Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvis man møder i marken for at gøre en indsats, kan man tjene 34.000 kroner om måneden i løn, skriver en af Danmarks største jordbæravlere på Facebook. Det er dog en løn, der er langt højere end den, som adskillige plukkere har tjent hos avleren.

En bakke med 0,5 kilo jordbær fra Føltved koster 35 kroner i flere Coop-butikker. Til sammenligning har sæsonarbejdere tjent 36 kroner i løn før skat for at plukke en kasse med 5,2 kilo jordbær for den store jordbærproducent.

Knap 34.000 kroner om måneden før skat.

Det kan man tjene i løn som sæsonarbejder hos en af Danmarks største producenter af jordbær Føltved, når man “møder i marken for at gøre en indsats”.

Det oplyser den nordjyske virksomhed i et opslag på dens egen Facebook-side.

Føltveds opslag kommer, efter at en række sæsonarbejdere har kritiseret deres løn- og arbejdsforhold denne sommer hos den store jordbærproducent. Føltved henviser i opslaget på Facebook til en plukker ved navn Irina og hendes arbejde den seneste måneds tid.

“Irina er en top10 plukker hos os – så der findes også nogle, som er hurtigere end hende, og nååh ja, så er hun gravid i 4. måned og tager efter hendes eget udsagn, det lidt mere med ro end hun ellers ønsker. Men Irina møder op i marken med den rette indstilling og plukker den nok pæneste kvalitet af alle,” skriver Føltved.

Samtidig har Føltved offentliggjort en fiktiv lønseddel for Irina med betegnelsen “kladde” – som modsætning til det “falske billede”, som jordbærproducenten mener, at der bliver malet af forholdene for tiden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Opslag på Føltveds Facebook-side

Flere end 50 er stoppet undervejs

Fagbladet 3F har den seneste tid afsløret, at en lang række udenlandske sæsonarbejdere er utilfredse med ikke mindst lønnen for arbejdet hos Føltved denne sommer.

Flere end 50 medarbejdere er således stoppet med deres arbejde, inden at sæsonen er slut.

Arbejderne er formelt set ansat i selskabet Vitokan Danmark. Selskabet driver virksomhed fra samme adresse i Gandrup ved Aalborg som Føltved. De to selskaber er ejet hver for sig af ægteparret Tove og Peter Jakobsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lønseddel for den argentinske sæsonarbejder Micaele Salvarrey.
Lønseddel for den argentinske sæsonarbejder Micaele Salvarrey.

3F: 34.000 kroner er en god løn

3F har forsøgt at få Føltveds leverandør af arbejdskraft, Vitokan Danmark, til at tegne en overenskomst for medarbejderne, fordi fagforbundet mener, at plukkernes løn- og arbejdsforhold er alt for dårlige.

Hvad er egentlig problemet, hvis man – som Føltved oplyser – kan tjene 34.000 kroner om måneden ved at plukke jordbær hos virksomheden?

- 34.000 kroner er en god månedsløn. Og hvis medarbejderne tjener det generelt, så forstår jeg ikke, at arbejdsgiveren ikke vil skrive under på en overenskomst til medarbejderne, siger Kasper Johansen, formand for Den Grønne Gruppe hos 3F Aalborg, og fortsætter:

- Men jeg har nu heller ikke tidligere set en lønseddel fra Vitokan Danmark med en så høj løn, som den jordbærplukkeren Irina kan tjene ifølge Føltved. Den lønseddel er på ingen måde repræsentativ for de lønsedler, som vi har set fra Vitokan Danmark. Hverken i år eller i tidligere år.

Eftersom Vitokan Danmark ikke har tegnet overenskomst, har 3F tidligere på året iværksat en igangværende konflikt imod selskabet. 

Ifølge overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A skal gartneriarbejdere i drivhuse og på friland have en timeløn på cirka 152 kroner før skat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lønseddel for den argentinske sæsonarbejder Natalia Salvarrey.
Lønseddel for den argentinske sæsonarbejder Natalia Salvarrey.

Officielle lønsedler: Ned til 1.149 kroner i løn

Fagbladet 3F har fået udleveret officielle lønsedler fra 13 udenlandske sæsonarbejdere, der har arbejdet for Vitokan Danmark denne sommer. De har tjent mellem 1.149 og under 9.000 kroner før skat for deres arbejde hos Føltved frem til 20. juni.

Samlet set har de 13 arbejdere tjent mindre end 59.000 kroner før skat. 

Den af de 13 sæsonarbejdere, der har tjent mest, har tjent mindre end 25 procent af Irinas løn, som den fremgår af den fiktive lønseddel for hende på Føltveds Facebook-side.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lønseddel for den tjekkiske sæsonarbejder Tereza Pokorna.
Lønseddel for den tjekkiske sæsonarbejder Tereza Pokorna.

Lønnen sat 20 procent ned

Arbejdet med at plukke jordbær og ærter som ansat hos Vitokan Danmark er akkordlønnet. En kasse med 5,2 kilo jordbær eller 6,1 kilo ærter skulle udløse en løn på 45 kroner pr. styk, viser plukkeres ansættelseskontrakter. Mens arbejdet med kartofler giver en løn på 120 kroner i timen.

Men Vitokan Danmark har trukket 11 af de 13 sæsonarbejdere 20 procent i løn for deres arbejde med at plukke jordbær og ærter, viser plukkernes lønsedler. Dermed har de tjent 36 kroner før skat pr. kasse med jordbær eller ærter.

Ifølge ansættelseskontrakter fra Vitokan Danmark kan firmaet sætte plukkernes akkordløn 20 procent ned, hvis medarbejderen ikke bliver i jobbet indtil en aftalt dato i sæsonen. Eller hvis firmaet opsiger kontrakten med medarbejderen på grund af samarbejdsproblemer eller problemer med kvaliteten af plukningen.

Af den fiktive lønseddel for Irina fremgår det, at hun ikke tjener 36 kroner pr. kasse med jordbær eller ærter, men 45 kroner for dem alle sammen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lønseddel for den portugisiske sæsonarbejder Joao Vieira.
Lønseddel for den portugisiske sæsonarbejder Joao Vieira.

Senere lønperiode

Lønperioden for Irina er fra 11. juni til 10. juli – og dermed altså en anden og senere periode end alle de 13 sæsonarbejdere, som har udleveret deres lønsedler til Fagbladet 3F.

Det var i begyndelsen af juni sværere at plukke jordbær hurtigt blandt andet på grund af ukrudt i markerne, fortæller flere af sæsonarbejderne.    

Ifølge adskillige sæsonarbejdere har de i begyndelsen af juni i år plukket jordbær i ofte ni timer om dagen, og de har sommetider tjent ned til 45 til 60 kroner i timen før skat.

I opslaget på Facebook skriver Føltved ikke noget om, hvor mange timer Irina har arbejdet om dagen, eller hvor mange fridage hun eventuelt har haft i den valgte lønperiode.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra ejeren af Føltved ApS, Peter Jakobsen.