Gå til hovedindhold

Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet er i gang med at udarbejde en national operationsplan mod menneskehandel, der skal få flere gerningsmænd retsforfulgt og dømt.

Rigspolitiet oplyser, at Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet er i gang med at udarbejde en national operationsplan mod menneskehandel. 
Arkivfoto: Scanpix

I 2018 blev 97 personer vurderet som ofre for menneskehandel af Center mod Menneskehandel, men stort set ingen gerningsmænd bliver retsforfulgt for menneskehandel til tvangsarbejde. Det skal en ny plan ændre på.

Rigspolitiet oplyser, at Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet er i gang med at udarbejde en national operationsplan mod menneskehandel. 

- Formålet er en styrket indsats mod menneskehandel og at få flere gerningsmænd retsforfulgt, siger Mikael Wern, der er centerchef i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. 

Operationsplanen tager udgangspunkt i regeringens handlingsplan mod menneskehandel og vil indeholde målkrav på området.

- Med udgangspunkt i regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021 er den strategiske hensigt med planen at forebygge og bekæmpe menneskehandel og stille gerningspersoner samt gerningsmænd til ansvar for den kriminalitet, de udøver, siger Mikael Wern.

    3F: Meget positivt

    I 3F glæder forbundssekretær Henning Overgaard sig over den kommende nationale plan.

    - Det er meget positivt, at Rigspolitiet nu vil skærpe indsatsen mod tvangsarbejde på flere fronter. Der er efter vores opfattelse behov for flere og mere specialiserede politifolk i Rigspolitiet, der effektivt kan efterforske sager om tvangsarbejde, siger han og fortsætter:

    - Samtidig bør de have et tættere samarbejde med udvalgte politifolk i politikredsene, som blandt andet skal være trænet i at spotte de mangeartede udnyttelses- og tvangsarbejdsformer, siger han.

    Henning Overgaard peger på, at det også skal være lettere at få bagmændene dømt, som det for eksempel er i Belgien.

    - Det er alt for svært at bevise menneskehandel til tvangsarbejde i straffelovens forstand. Derfor har der ikke været rejst en sigtelse for tvangsarbejde siden 2015 - til trods for at 97 personer ifølge Center mod Menneskehandel var ofre for tvangsarbejde alene i 2018. Det må Folketinget rette op på ved at justere straffeloven, siger Henning Overgaard.

    Politi og CMM vurderer forskelligt

    At Center mod Menneskehandel vurderer, at der er tale om menneskehandel til tvangsarbejde, betyder langt fra, at bagmændene ender i retten og bliver straffet.

    Siden 2009 er ikke en eneste bagmand blevet dømt ved en dansk domstol for menneskehandel til tvangsarbejde, viser en opgørelse fra Rigspolitiet, og der har ikke siden 2015 været rejst sigtelse/tiltale for tvangsarbejde.

    Center mod Menneskehandels og politiets udgangspunkt for at vurdere, om der er tale om menneskehandel, er nemlig forskellige.

    Center mod Menneskehandel vurderer ud fra definitioner fastsat af FN. Politiet efterforsker, om der er sket en overtrædelse af den danske straffelov. 

    Efterforsker slumlejrsag

    Det er blandt andet tilfældet i Danmarkshistoriens største sag om menneskehandel til tvangsarbejde. Filippinske og srilankanske chauffører boede bag pigtråd og under beskidte forhold i en slumlejr hos Kurt Beier Transport A/S afdeling i Padborg.

    I dén sag vurderede Center mod Menneskehandel, at 26 filippinske og fire srilankanske lastbilchauffører var ofre for menneskehandel til tvangsarbejde, og chaufførerne kom under Center mod Menneskehandels beskyttelse.

    Men Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker på ottende måned sagen på mistanke om menneskehandel for at afklare, om Kurt Beier Transport A/S har overtrådt straffeloven. 

    Derefter er det anklagemyndighedens opgave at vurdere, om sagen er så grov, at der kan rejses tiltale og køres en straffesag for menneskehandel til tvangsarbejde.

    Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at efterforskningen stadig er i gang og kan ikke oplyse yderligere.