Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny autorisationsordning skal sikre, at det fremover kun bliver godkendte virksomheder, der arbejder med asbest.

Flere fagforbund og håndværkere fra forskellige brancher har længe forsøgt at få politikerne til at gøre noget ved problemerne med asbest. Her er det en gruppe tømrere fra 3F, der udtrykker deres bekymring og ønske forud for et samråd i Folketinget sidste år.
Joachim Rode

Alt for mange virksomheder i nedrivnings- og byggebranchen udsætter deres ansatte og omgivelserne for sundhedsskadelig og potentielt dødelig asbest.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er derfor blevet enige om at indføre en ordning, hvor virksomheder fremover skal have en autorisation for at kunne udføre asbestarbejde.

Det sker for at sortere asbestsynderne og de brodne kar i branchen fra.

Autorisationsordningen er en udløber af en asbestaftale i foråret, der blandt andet giver Arbejdstilsynet bedre mulighed for at rejse straffesager mod arbejdsgivere og bygherrer, der ikke overholder arbejdsmilljø- og asbestreglerne på bekostning af deres ansattes liv og helbred.

LÆS OGSÅ: Tidligere borgmester i stor asbestsag

- Desværre ser vi fortsat eksempler på virksomheder, som ikke overholder asbestreglerne, og som udsætter både ansatte og helt almindelige borgere for en risiko. Derfor er jeg også enormt glad for, at vi i maj landede en ny asbestaftale. Med den har vi taget endnu et vigtigt skridt i kampen mod udsættelse for det kræftfremkaldende støv, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det er hamrende nødvendigt, at vi sætter målrettet ind på det her felt, så vi sikrer, at så få som overhovedet muligt – og helst ingen – bliver syge af at være i kontakt med asbest, siger han.

Fokus på de farlige fibre

Som led i en ny arbejdsmiljøaftale vil der i perioden 2024-2026 blive sat to millioner kroner om året af til den nye autorisationsordning.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er asbest farligt?

Kravet til virksomhederne skal følges op med, at Arbejdstilsynet øger dets tilsyn med asbestarbejde samt en styrket kommunikations- og vejledningsindsats i 2023 om de farlige asbestfibre. Desuden er politikerne enige om at undersøge mulighederne for at sidestille reglerne og praksis for indvendigt og udvendigt asbestarbejde.

Autorisationsordningen skal udvikles i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og de relevante myndigheder, og arbejdsmiljøkonsulent Flemming Hansen, 3F Byggegruppen, hilser tiltaget meget velkommen.

- Det er godt og på tide. Fremover bliver det sådan, at det firma, der får en asbestopgave, også har ansvaret for, at alle regler og krav bliver overholdt. Selv om man bruger underentreprenører. Sådan må det være. Ellers ryger firmaets autorisation, siger Flemming Hansen.

Han forventer, at ordningen kommer til at omfatte alle former for asbestarbejde.

- Både indvendigt og udvendigt – og støvende og ikke støvende – asbestarbejde. Men nu må vi se, hvor meget vi kan få arbejdsgiverne med på, og hvilke krav, der skal være til uddannelse i asbesthåndtering. Og om der skal være en form for eksamen, før man kan få lov til at arbejde med asbest, siger han.

Alt for mange tragiske sager

Blik- og Rørarbejderforbundet, der repræsenterer cirka 10.000 VVS'ere, blikkenslagere og skorstensfejere, kom sidste år med otte anbefalinger til politikerne i udspillet ’Vejen mod et asbestfrit Danmark’.

En af anbefalingerne var netop en autorisationsordning for asbestarbejde. Forbundets formand Henrik W. Petersen glæder sig over, at der nu er et politisk flertal for at indføre den.

- Det er fantastisk, at det endelig er lykkedes. Der har gennem årene været alt for mange kedelige og tragiske sager om asbestarbejde, siger Henrik W. Petersen.

Regelbrud kan koste levebrød

Han mener, at det er oplagt at skele til VVS-, gas- og el-branchen, hvor der allerede i dag er autorisationsordninger, og håber, at den politiske aftale vil betyde, at færre håndværkere og mennesker herhjemme bliver udsat for asbest.

- Autorisationsordningen vil betyde, at de virksomheder og mennesker, som har tænkt sig at leve af asbestarbejde, skal sørge for, at alle regler og krav bliver overholdt, siger Henrik W. Petersen..

- Ellers mister de deres levebrød, siger han.