Efter en lang og hård valgkamp løber første runde af præsidentvalget i Frankrig af stablen søndag 23. april. Derefter går de to kandidater med flest stemmer videre til anden runde 7. maj.

Traditionelt set er det kandidaterne fra henholdsvis det konservative højrefløjsparti Republikanerne og venstrefløjspartiet Socialisterne, som står over for hinanden til sidst.

Men nye politiske vinde, skandaler og møgsager i den nuværende regering gør, at billedet kan komme til at se noget anderledes ud denne gang.

De fire stærkeste kandidater fordeler sig fra det yderste højre til det yderste venstre på den politiske skala. Lær dem bedre at kende her:

Emmanuel Macron – Fremad!

Den 39-årige tidligere bankmand Macron forlod i 2016 sit job som økonomiminister for at stifte sit eget parti “En Marche” (“Fremad”). Nu stiller han op til det franske præsidentvalg.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fører han med 23 procent af stemmerne i meningsmålingerne.

Ligesom den amerikanske præsident, Donald Trump, har Macron aldrig før været valgt til et offentligt embede.

Macron vil hverken placere sit nye parti på højre- eller venstrefløjen, men derimod i midten, hvor han lover at samle en splittet nation.

Her er nogle af hans vigtigste mærkesager:

* At sænke virksomhedsskatten og give ledere bedre muligheder for at forhandle arbejdstid med medarbejderne lokalt.

* At sikre alle adgang til arbejdsløshedsydelser.

* At skabe skattefordele, der skal gøre det mere attraktivt for firmaer at ansætte folk fra socialt udsatte boligområder.

* At arbejde for en styrket Europæisk Union.

Se her, hvorfor Cathy Bolla, der er leder inden for forsikringsbranchen i Paris, vil stemme på Emmanuel Macron.

Nationalisten Marine Le Pen

Le Pen, 48, er medlem af Europaparlamentet og har siden 2011 været leder af det højrenationalistiske parti Front National, som blev stiftet af hendes far, Jean-Marie Le Pen.

I 2012 stillede hun også op til præsidentvalget, hvor hun endte som nummer tre med 18 procent af stemmerne.

Til dette valg sætter flere meningsmålinger hende helt i front. Ifølge Reuters står hun få dage før første valgrunde til at komme lige i hælene på Macron med 22 procent af stemmerne.

Nogle af hendes vigtigste mærkesager er som følger:

* At holde en afstemning om Frankrigs EU-medlemskab.

* At opsige Schengen-medlemskabet og indføre grænsekontrol. Trække Frankrig ud af NATO og udvikle tættere relationer til Rusland.

* At begrænse indvandringen til 10.000 personer om året og holde en folkeafstemning om blandt andet en “franskmænd-først”-politik på blandt andet arbejdsmarkedet.

* At sænke pensionsalderen fra 62 til 60 år.

Skandaleramte François Fillon

Den 63-årige François Charles Amand Fillon fra det konservative parti Republikanerne er tidligere blevet udnævnt som favorit til at blive Frankrigs næste præsident.

Men alvorlige beskyldninger om dokumentfalsk og bedrageri har fået mange vælgere til at vende ham ryggen.

Mistanken går på, at han tidligere har haft sin kone og sine børn ansat og betalt dem flere millioner i løn, uden at de har udført arbejde. Fillon nægter at have gjort noget ulovligt.

Fillon var premierminister under den tidligere præsident Nicolas Sarkozy fra 2007 til 2012. Han har også været beskæftigelsesminister, uddannelsesminister og transportminister.

Ifølge Reuters ligger han til at få 20 procent af stemmerne i første runde af valget på søndag.

Nogle af hans vigtigste mærkesager er:

* At fjerne en halv million offentlige stillinger og reducere det offentlige forbrug med 100 milliarder euro (cirka 740 milliarder kroner) over fem år for at skære i den franske gæld.

* At hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år og indføre en 39-timers arbejdsuge for offentligt ansatte.

* At reducere antallet af indvandrere ved at indføre årlige kvoter.

* At forbyde muslimske kvinder at bære burkinier - en badedragt, der dækker hele kroppen.

Oprørske Jean-Luc Mélenchon

Den 65-årige EU-skeptiske og antikapitalistiske Mélenchon står som repræsentant for den yderste venstrefløj.

Han har brudt med Socialistpartiet og stiftet sin egen politiske venstrefløjsbevægelse “La France Insoumise” (Det Rebelske Frankrig). I slutspurten af valgkampen er tilslutningen til ham vokset - blandt andet efter succesfulde optrædener i tv-debatter.

I den seneste måling står han ifølge Reuters til at ligge lige efter Fillon med 19 procent af stemmerne.

Nogle af hans vigtigste mærkesager er ifølge AFP:

* At gå fra et præsidentielt system til et parlamentarisk system. Mere magt til folket.

* At hæve det offentlige budget med 173 milliarder euro (1,3 tusinde milliarder kroner) over fem år og beskatte de rigeste hårdere.

* At trække Frankrig ud af NATO. At forbedre relationerne med Rusland for at undgå krig.

* At stoppe Frankrigs brug af atomkraft og fossile brændstoffer. Booste brug af vedvarende energi, så det dækker Frankrigs behov 100 procent i 2050.