En årsløn på 37 millioner kroner, aktier til halvanden milliarder eller en bonus på 150 procent af din årsløn for veludført arbejde.
De fleste hårdtarbejdende danskere kan kun drømme om den slags lønninger, men for topcheferne i de største og rigeste danske virksomheder er det virkelighed.
Og selvom corona-krisen har kostet titusindvis af private arbejdspladser, så er topchefernes indkomst ikke faldet.
Men nu har to af Danmarks helt store investorer – pensionskassen Akademikerpension og kapitalforvalteren LD Fonde, der tilsammen forvalter over 195 milliarder kroner – indledt et opgør med de lukrative lønvilkår i flere af landets største virksomheder.
Det skriver Jyllands-Posten.
– I de fleste selskaber er direktørlønningerne en dråbe i havet, men bare fordi der er mange penge at tage af, skal man jo ikke tage dem alle sammen, siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension, til avisen.
For meget fokus på bonusløn
Det er især fordelingen mellem den faste løn og de svimlende bonuspakker, der har fået Akademikerpension til at råbe vagt i gevær.
– Hvis der er meget fokus på bonuselementet frem for lønelementet, kan det give nogle forkerte incitamenter til, hvordan man driver forretningen. Vi kan frygte, at man ikke tænker tilstrækkeligt langsigtet og tager for mange risici, siger Anders Schelde til Jyllands-Posten.
Akademikerpension forvalter 140 milliarder pensionskroner på vegne af 140.000 akademikere.
Mangler gennemsigtighed
Hos LD Fonde lægger aktiechef Kristoffer Fabricius Birch vægt på, at der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed i topchefernes bonuspakker, ligesom han efterspørger et større fokus på de såkaldte ESG-forhold som klima og social ansvarlighed.
Modviljen mod topchefernes lønforhold har fået Akademikerpension og LD Fonde til at stemme imod en lang række lønrapporter, som er blevet fremlagt i forbindelse med de store virksomheders generalforsamlinger.
Det drejer sig blandt andet om de børsnoterede selskaber A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, DSV, Genmab og Novozymes, hvor Akademikerpension og LD Fonde sidder på store aktieposter.
Ifølge Jyllands-Posten har ATP, der råder over Danmarks største pengetank, tilsluttet sig kritikken af topchefernes lønninger i Genmab og Carlsberg.
Lønpakkerne er dog blevet stemt igennem alligevel, da der har været flertal blandt selskabernes øvrige investorer.
37 millioner i årsløn og aktier for milliarder
I biotekselskabet Genmab fik hollandske topchef Jan van de Winkel tidligere i år en lønforhøjelse, der bragte hans samlede årsløn op på den gode side af 37 millioner kroner.
I Genmab-topchefens lønpakke er der mulighed for en bonus på op til 150 procent af grundlønnen. Samtidig sidder Jan van de Winkel på Genmab-aktier til en markedsværdi på omkring 1,6 milliarder kroner.
Hos Carlsberg kan topledelsen ifølge opnå en lønbonus på op til 100 procent af grundlønnen.
Hverken Genmab eller Carlsberg har ønsket at kommentere sagen over for Jyllands-Posten.