Gå til hovedindhold

Forsøget med kameraer på fiskekuttere i Kattegat handler ikke om, at fiskerne skal overvåges, men om at sikre en effektiv og sikker kontrol af, hvad de hiver ind, lyder det fra Socialdemokratiet og SF.

Torskebestanden er truet, og flere kuttere i Kattegat skal i år have installeret overvågningskameraer, så myndighederne kan kontrollere, hvad de fanger.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Som led i bestræbelserne på at redde torskebestanden skal der som et forsøg i år installeres overvågningskameraer på en række fiskekuttere i Kattegat.

Det har vakt stor vrede blandt fiskerne, og på Læsø er flere kuttere allerede sat til salg, da deres skippere og besætninger ikke vil finde sig i konstant at blive overvåget, mens de er på arbejde.

Men det er ikke fiskerne, som kameraer på kutterne skal stille skarpt på. Det fastslår fiskeriordfører Kasper Roug (S).

- Det er lige meget, om fiskerne går rundt i gule, blå eller røde overalls på dækket. Meningen med den elektroniske monitorering er ikke at følge fiskerne, men kontrollere, hvilke fisk de fanger. Og kameraer er bare en moderne og meget, meget effektiv og sikker måde at lave fiskerikontrol på, siger Kasper Roug.

Krav fra EU

Baggrunden for forsøget er, at torskebestanden er truet. Og selvom en del af de fiskekuttere fra Læsø, der skal have kameraer ombord, fanger jomfruhummere, kan de ikke undgå, at der også ryger nogle torsk med.

Dem må fiskerne ifølge landingsforpligtelsen ikke smide ud i havet igen. De skal tages med ind, selvom torskene er mindre end mindstemålene. Og det er ifølge politikerne det, som kameraerne skal være med til at sikre, at fiskerne overholder.

- I virkeligheden ved vi ikke, hvad der bliver taget med ud, ind eller smidt ud over rælingen. Den situation vil du aldrig kunne forestille dig på land. I dag vil du ikke kunne miste en kasse øl på en lastbil, uden at det blev registreret. Og der er allerede overvågning ved samlebånd på fabrikker. Så hvorfor skal det være anderledes for fiskerne, siger Kasper Roug.

For overhovedet at kunne få en bifangstkvote til torsk har kravet til Danmark fra EU ifølge Kasper Roug været, at de danske kuttere, der fanger jomfruhummere, enten benyttede en såkaldt svensk rist, som torsken kan slippe ud af. Eller at der blev installeret kameraer. 

- Fiskerne er ærlige og hæderlige folk, men der er brodne kar inden for alle erhverv. Så vi er nødt til at have en vis grad af kontrol, siger han.

Torsken har det skidt i Kattegat

Sektionsleder Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua, og hendes kollega Margi Eero beskrev i efteråret 2019, hvordan temperaturstigninger, dårlige iltforhold, manglende føde og flere parasitter overført fra gråsæler i dag påvirker torsken i den østlige Østersø mere end fiskeriet.

Men torskebestanden har det forskelligt alt efter, hvor man kigger på kortet over de danske farvande.

- I den østlige del af Østersøen er de økologiske betingelser for torsken langt værre end andre steder i de danske farvande. I den vestlige del af Østersøen har torsken det godt, mens bestanden i Kattegat har det skidt, siger Marie Storr-Paulsen.

- Andelen af voksne torsk i Kattegat har været stærkt faldene i de seneste år, og andelen af nye fisk er lille, siger hun.

Kæmpe problem

Fiskeriordfører Rasmus Nordqvist (SF) forstår godt, at fiskerne er kritiske over for kameraovervågningen.

- Men vi står med et kæmpe problem i forhold til torskebestanden. Den praktiske udfordring er både at passe på vores naturressourcer og sikre, at fiskeriet af jomfruhummere i Kattegat kan fortsætte. Nu prøver vi som et kompromis med dette forsøg, siger Rasmus Nordqvist.

Ifølge Rasmus Nordqvist bliver der ikke tale om, at der skal sættes kameraer op overalt på kutterne, eller at man skal overvåge fiskerne og kunne se, hvad der foregår i styrhuset.

- Kameraerne skal vise, hvad der sker på landingspladsen. Og de udfordringer, der er i forhold til databeskyttelse og fiskernes rettigheder, må kunne løses, siger han.

Voldsomt indgreb

Fiskeriordfører Per Larsen (K) mener også, at det er et stort problem, at torskebestanden er truet. Samtidig beklager han situationen.

- Overvågningen og kameraerne er et voldsomt indgreb for fiskerne, der har valgt det frie liv på havet. Og det er et voldsomt indgreb for et erhverv, der allerede er voldsomt reguleret, siger Per Larsen.

- Der er i forvejen utrolig megen administration og et utroligt stort regelsæt for fiskeriet. Det handler om alt fra maskestørrelserne i trawl og garn til fiskekvoter og de dage, som fiskerne må være på havet i. I forhold til torsk er reguleringen så hård, at man er nede på enkeltfisk-niveau, siger han.

Ifølge Per Larsen er der lagt op til, at fiskerne ikke skal kunne genkendes på overvågningsbillederne.

- Som jeg har fået det fortalt, vil man kun komme til at se deres hænder, og hvilke fisk der hives ombord. Overvågningsbillederne skal bruges til stikprøvekontroller og destrueres ret hurtigt igen. Men jeg kan godt forstå fiskernes frustration, og jeg havde helst været kameraovervågningen foruden, siger Per Larsen.