Uret tikker, hvis modstandere af EU-mindsteløn skal gøre sig håb om at få erklæret den nye lov ulovlig.

Senest 18. januar 2023 skal den danske regering sende en bunke dokumenter til EU-Domstolen i det, som med et tungebrækkende ord hedder et ”annullationsssøgsmål”. På menneskesprog: Forsøge at få det nye direktiv om mindsteløn erklæret i strid med EU’s grundlov. Her, i Lissabontraktaten fra 2007, står der nemlig, at EU ikke må blande sig i løn: ”Bestemmelserne gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.”

Det store spørgsmål er så, om et direktiv, som ikke direkte fastsætter lønnen, men giver nogle rammer omkring løndannelsen, er et brud på traktaten.

‘Den store atombombe’

Hvad regeringen beslutter henstår fortsat i det uvisse.

Den seneste officielle kommentar kom fra fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som tilbage i september, før han blev fungerende, udtrykte en vis skepsis:

- Vi har brugt rigtig meget politisk kapital på denne sag. Vi har været hammer irriterende, råbt højt, samlet lande i mange umulige alliancer og fået de værste tidsler muget ud. Hvis vi kaster den store atombombe at forsøge at få annulleret direktivet, skal vi hverken være tossegode eller naive og tro, at det slet ikke har politiske konsekvenser, sagde Peter Hummelgaard.

Siden har der været radiotavshed, når ministeren er blevet spurgt. Mandag lød meldingen til Fagbladet 3F “ingen kommentarer” fra Hummelgaards pressefolk.

En tydelig streg i sandet

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og dets 65 medlemsforbund er meldingen krystalklar: Regeringen skal gå til EU-Domstolen i Luxembourg.

Her har 3F den nok mest markante stemme:

- Direktivet udgør fortsat en trussel mod vores gode danske model. EU skal ikke blande sig i hverken løndannelsen eller organisering i Danmark. Så Danmark må og skal trække en tydelig streg i sandet, siger Henning Overgaard, forbundsformand for 3F.

Og selv hvis vi skulle tabe sagen, er der gevinst, mener Henning Overgaard:
 
- Uanset om Danmark får medhold i et søgsmål, vil domstolen blive tvunget til at fastlægge nogle præmisser for direktivets anvendelse. Og det er bedre, at Danmark har kontrol med processen gennem et søgsmål, end at der lander en tilfældig sag ved domstolen på et tilfældigt tidspunkt med et tilfældigt udfald.

Den pointe, at det er vigtigt at få sat nogle grænser for, hvad EU kan finde på at blande sig i, bliver bakket op af professor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet, som er en af landets førende eksperter inden for arbejdsret.

Han advarer om, at dagpenge, pensioner eller andet ellers risikerer at blive områder, som EU vil brede sig over:

- Det kunne være nyttigt at få hegnet ind, siger han.

Samlet front

Danmark står næsten alene blandt EU’s medlemslande i sin modstand over for direktivet. Sverige er godt nok også modstander, men har søgt en mere pragmatisk linje. Senest har landets borgerlige regering besluttet ikke at søge om annullation.

Her i landet er der til gengæld samlet front, når det kommer til modstanden: Kun De Radikale har direkte sagt, at de er tilhænger af EU-mindsteløn.

Når det kommer til at søge om annullation, har Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti meldt ud, at de støtter det.

De andre partier har endnu ikke officielt en holdning, men tirsdag kom De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss på banen med en klar opfordring:

- Direktivet bør annulleres eller i det mindste justeres kraftigt på en juridisk skudsikker måde, som kun EU-Domstolen kan gøre det. Selv hvis vi ikke får medhold, vil vi med et annulleringssøgsmål få skabt klarhed over, hvor grænsen går mellem EU og Danmark, når det i fremtiden gælder den danske model, skriver Pernille Weiss i en kronik i Avisen Danmark.

Klogere lige om lidt

Meget tyder på, at vi ganske snart er klogere på den officielle danske holdning. En ny regering er lige på trapperne, og den nye beskæftigelsesminister, hvad enten vedkommende hedder Hummelgaard eller ej, vil lynhurtigt blive afkrævet et svar på, hvad holdningen er til dette spørgsmål.

Én ting er sikker: Hvis den nye regering beslutter at gå til domstolen, skal den ikke først i gang med paragrafarbejdet. Flere kilder fortæller til Fagbladet 3F, at embedsfolkene i Beskæftigelsesministeriet allerede har juridiske tekster klar. Hvis først der bliver trykket på knappen, er forarbejdet gjort.