Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
TEMA
Slidt ned
TEMA
Slidt ned

Jo ældre vi bliver, desto mere forskellige bliver vi. Derfor giver det ikke mening at have en ens pensionsalder for alle, mener professor Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning.

Leder af Dansk Center for Aldringsforskning, professor Kaare Christensen, mener, at man er nødt til at anerkende, at der er nogle, som gerne vil arbejde, når de kommer op i årene, og nogle, som ikke kan mere.
Syddansk Universitet

Vi topper fysisk, når vi er mellem 25-35 år. Resten af livet er i princippet en lang, fysisk degenerering og nedslidning af kroppen, som træning kan udskyde, men intet kan forhindre.

Og jo ældre vi bliver, desto mere forskellige bliver vi og vores formåen, fastslår professor Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Dansk Tvillingeregister ved Syddansk Universitet i Odense.

- Derfor er det meget problematisk at fastsætte en ens pensionsalder for alle. Det svarer næsten til at sige, at alle skal betale det samme i skat, siger han.

Store udfordringer

I dag er en fjerdedel af danskerne over 60 år, og det giver ifølge Kaare Christensen store udfordringer i forhold til tilbagetrækning og pensionsalder.

- Holdopstillingen på arbejdsmarkedet har ændret sig, og det er urimeligt, hvis de unge skal tage hele slæbet. Vi er nødt til at fordele byrderne og udnytte de  plus-60-åriges krudt og arbejdskraft, siger Kaare Christensen.

- Men vi er også nødt til at anerkende, at der er nogle, som gerne vil bidrage, når de kommer op i årene, og nogle, som ikke kan mere. Hvis vi skulle vædde vores formue på, hvem der kan arbejde længst af en slagteriarbejder og en lektor på et universitet, er der nok ingen tvivl om, hvor de fleste ville sætte pengene, siger han.

Grovsortering af arbejdsstyrken

De to væsentligste årsager til, at folk forlader arbejdsmarkedet før tid, er problemer med bevægeapparatet og psyken. Og der er folk, som er så nedslidte eller krøllet sammen af gigt, at det ifølge Kaare Christensen er helt oplagt, at de ikke kan arbejde mere og skal kunne trække sig fra arbejdsmarkedet før tid.

I stedet for en ens alder for folkepension går han ind for en form for grovsortering og gradvis udfasning af arbejdsstyrken, hvor de nedslidte får mulighed for at gå tidligt på pension, samtidig med at man ændrer og tilpasser arbejdsopgaverne, så der er plads til de personer, som har færre ressourcer eller døjer med fysiske skavanker, når de kommer op i årene.

- De fleste vil gerne have et arbejdsliv. I universitetsverdenen er det for eksempel helt normalt, at professorer og andre fortsætter med at arbejde i emeritus-ordninger, efter at de er gået på pension. Men der er også en række erhverv, hvor det er svært for at hænge på. Hvis du har haft et hårdt, fysisk arbejde i 40 år, ser det sortere ud for dig end for en person, der ikke har haft det, siger Kaare Christensen.

- Vi ved, at der er mange ansatte i for eksempel byggebranchen og rengørings- og social- og sundhedsassistenter, der får problemer med ryggen, skuldrene, nakken og armene. Og der kan også være sociale forhold, der spiller ind, i forhold til hvor længe du kan arbejde, siger Kaare Christensen.

Et spørgsmål om værdier

Men hvor ondt skal du have i kroppen, og hvor meget smertestillende medicin skal du tage, før du må give op og skal kunne gå tidligt på pension? Det er ifølge Kaare Christensen et af de store dilemmaer og et spørgsmål om holdninger og værdier.

- Vi har i dag ikke en batterimåler, som vi kan sætte på folk og måle, hvor meget strøm, der er tilbage på dem, siger Kaare Christensen.

- Det er meget lettere at måle folks lungefunktion og konstatere, at de mister pusten, når de går op ad en trappe, end det er at se kroniske smerter, siger han.

Rammer skævt

Kaare Christensen understreger, at der ikke er tvangsarbejde i Danmark, og at folk allerede i dag kan trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, hvis de ellers har råd til det.

Men en fast pensionsalder vil altid føre til, at nogle kommer i klemme, i forhold til hvor længe de skal arbejde, og hvad deres krop kan holde til.

- Uanset hvor du lægger snittet med en fast alder for folkepension for alle, vil der være folk, der vil kunne udnytte systemet. Og andre, der ikke bliver rimeligt behandlet. Det er i princippet et spørgsmål, om du vil dømme nogle uskyldige for at sikre dig, at ingen snyder, siger Kaare Christensen.