Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den amerikanske regering vil betegne platformsarbejdere som lønmodtagere, siger den amerikanske arbejdsminister.

- Disse virksomheder skaber overskud og indtægter, og det vil jeg ikke bebrejde nogen. Det er det, vi gør i USA. Men vi vil også sørge for, at succesen når ned til arbejdstageren, siger arbejdsminister Marty Walsh.
Erin Scott / Reuters

Flere gig-arbejdere eller såkaldte platformsarbejdere skal klassificeres som ‘medarbejdere’, hvis det står til præsident Joe Bidens nye arbejdsminister, Marty Walsh.

- I mange tilfælde skal gig-arbejdere klassificeres som medarbejdere ... i nogle tilfælde behandles de respektfuldt, og i nogle tilfælde gør de ikke, og jeg synes, at det skal være konsekvent over en bred kam, fortalte Marty Walsh til nyhedsbureauet Reuters i sit første interview om sagen.

Han langer samtidig ud efter de virksomheder, som har tjent store summer, uden at sikre deres medarbejdere ordentlige arbejdsvilkår.

- Disse virksomheder skaber overskud og indtægter, og det vil jeg ikke bebrejde nogen. Det er det, vi gør i USA. Men vi vil også sørge for, at succesen når ned til arbejdstageren, sagde han.

Dermed er der lagt op til en helt ny politisk kurs i USA, hvor der anslås at være omkring 55 millioner mennesker eller 34 procent af arbejdsstyrken, der arbejder som platformsarbejdere eller gig-arbejdere.

Kritikken af platformstjenester har i USA og Europa været, at de brugte freelancere eller såkaldt selvstændige, så de kunne slippe for at betale blandt andet feriepenge, løn under sygdom og pension. Samtidig har virksomheden kun løn- eller honorarudgifter, når der er arbejde at udføre, mens den selvstændige stadig skal stå til rådighed.

Taler ind i en europæisk proces

Det er stadig for tidligt at vurdere, hvordan den nye udmelding konkret vil komme til at ændre på vilkårene for platformsarbejdere, mener den danske arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Anna Ilsøe.

- Den nye udmelding skal ses i lyset af, at der allerede har været forsøg på lovgivning på området. I Californien forsøgte man at lave lokal lovgivning, der skulle forbedre forholdene for platformsarbejdere, men det blev stemt ned i forbindelse med præsidentvalget, siger hun.

Den danske forsker forklarer, at der ikke i USA er samme tilslutning til regulering af arbejdsmarkedet mellem fagforening og arbejdsgiverforeninger. Derfor er der oftere behov for, at politikerne træder til og lovgiver på området. Hun mener også, at udmeldingen kommer, fordi mange flere amerikanere har været tvunget til at finde arbejde på platformene under corona-krisen.

- I USA er der langt flere mennesker, der arbejder ufrivilligt på platformene, end tilfældet er herhjemme, siger hun.

Vil påvirke EU

Cirka en procent af den danske arbejdsstyrke menes ifølge Anna Ilsøes forskning at arbejde som platformsarbejdere hos for eksempel madtjenesten Wolt eller rengøringsapp’en Happy Helper. Men det tal er behæftet med stor usikkerhed.

I øjeblikket er der også fokus på platformsarbejdet i EU, hvor konkurrencekommissær Margrethe Vestager over for Fagbladet 3F har lagt op til, at platformsarbejdere kan klassificeres som lønmodtagere, og at solo-selvstændige kan indgå overenskomster. 

Anna Ilsøe mener, at USA’s udmelding taler ind i den diskussion, men at det er for tidligt at vurdere, om det vil påvirke den europæiske proces.

- Hvis EU laver lovgivning på det her område, så kan det tvinge parterne i Danmark til at kigge på området med nye briller, siger hun.