Først i 2007. Så i 2008. Og til sidst i 2010. På bare fire år har den tidligere buschauffør Peter Alling-Dam været udsat for tre overfald, mens han var ude at køre bus.

Det har efterladt ham med varige mén i sindet.

Psykologerne har givet ham diagnosen PTSD (posttraumatisk stresslidelse). En diagnose, som han i oktober 2018 fik anerkendt som en psykisk arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

- Det er en stor sejr, men jeg kan godt føle mig lidt provokeret, når folk siger, at jeg er heldig, fordi jeg har vundet. Gu’ er jeg da ej heldig. Hele mit liv er ødelagt, siger Peter Alling-Dam, der nu kan skrive sig ind i rækken af de få tilfælde, der får anerkendt deres psykiske arbejdsskade.

En tragisk afslutning

Det skulle ellers bare have været en rolig arbejdsdag for den 68-årige buschauffør Peter Alling-Dam på busruten fra Jylland til København med Abildskou Busselskab.

Desværre fik den vinterdag i november 2007 en tragisk afslutning. Under ruten slog en passager pludselig ud efter Peter Alling-Dam og forsøgte at overtage bussen.

- Det var frygteligt at opleve. Passagererne skreg og græd, fordi de var bange. Jeg var også helt ude af mig selv, og der var ingen, der sprang til og hjalp, fortæller han.

Til sidst lykkedes det ham at genvinde kontrollen over bussen ved at skubbe overfaldsmanden ud.

En ridse i lakken

I starten troede han ikke, at overfaldet havde påvirket ham. Han så sig selv som en stor og stærk mand, som godt kunne klare en enkelt ridse i lakken.

Men så begyndte angsten langsomt at brede sig. Tvangstankerne byggede sig op, og han havde svært ved at finde ro.

Selv en brummen fra mobilen eller en lyd fra køkkenet kunne få ham til at spjætte som en hund, der ligger i kurven og har mareridt. 

- Jeg var bange hele tiden. Lige pludselig kunne jeg ikke stå med ryggen til gaden, fordi jeg var bange for at være for uopmærksom og blive angrebet igen, fortæller han.

Symptomer, som tydede på, at der var åbnet for et sår, som ikke ville vokse helt sammen igen.

Sidenhen er to overfald blevet skrevet ind i hans journal. Begge gange var der våben involveret.

Jeg dør af det

I 2012 havde han det så dårligt, at han valgte at trække i nødbremsen og bruge sin efterløn som en vej ud af jobbet som buschauffør. 

- Det var ikke muligt for mig at fortsætte. Jeg ville gerne blive ved med at køre bus, men jeg levede hver dag med angst, fortæller Peter Alling-Dam, der bor på Djursland sammen med sin kone.  

Efterlønnen blev dog ikke den vej ud af angsten, som han havde håbet på.

- Jeg kunne stadig mærke, at det byggede sig op. På et tidspunkt cyklede en mand, som jeg ikke lige havde været opmærksom på, forbi mig. Jeg sprang op og fik høj hjertebanken. Dér vidste jeg, at der måtte gøres noget. Ellers ville jeg dø af det, siger han.

Med hjælp fra 3F fik han bevilget et behandlingsforløb hos en arbejdsmedicinsk klinik.

Her kunne psykologerne konstatere, at det var PTSD, der var årsagen til hans mange angstanfald:

- Psykologen fortalte mig, at min hjerne har udviklet sig til en krybdyrhjerne, der kun tænker på at overleve.

På vegne af Peter Alling-Dam søgte 3F i 2014 om erstatning fra Abildskou Busselskabs forsikringsselskab, Tryg, for tabt arbejdsevne.  

Men selvom Peter Alling-Dam i dag har fået en god erstatning, så var det ikke en let kamp at vinde.

Usynlig skade

Den 68-årige 3F’er har ved samtlige overfald fået lægernes ord på, at han har taget psykisk skade af hændelserne.

Alligevel blev hans tre sager om overfald i første omgang afvist af retten.

3F valgte efterfølgende at anke afgørelsen til Ankestyrelsen, der kun ville give Peter Alling-Dam medhold i én af sagerne:

- Det er utroligt, at det skal være så svært at få anerkendt en skade på psyken. Det kan godt være, at den ikke er synlig for det blotte øje, men det betyder ikke, at jeg ikke mærker den. For det gør jeg. Hver dag.

Ankestyrelsen vurderede hans tab af arbejdsevne til 60 procent og 10 procent varige mén oveni.

5 ud af 10

I dag er Peter Alling-Dam gået på pension. En stor del af tiden bruger han på jagt og gåture i naturen.

Det hjælper ham med at finde ro, men han er stadig nødt til at tage medicin dagligt for at holde sin indre krybdyrhjerne i skak.

- På en skala fra 1 til 10, hvor ét er det bedste, ligger mit helbred på omkring fem, vurderer han.

Længere ned på pointtavlen kommer han aldrig. Det ved han godt.

- Min psykolog har fortalt mig, at jeg skal være tilfreds. Det er næsten umuligt at få en lavere score, når man har PTSD. Så nu skal jeg bare prøve på at få det bedste ud af det, siger Peter Alling-Dam.

Peter Alling-Dam ønsker ikke at oplyse størrelsen på godtgørelsen.