Gå til hovedindhold

Landsretten behandler onsdag en sag om en tidligere bagageportør, der to gange fik nej til førtidspension, selvom kommunens egne eksperter anbefalede det. "Hvis den her sag ikke kan vindes, kan ingen sag om førtidspension vindes," siger advokat.

Østre Landsret behandler onsdag sag om førtidspension.
Mads Claus Rasmussen

Var det i overensstemmelse med loven, da Frederiksberg Kommune ad to omgange i 2015 sagde nej til, at den smerteplagede 3F’er Lars Norman Nielsen skulle have førtidspension?

Det skal retten afgøre i en principiel sag om førtidspension, der onsdag føres ved Østre Landsret.

Sagen var i juni sidste år for Frederiksberg Byret. Her lød dommen, at såvel kommunen som senere Ankestyrelsen var i sin gode ret til at afslå en førtidspension til den nu 49-årige Lars Norman Nielsen.

Men den tidligere bagageportør valgte i samråd med 3F at anke sagen til Landsretten.

Ødelagt af bagage

Sagen tager sin begyndelse i 2012, da Lars Norman Nielsen blev sygemeldt 20. november efter over 15 års arbejde i Københavns Lufthavn. Det betød tunge løft på flere ton dagligt. Og for Lars Norman Nielsen betød det også alvorlige skulder- og rygproblemer.

Diagnoserne, som lægerne har stillet ham siden 2012, hedder blandt andet slidgigt i skuldrene, højresidig rotatorcuff-syndrom samt slidgigt i hals- og lændehvirvelsøjlen. De to sidstnævnte blev anerkendt som arbejdsskader.

I september 2014 kom Lars Norman Nielsens sag for Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er dér, hvor kommunens faglige ekspertise er samlet, når en borgers arbejdsevne skal vurderes.

Teamet anbefalede et ressourceforløb, hvor Lars Norman Nielsen blandt andet deltog i et forløb på Smerteklinikken i Herlev. Her vurderede en speciallæge i almen medicin blandt andet, at der ikke var yderligere at gøre for Lars Norman Nielsen og hans kroniske smerter.

Nej til førtidspension

Kommunens rehabiliteringsteam indstillede derfor i foråret 2015 Lars Norman Nielsen til en førtidspension. Teamet vurderede, at hans funktions- og arbejdsevne var nedsat til det ubetydelige.

Men kommunens pensionsteam, som endeligt skal godkende indstillingen, var uenig: Lars Norman Nielsen havde ikke deltaget aktivt i ressourceforløbet, lød begrundelsen.

Sagen blev derfor sendt retur til rehabiliteringsteamet få uger efter. Men det rykkede ikke på teamets indstilling: Også anden gang slog rehabiliteringsteamet fast, at der ikke var yderligere behandling at tilbyde Lars Norman Nielsen, og at førtidspension var rette løsning.

Men på trods af eksperternes udsagn, blev det igen til et nej fra pensionsteamet. Lars Norman Nielsen indbragte derefter sagen for Ankestyrelsen i håb om, at de var af en anden opfattelse. Men nej; Ankestyrelsen stadfæstede Frederiksberg Kommunes nej til førtidspension.

Og derefter fulgte altså et civilt søgsmål i byretten - og nu landsretten.

Svært at vinde førtidspensionssager

Ifølge advokat Mads Pramming, der fører sagen, er det historisk set utrolig svært at vinde en sag om førtidspension ved de civile domstole.

Ifølge Mads Pramming er årsagen, at domstolene ikke har tradition for at prøve forvaltningens - i dette tilfælde kommunens og Ankestyrelsens - skøn af. Så når Ankestyrelsen har sagt nej til førtidspension, så går domstolene typisk ikke ind og laver det om - ud fra en vurdering af, at myndighederne har ekspertisen og “ved bedst”.

Men Lars Norman Nielsens sag indeholder nogle elementer, der ikke har været prøvet af før, siger Mads Pramming.

- I denne sag er det jo netop myndighedernes egne eksperter - faktisk et rehabiliteringsteam på først 17 og senere 15 fagpersoner - der har indstillet Lars Norman Nielsen til en førtidspension. Og så vælger kommunen altså ikke at følge sine egne eksperter - ad hele to omgange. Dét er skyts til vores fordel, vurderer Mads Pramming.

Et ekstremt tilfælde

For det andet er det første gang, at en civil sag om førtidspension føres ved domstolene, efter at præciseringerne af fleksjob- og førtidspensionsreglerne trådte i kraft 1. juni sidste år.

Det er regler, der med lidt mere konkrete ord end tidligere slår fast, at borgere altså kun skal i ressourceforløb, hvis der er “en realistisk mulighed for”, at forløbet kan give borgeren en bedre mulighed for at komme tilbage til arbejdet.

- Lægerne havde givet op over for Lars Norman Nielsen, to smerteklinikker havde givet op over for ham, og rehabiliteringsteamet havde givet op ad to omgange. Hvordan skulle kommunen og Ankestyrelsen kunne se muligheder, som ingen andre kunne se? Med præciseringen af loven i hånden vil vi vise, at begge parter har misforstået reglerne, siger Mads Pramming.

Retssagen føres altså onsdag i Østre Landsret, men dommen ventes først om op til otte uger.

- Det er en ekstremt tilfælde, vi prøver af i dag, og hvis den her sag ikke kan vindes, så tror jeg ikke, at nogen sag om førtidspension vil kunne vindes, siger Mads Pramming.