Står det til De Radikale, skal danskerne se frem til en højere pensionsalder end 70 år. Det vil ramme skævt og føre til større ulighed, advarer forsker med speciale i levetid.
Den gennemsnitlige levetid i Danmark stiger, så det samme bør pensionsalderen, mener De Radikale.
Partiet har tidligere slået fast, at pensionsalderen skulle toppe ved 70 år i 2040, men nu lyder nye toner fra politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R).
- Det kommer vi ikke til at bakke op om med mig i spidsen, siger hun i et interview med Børsen.
Sofie Carsten Nielsen begrunder blandt andet ændringen i partiets linje med de stigende udgifter til Forsvaret efter krigen i Ukraine. Hendes udmelding kommer kort før, at den såkaldte Pensionskommission til maj fremlægger dens resultater.
LÆS OGSÅ: Ulighed: Din uddannelse afgør din levealder
Kommissionen skal blandt andet kortlægge konsekvenserne af at fastfryse pensionsalderen ved 70 år i 2040, men den mulighed hælder Sofie Carsten Nielsen nu ad brættet.
- Som tingene står, kommer vi ikke til at aflyse indekseringen (at pensionsalderen følger leveårene, red.), før vi har et troværdigt alternativ. Og det alternativ ser jeg ikke lige nu, siger Sofie Carsten Nielsen til Børsen.
Store forskelle
En højere levealder er dog ingen garanti for, at du har et godt helbred i den sidste del af livet. Det understreger Henrik Brønnum-Hansen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, der forsker i levetid og social ulighed.
- Der er ingen tegn på, at uligheden mellem forskellige uddannelsesgruppers levealder og leveår med godt helbred er faldende. Snarere tværtimod, siger han.
Ifølge Henrik Brønnum-Hansen levede de 25 procent rigeste mænd i Danmark i 1987 i gennemsnit 5,5 år længere end de 25 procent mænd med den laveste indkomst. I dag er forskellen vokset til, at de rigeste mænd lever 10 år længere end de fattigste. Samtidig har en ulighedsredegørelse fra Finansministeriet vist, at 40-årige mænd med en lang universitetsuddannelse i gennemsnit kan forvente at leve i omegnen af seks år længere end personer, som kun har gået i folkeskole.
Lever ikke lige længe
De økonomiske, helbreds- og uddannelsesmæssige forhold i befolkningen bør indgå i debatten, mener Henrik Brønnum-Hansen, der selv er fortaler for en differentieret pensionsalder.
- Jord- og betonarbejderen, slagteriarbejderen og brolæggeren lever ikke lige så længe og har ikke samme gode helbred som akademikeren. Og hvis uligheden skyldes strukturer i samfundet, er det unfair at behandle alle grupper ens, siger han.
Det har ikke været muligt for Fagbladet 3F at få et interview med Sofie Carsten Nielsen inden deadline.