagligvarer.

- Er I villige til at betale den pris, at smittespredningen øges?

- Jeg vil ikke stille det op på den måde. Det er klart, at de forholdsregler, som alle andre skal tage, skal de udenlandske arbejdere også følge. Men vi ønsker ikke, at udenlandsk arbejdskraft automatisk skal i karantæne, understreger Samira Nawa.

Erhvervsorganisationer kæmper imod

Det er ikke kun fra politisk side, at der er modstand mod en karantæneordning for udenlandsk arbejdskraft – også store dele af erhvervslivet kæmper imod.

Senest har Lars Storr-Hansen, direktør i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, kaldt karantæne til udenlandske arbejdere for “politisering”.

- Med den her situation følger der en kæmpe regning, og den skal der være nogle virksomheder til at betale. Så alle, der nu bekymrer sig om det her, burde i stedet fokusere på vækst og velstand i stedet for at mudre billedet helt til, siger han til byggeriets dagblad Licitationen.

LÆS OGSÅ: Byggeformand om corona: - Jeg er nervøs for vores medlemmers helbred

Mere fokus på arbejdspladser

På Christiansborg er det især Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, der ønsker at få forhandlet en corona-karantæne på plads hurtigst muligt.

- Vi skal holde smitterisikoen nede, og det indebærer, at vi skal sætte fokus på de arbejdere, der hver dag kommer til Danmark fra lande med høje smittetal. Der har været alt for lidt fokus på den smitte, der foregår ude på byggepladser, fabrikker og andre store arbejdspladser, som ikke har været lukket ned, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.

Vil ikke give klart svar

Det er i Beskæftigelsesministeriet, at der skal forhandles om karantæne til udenlandsk arbejdskraft, men her vil man ikke give et klart svar på, om karantænen bliver til virkelighed.

- Jeg vil ikke afvise, at vi kommer til at stramme reglerne. Det handler om at finde den rette balance. Danskernes sundhed og sikkerhed, herunder forsyningssikkerheden, er det vigtigste, men vi tager også hensyn til varer og arbejdskraft, som har en rigtig stor betydning for vores arbejdspladser, virksomheder og økonomi, lyder det i en skriftlig kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).