Det har siden den første grundlov i 1849 været et bærende princip, at regeringen ikke skal kunne stække en politisk modstander ved at få vedkommende retsforfulgt.

Og det bør det fortsat være ifølge flere partier. De reagerer på, at højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen på et debatmøde har talt for at fjerne reglen om folketingsmedlemmers immunitet, hvis grundloven skal ændres.

Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) forstår dilemmaet, som har rejst sig, efter at et flertal i Folketinget har stemt imod at fjerne Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i lækagesagen.

- Jeg hælder til at bevare den bestemmelse. Ud fra det synspunkt, at jeg har tillid til rigsadvokaten, retssystemet og det danske demokrati, som det er indrettet nu.

- Men ingen kan spå om fremtiden, og vi kan se, hvor hurtigt det gik i USA, hvor en person, som ikke var helt demokratisk, satte sig på magten, siger ordføreren.

Hun peger på, at SF tidligere har foreslået en kommission, der skal se på grundlovsændringer. Den kan eventuelt tage forslaget med i overvejelserne.

Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen har tidligere været øverste chef for anklagemyndigheden som rigsadvokat og desuden beklædt posten som ombudsmand. Han kom med forslaget på et debatmøde.

Retsordfører Rosa Lund (EL) mener, at sagen er kompliceret.

- Immunitet for folketingspolitikere er noget, vi har for at undgå, at der kan ske politisk forfølgelse. Derfor er det klogt, at vi har immunitet.

- Det betyder, at der ikke kan ske vilkårlige eller politisk motiverede sigtelser af modstandere. Ved langt de fleste sager ophæver Folketinget immuniteten, siger hun.

Et flertal i Folketinget ville have indsigt i sagen, før de ville stemme for en ophævelse af immuniteten for Hjort. Det betyder, at sagen ikke skal for en domstol, som det ser ud nu.

- En del af retfærdigheden er åbenhed i retsplejen. At man ved, hvad en sigtelse går ud på, før man tager stilling til den, siger Rosa Lund.

Med det mener hun, at Folketinget ikke har stået i vejen for en sag.

Retsordfører Preben Bang Henriksen (V) fremhæver, at hans partikollega Hjort gør gældende, at man med sagen ønsker at lukke munden på en modstander. Men sagen er hemmelig.

- Vi befinder os i en gordisk knude. På den ene side skal jeg ikke stemme med bind for øjnene. Og på den anden må jeg anerkende, at der er oplysninger, som ikke kan lægges frem for alle folketingsmedlemmer, siger han.

Ved en eventuel ændring af grundloven kan det dog være et emne, der skal ses nærmere på. Han foreslår i stedet, at der kan etableres et forum i Højesteret, som kan tage stilling til lignende sager fremfor Folketinget.

- Jeg vil ikke give køb på immunitet, men i Hjorts tilfælde kan det debatteres, om det ikke skal være Højesteret, der inddrages, siger han.

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener, at en ændring af reglerne vil give god mening.

- Det kan jeg kun være enig i, men man kan ikke lave om på grundlovens enkeltbestemmelser uden at lave om på hele molevitten.

- Danmark må betragtes som temmelig velfungerende retsstat, så der er ikke behov for bestemmelsen, siger han.

/ritzau/