Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Skattesnyd, gyldne håndtryk og finansfyrster forarger: Efter flere år med stigende ulighed mener danskerne, at politikerne bør mindske den økonomiske ulighed.

At naboen får en ny Tesla eller en yacht, skaber ikke utilfredshed hos danskerne. Det gør derimod historier om lukkede klubber, der forgylder sig selv, påpeger forskere.

De rige bliver rigere, mens danske børn møder op uden madpakke i skolen.

Det er ikke orden, mener danskerne i en ny Epinion-måling. Her siger 67 procent, at politikerne bør arbejde for at mindske den økonomiske ulighed i Danmark.

Og det er interessante tal, mener Christian Albrekt Larsen, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i netop ulighed.

For mens økonomer har kunnet se, at uligheden har været stigende siden årtusindeskiftet, har det ikke bekymret danskerne, og den offentlige debat har gået på teknikaliteter i forhold til, hvordan man måler ulighed, og om stigningen eksempelvis skyldes væksten på aktiemarkedet eller boliggevinster.

Denne gang er det anderledes.

- Det her tyder på, at danskerne har åbnet øjnene, og der er kommet en reel bevidsthed om ulighed, siger han.

Det skyldes dels, at venstrefløjspolitikerne har formået at få ulighed sat på dagsordenen, godt hjulpet på vej af udviklingen i udlandet, hvor især Brexit, valget af Trump som præsident i USA og De gule veste i Frankrig har sat spot på den ekstreme ulighed i verden, der omgiver os, mener Christian Albrekt Larsen.

- Det får danskerne til at værne om fortællingen om Danmark: At her går det godt, vi har opbygget et velfærdssamfund, og det skal vi passe på.

Lukket rigdomsklub provokerer

61 procent af danskerne svarer samtidig, at det er deres indtryk, at den økonomiske ulighed stiger.

Og det ikke nødvendigvis, fordi naboen har fået en ny Tesla i garagen, at danskerne synes uligheden stiger, påpeger Christian Albrekt Larsen. For det er meget få danskere, der ser enten ekstrem rigdom eller ekstrem fattigdom i gadebilledet.

- Simpelthen fordi meget få danskere opholder sig i eksempelvis indvandrermiljøer, hvor den største fattigdom er, siger han.

Men de seneste år har medierne været fulde af forargelige historier om bankernes hvidvaskskandaler, tvivlsomme gyldne håndtryk på direktørgangene og finansfyrster, der skovler penge ind uden at udføre en ærlig dags arbejde for det.

Alt sammen noget, der kan bidrage til det billede af virkeligheden, danskerne oplever, siger Kristina Jessen Hansen, der forsker i vælgeradfærd ved Aalborg Universitet.

- Det er virkelig noget, der gør folk vrede, hvis de rige viser sig at være grådige og asociale. Det betyder meget mere for folks holdning til ulighed end uligheden i sig selv.

Rig på den rigtige måde

Grundlæggende viser undersøgelser har danskerne faktisk ikke har noget imod, at nogle er rigere end andre – så længe de har fortjent det og forvalter rigdommen på en måde, der gavner andre, påpeger hun og bakkes op af Christian Albrekt Larsen.

For i gamle dage var det fabriksejerne, der tjente penge, men også skabte rigtig mange job til lokalsamfundet. Typiske danske eksempler på det er virksomhederne Ecco og Bestseller.

- VI kan godt acceptere ulighed, hvis vi tror, det kommer alle til gode i sidste ende. Men nu begynder der at være en forståelse for, at der virkelig er nogen, der systematisk kommer foran, siger Christian Albrekt Larsen.

Ingen automatjubel over for omfordeling

Og så er der også noget med de partipolitiske briller, vi ser verden igennem, påpeger Kristina Jessen Hansen. Højre- og venstreorienterede vælgere har ofte forskellige opfattelser af, hvor meget uligheden stiger, og hvad årsagerne til det er.

Og netop når ønsket om at mindske uligheden skal udmøntes i politik, bliver det interessant:

- Én ting er folks abstrakte ønske om at mindske uligheden, men når det kommer til konkrete politiske forslag, der enten går ud over den enkelte eller omfordeler til grupper, folk ikke synes fortjener hjælp, så støtter folk ikke nødvendigvis op om lighedsskabende tiltag, siger hun.