Pigerne holder sig til bøgerne, mens drengene skal ud på byggepladsen.
Det bekræfter en ny analyse fra uddannelsestænketanken DEA. Her viser statistikker fra 2009 til 2018, at dobbelt så mange drenge som piger vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Dermed er der knap 5000 flere drenge end piger, som søger ind på håndværksfagene i 2018. Det er den mest markante skævvridning i kønsfordelingen på erhvervsskolerne i de otte år, som undersøgelsen strækker sig over.
– Vi ved, at Danmark kommer til at mangle omkring 60.000 faglærte om få år. Derfor er det en meget værdifuld arbejdskraft, som vi mister ved ikke at kunne tiltrække pigerne, fortæller Sidse Frich Thygesen.
Få kvindelige murer
Inden for de forskellige studieretninger på erhvervsskolerne er der også en tydelig kønsopdeling. Omkring 70 procent af drengene vælger fag inden for teknologi, byggeri og transport mod blot 10 procent af pigerne.
– Disse mønstre beviser, at vi stadig har nogle forestillinger om, hvem der skal varetage visse typer af job, siger Signe Frich Thygesen.
– Men det får den konsekvens, at vi kommer til at mangle nogle kvindelige murere og mandlige sosu-assistenter. For der er brug for begge køn i alle typer af job. For eksempel vil ældre mænd i nogle tilfælde have lettere ved at skabe en relation til en mandlig plejer frem for en kvindelig. Desuden skaber det også et mere inkluderende arbejdsmiljø, når begge køn er repræsenteret på arbejdspladsen.
Kvinde i et mandefag
Den 25-årige 3F’er Amalie Maar er færdigudlært bygningssnedker og en af de få kvinder, der har valgt at gå mod strømmen og blive håndværker.
Lige nu arbejder hun sammen med to andre kvindelige snedkere. Alligevel kan Amalie Maar godt genkende det mønster, som Sidse Frich Thygesen peger på.
Hun håber dog på, at flere kvinder i fremtiden får øjnene op for svendebrevets muligheder.
– Kvinder frygter, at tonen er meget hård og mandepræget blandt håndværkere, og at de derfor ikke vil passe ind. Men det er altså ikke så farligt, som mange går og tror. Min oplevelse er, at håndværkere har et enormt godt arbejdsfællesskab, og at der sagtens kan være plads til pigerne, fortæller Amalie Maar.
Men selvom arbejdsfællesskabet vejer tungt, så erkender hun også, at man af og til på værkstedet bliver nødt til at finde en no-bullshit attituden frem.
– Nogle gange bliver man lige nappet lidt til, og så skal man bare være helt klar i spyttet og sige, at nok er nok. Men det bliver man nødt til som kvinde uanset, hvor man arbejder, siger hun.
Udover sit arbejde som bygningssnedker så er hun også frivillig ambassadør i projektet BOSS LADIES, der forsøger at vække kvinders interesse for at søge ind på bygge- anlægs- og installationsbrancherne.
Gennem sit ambassadørarbejde forsøger Amalie Maar at sætte ord på nogle af de udfordringer, som kvindelige håndværkere kan møde.
– Jeg vil gerne vise, at man som kvinde godt kan være rigtig glad og tilfreds, selvom man arbejder i et udpræget mandefag, siger hun.
En bredere indsats
Men skal man virkelig have fat i pigerne, så er det også vigtigt, at politikerne tænker mere bredt i deres erhvervsskoleindsats, forklarer Sidse Frich Thygesen.
– Det er fantastisk med rollemodeller, men vi skal også målrette vores indsats efter lærerne, UU-vejlederne og forældrene. For undersøgelser viser, at det er de voksne, der har størst indflydelse på de unges valg af uddannelse. Så derfor er det også nødvendigt at ramme dem, så de også kan guide pigerne og de unge hen mod erhvervsskolerne, fortæller hun.