Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Medarbejdere hos Renell, der udfører rengøring for flere kommuner, melder om pressede arbejdsvilkår og dårlig løn. 3F indleder nu konflikt mod servicefirmaet.

Renell står for rengøringen i 11 ud af landets 98 kommuner. Nu melder medarbejdere om pressede arbejdsvilkår.
Kennet Havgaard

Ingen tillæg for at arbejde om natten. Og alt for lidt tid til at nå at gøre arbejdet ordentligt.

Det er nogle af de meldinger, der kommer fra nuværende og tidligere ansatte, når de skal beskrive deres arbejdsvilkår hos servicefirmaet Renell.

- Man skal nå det hele på den halve tid, lyder det fra rengøringsassistent Inge Lise Faurskov, 72 år, der arbejder for Renell i Vejle Kommune.

- Jeg brugte tit 20 minutter af min fritid på at blive færdig, men jeg fik ikke løn for det, fortæller Elena Fraile, 28 år, der indtil august arbejdede for Renell i Favrskov Kommune.

Ingen tillæg for at arbejde om natten

Renell, der har overenskomst med Det Faglige Hus, står for rengøringen i 11 ud af landets 98 kommuner. 

3F har undersøgt løn- og arbejdsforhold hos Renell, blandt andet via lønsedler fra medlemmer. Og det viser sig for eksempel, at medarbejderne ikke får ekstra tillæg for at arbejde aften og nat.

Det kan Elena Fraile, der oprindeligt er fra Frankrig, bekræfte:

- Et af problemerne var, at de ikke betalte forhøjet takst om natten. Det var også en af grundene til, at jeg var frustreret og sagde op, fortæller Elena Fraile, der altid havde nogle timer om natten i det lille år, hun var ansat: Fra klokken 4 om natten til 8 morgen. Og på et tidspunkt arbejdede hun også fra klokken 2.15 til klokken 8.

Vi snakker om lønnen

Rengøringsassistent Inge Lise Faurskov blev overdraget fra den kommunale overenskomst, da Renell overtog rengøringen i Vejle Kommune pr. 1. august 2021.

Renell vandt rengøringen på 120 skoler og institutioner, og på den måde sparede Vejle Kommune 2,3 millioner kroner.

Inge Lise Faurskov kan ikke mærke nogen lønforskel på sin egen pengepung, da hun har den kommunale løn, indtil overenskomsten udløber i 2024. Men hendes kollegaer kan, beretter hun.

- Vi snakker om lønnen. Det er måske ikke noget, man plejer at snakke om, men jeg spørger altså ind. De færreste af de nye kan leve af det her – heller ikke med de få timer, de får, siger Inge Lise Faurskov. Hun arbejder selv fuld tid og har beholdt samme timeantal som før udliciteringen.

Derfor kan hun godt nå sit arbejde i Spinderihallerne, hvor hun gør rent. Men den kollega, hun har, har fået færre timer, efter Renell har taget over.

- Hun har problemer med at nå det, fortæller Inge Lise Faurskov.

Springer over opgaver

Flere rengøringsmedarbejdere, som Fagbladet 3F har talt med, men som ikke ønsker at stå frem, melder netop om stort pres på tid. At de må tage fritiden til hjælp for at nå i mål.

Det gælder også Elena Fraile:

- Især i starten måtte jeg enten møde ind før eller blive noget ekstra tid, fordi jeg ikke kunne nå dét, jeg skulle. Det fik jeg ikke betaling for. Det var frustrerende. Jeg kunne for eksempel ikke nå at moppe gulvene hver dag, selvom jeg egentlig skulle, fortæller Elena Fraile.

Efterhånden lærte hun, hvor hun kunne springe over nogle daglige arbejdsopgaver for at undgå at arbejde over.

- Men jeg kunne jo godt mærke, at skolen, hvor jeg arbejdede, gerne ville have, at jeg gjorde arbejdet fuldt ud. Så det var bestemt ikke tilfredsstillende, siger Elena Fraile.

Derfor konflikt

3F har fra 18. oktober valgt at varsle konflikt mod Renell. For Renell følger ikke de løn- og arbejdsvilkår, der typisk er for rengøringsområdet, lyder det fra Marianne Henriksen, forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel- og Restauration.

- Vi ved, at medarbejderne hos Renell får omkring 23.000 kroner mindre i løn om året i forhold til konkurrenterne. Rigtig mange af de ansatte siger til os, at de er så presset på tid, at de ikke kan nå at gøre arbejdet ordentligt. Men medarbejderne tør ikke stå frem eller sige fra af frygt for at blive fyret, siger Marianne Henriksen.

- Derfor vælger vi nu fra 3F’s side at indlede konflikt mod virksomheden, siger hun.

Vi hører gerne fra jer

Hos Renell har administrerende direktør Simon Elleskov kun ønsket at svare på spørgsmål fra Fagbladet 3F skriftligt.

Simon Elleskov svarer i en mail, at Renell ikke er enig i oplysningerne og det billede, der tegnes.

- Det betyder meget for os i Renell, at vores medarbejdere trives i deres hverdag, og at de har mulighed for at udføre deres arbejde på en god, tryg og forsvarlig måde. Det er ligeledes vigtigt for os, at vores medarbejdere aflønnes korrekt efter den overenskomst, vi har, skriver Simon Elleskov.

- Hvis der mod vores forventning måtte være medarbejdere, der enten ikke trives eller har udfordringer med at udføre deres opgaver, så hører vi naturligvis altid gerne fra dem, så vi kan forsøge at løse de udfordringer, der måtte være. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis der er medarbejdere, der har spørgsmål eller kommentarer til deres løn. Det ligger os meget på sinde, at vores medarbejdere får den løn, de har krav på, skriver Simon Elleskov.